Skolekonsulenter og skolepsykologer får ikke som lærerne faste lønstigninger efter fire, otte og tolv år. Deres løn består udelukkende af en grundløn. I stedet skal deres lønudvikling skal sikres ved, at der lokalt forhandles løn med kommunen. Og det er ikke ret meget, kredsene har formået at trække ud af kommunerne, siger formand for Gladsaxe Lærerforening Henrik Poulsen. Han har sammen med tre hovedstyrelseskolleger skrevet et debatindlæg i det kommende nummer af Folkeskolen, hvor de understreger, at de modsat flertallet i DLF's hovedstyrelse mener, at små medlemsgrupper skal prioriteres ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2013.

De mindre medlemsgrupper skal løftes ved Overenskomst 13

Manglende lønudvikling

Henrik Poulsen har sammen med Samrådet af de specialpædagogiske foreninger ved flere overenskomster forsøgt at få stillet krav om, at konsulenter og skolepsykologer sikres et centralt aftalt lønforløb. Han fortæller, at en DLF-undersøgelse viser, at de overenskomstansatte lærere siden 2000 har haft en lønudvikling, der er 13-15 procent bedre end konsulenternes og skolepsykologernes, og netop derfor mener Henrik Poulsen, at det er tid til, at DLF prioriterer de mindre medlemsgruppers forhold ved OK13.

"I 2011 kom kravet ikke med, og 2008 blev det også aflyst på grund af det store lønprojekt, hvor der aftaltes et ekstra løntrin til de overenskomstansatte. Det var rigtig godt, men det var et særdeles bekosteligt lønprojekt. Så de mindre grupper har udvist solidaritet. Nu må det være deres tur", siger Henrik Poulsen.

Han mener ikke, man kan vente længere med at løse problemet.

"Vi ved godt, at der ikke er særlig mange penge ved OK13. Men det er også nogle meget små medlemsgrupper - og solidaritet må altså betyde, at det store flertal indimellem gør noget for de mindre grupper i fællesskabet". 

Der er i følge det Fælles Kommunale Løndatakontor omkring 1500 skolekonsulenter, og de får i gennemsnit 35.800 kroner om måneden plus pension. Der findes 394 skolepsykologer og de får i gennemsnit 39.039 kroner plus pension.

Til sammenligning findes der næsten 50.000 lærere, som i gennemsnit får 31.743 kroner i løn.

Bedre lønforløb for børnehaveklasseledere

Foruden Henrik Poulsen har Kenneth Nielsen, Jens Skovmand og Ulla Koch Sørensen skrevet under på læserbrevet. De fire hovedstyrelsesmedlemmer mener, at man også bør gøre noget for UU-vejledere, der er ansat på forskellige vilkår, og for anciennitetslønnede børnehaveklasseledere, der har et efterslæb i forhold til de overenskomstansatte børnehaveklasseledere og for professionsbachelorer, der end ikke er sikret en grundløn.

Bondo: Grotesk at sundhedsuddannede ikke har en grundløn

"Det er også absurd, at de børnehaveklasseledere, der har den længste anciennitet, skal lønnes lavere end deres kolleger. Situationen for professionsbachelorer i ernæring og sundhed må betegnes som grotesk, fordi den eneste centralt aftalte løn er et kronetillæg. Hvis flertallet af foreningens medlemmer var ramt af et af de ovenstående vilkår, så havde det udløst et ramaskrig", skriver de i læserbrevet. 

 Bondo: Vigtige problemstillinger

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen skriver i et svar til de fire hovedstyrelsesmedlemmer, at hvis der i forhandlingerne bliver afsat midler, der skal forhandles til enkelte grupper, så er det netop børnehaveklasseledere, skolekonsulenter, skolespykologer, UU-vejledere og professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der skal prioriteres. Men at diskussionen i hovedstyrelsen viser, at man måske må gå andre veje for at sikre de mindre grupper.

"Vi skal vurdere muligheden for at løse disse problemer gennem en fælles strategi, der også indbefatter de decentrale lønforhandlinger", skriver Anders Bondo.