Børneliv
0   322

»Jeg har altid været en lille voksen«

Natazja kunne godt lide at gå i skole, da hun var lille, men hun havde så mange problemer, at hun pjækkede. I perioder var hun skoleløs. Lå under dynen, sov, var trist og kedede sig ufatteligt. Nu er hun i gang med afklarende enkeltfag på UngAalborg for at blive klar til en uddannelse.

»Jeg har det bedst nu. Tidligere var det ikke godt«, siger Natazja med et overbevisende blik.

Hun blev født i Aalborg for 16 år siden og har gået i måske otte forskellige skoler. Det fortaber sig lidt. Er svært at huske dem alle sammen. En var hun nærmest kun indskrevet på, hun kom der ikke. Skoler i Aalborg og Ølstykke.

Artiklen fortsætter under banneret

Hendes mor bor i Aalborg. Hendes far i Ølstykke.

Natazja bor på et opholdssted i Nibe.

Hun flyttede fra sin mor for tre år siden. Først over til sin far i trekvart år, men det gik ikke i længden.

»Jeg stak af, fordi jeg ikke kunne klare hans dame. Hun er perfektionist. Vi snakker godt nok sammen, men jeg kunne ikke bo der«.

Hun stak af og ringede til sin mor, der kom og hentede hende.

Natazja havde det værst, da hendes mor var på afvænning, og hun slet ikke så hende. Men også da hun boede på kommunens midlertidige opholdssted i 2009 og bagefter hos en plejefamilie i Støvring.

»Jeg var den ældste på opholdsstedet. Alle piger var små, og jeg skulle være et forbillede uden at kunne være det. Alle vidste jo, at jeg ikke kunne være et forbillede«.

I den periode stak hun tit af. Løb hen til kammerater eller til sin kæreste. Så kom politiet og hentede hende, når de havde fundet ud af, hvor hun var. Det gik på samme måde hos plejefamilien.

»De ville have for meget kontrol. Jeg var meget rapkæftet, og de var så fisefornemme. Det var et stort hus, det var helt nyt, og de var fine i kanten. Jeg kunne ikke indrette mig. Vi boede to piger i pleje dér, men den anden var fyldt 18 år. Jeg forstod ikke, at hun ville bo der. Hvorfor skrider du ikke bare? spurgte jeg. Hun flyttede, og jeg skred over til min kæreste. Hans mor ringede til Det sociale jægerkorps, og så fik jeg en kontaktperson dér. Hende havde jeg det godt med. Hele min familie blev bedt om ikke at kontakte mig i en periode, men så ringede jeg til mormor. Hun kom og besøgte mig. Hun er der altid. Vi har boet hos hende - mig og mor - tidligere«.

Derefter flyttede hun til opholdsstedet i Nibe, hvor hun har boet i over et år. De er seks unge i alt på opholdsstedet.

Havde ingen regler

Natazja fortæller, at hun blev meget hurtigt voksen. Hun var vant til at tulle rundt og passe sig selv, fra hun var helt lille. Hendes far flyttede, da hun var to år, og moren var stofmisbruger.

»Der var altid en masse mennesker i hjemmet, men de talte ikke med mig. Min mors bedste ven var der hele tiden. De spillede Playstation, men jeg måtte ikke røre det. Ellers havde jeg ingen regler overhovedet, da jeg var lille. Det er nemt ikke at have regler. Jeg har ikke haft regler eller pligter hele livet. Før nu«.

Hun var glad for at gå i skole, da hun var lille, og hun fortæller, at matematik og fysik/kemi er hendes yndlingsfag. Dengang gik hun i skole hver dag. Det var først senere, hun begyndte at pjække. Hun har også haft fast skema i AKT-afdelingen (adfærd, kontakt, trivsel) nogle måneder for at få ro.

Hun har altid haft mange venner, og som lille spiste hun tit hjemme hos sine veninder.

»Jeg har altid gået med nogle tøser, der var ældre end mig. De yngre var som små børn, og det var jeg ikke. Jeg var en lille voksen, der gerne ville lave voksenting, hjælpe med at lave mad og sådan. Jeg kunne koge pasta, da jeg var otte år. Jo mere jeg gjorde, jo mindre kunne jeg mærke mig selv. Det gjorde ondt, når jeg kunne mærke mig selv«.

Stedfar var den faste voksne

Fra hun var to, til hun var otte år, så hun ikke sin far. Hendes mor var flyttet sammen med en ny mand, der tog sig godt af familien. For syv år siden blev hendes lillebror født. Ham holder hun meget af at være sammen med. Selv om hun ikke bor hjemme, taler hun tit i telefon med familien og besøger dem ofte.

»Det er svært ikke at bo hjemme. Jeg synes ikke, familien ser mig nok, og der er ikke hjemligt på opholdsstedet. Folk kigger også altid mærkeligt, når man siger, at man ikke bor hjemme«.

Hun går ellers ikke rundt og fortæller, hvordan hun har det. Hun kan ikke lide at være alene, ikke for længe ad gangen. Om natten drømmer hun ofte ubehagelige drømme og har det ikke godt med at sove alene. Lyset skal helst være tændt. Hun vågner hver nat. Sådan var det også, da hun var lille. Hun vågnede og skreg, fordi hun var bange. Hun ville ind til sin mor, men det var hendes stedfar, der tog sig af hende.

Natazjas mor fortæller, at det er stedfaren, der har været den faste voksne i datterens liv.

»Jeg kan ikke huske så meget. Jeg har aldrig rigtig været til stede, fordi jeg havde et kraftigt misbrug«.

Mødtes for at slås

På Natazjas ene hånd har hun en kluntet tatovering af en blomst. På den anden er et G - for gangsta. De er lavet med en passer og blæk af nogle venner. Engang hvor de var fulde. På hofterne har hun også tatoveringer. En blomst på den ene hofte og en ring med hendes mors forbogstav og et femtal på den anden. Fordi hendes mor har været stoffri i fem år.

De er fra dengang, hun - med sin mors ord - var et nattebarn. Hvor hun stak af alle vegne fra og gik rundt i byen med vennerne. »Hun havde det svært, og det var hendes måde at tackle følelserne på«, forklarer moren.

Dengang kom hun ikke så meget i skole.

»Der var andre ting, der var spændende. Jeg chillede rundt med 10-12 kammerater, der heller ikke gik i skole. Jeg var den eneste pige. Vi drak øl, spillede Playstation og mødtes med andre for at slås. Vi ringede og generede hinanden, aftalte at mødes på et græsareal i Støvring, og så var der nogle, der sloges, mens andre heppede. Vi talte om at 'smadre' hinanden«, fortæller hun.

Stoffer tager hun kraftigt afstand fra. Pædagogerne på opholdsstedet kan bare komme an og tjekke hende, hvis de vil. For hun har ikke taget noget. Aldrig.

»Da min mor kom på afvænning, fortalte hun mig, at hun var stofmisbruger. Jeg vidste det ikke, selv om hun ikke havde skjult det«.

Natazja har pjækket i perioder. På et tidspunkt, da hun boede hos sin mor, var hun hjemme flere måneder. Sov og så tv. Og ikke så meget andet. Det var ikke rart. Kun kedeligt. Hun fik vendt op og ned på døgnet og sov en masse. Blev doven og var hele tiden træt. Tilbragte det meste af tiden under dynen, drak kakaomælk og spiste chokoladeboller, hvis hun overhovedet ville spise.

Voldsom vrede

Som 13-årig blev hun indlagt med ondt i maven og lå på hospitalet i nogle uger. Var træt og havde mavekramper.

»Jeg blev undersøgt for alt muligt. De spurgte, om jeg var gravid, og de undersøgte, om jeg havde blindtarmsbetændelse eller en cyste. Men det var psykisk. Jeg har en konstant vrede, og hvis folk begår en fejl, så får de et fur. Jeg kan godt blive aggressiv og skændes med nogle af de andre på opholdsstedet, men tidligere ville jeg have slået. Nu er det mere verbalt. Jeg snakker meget med min mor om vreden«.

Hendes mor fortæller, at de har haft voldsomme konflikter. For eksempel da moren ikke ville have, at Natazja boede så tæt på Aalborgs natteliv. Pludselig kom der regler ind i Natazjas liv, og det gav gnister. Men hun måtte flytte til Nibe med de små lave huse, smalle stier mellem husene og Torvet med et museum, der kun har åbent om onsdagen. Dog går bussen ofte til og fra Aalborg.

»Jeg er begyndt at have meget med de andre på opholdsstedet at gøre. Jeg har brug for nogle at snakke med. Jeg har også været glad for alle psykologer, pædagoger og de lærere, der ville snakke. Der har været et utal af pædagoger, psykologer og socialrådgivere, men jeg har haft brug for dem og for at snakke. Det er vigtigt«.

Trivselslæreren på en tidligere skole har også betydet rigtig meget for både Natazja og hendes mor.

Vil være frisør

Natazja går på UngAalborg nu. Til afklarende enkeltfag i dansk, matematik og engelsk. Meningen er at få styr på hendes faglige niveau, måske gå til afgangsprøve og finde ud af, hvad hun gerne vil i gang med af uddannelse. Hun vil være frisør som sin mor. Tidligere ville hun være mekaniker eller forsvarsadvokat. Hendes mor fortæller, at ønsket om erhverv gennem årene har spejlet, hvordan hendes liv har været. Men nu satser hun på frisøruddannelsen.

»Jeg kunne godt tænke mig at blive arkitekt, men det er for meget at læse, tror jeg. Frisør gider jeg godt. Det er godt nok fire års uddannelse, men det er helt fint. Det vil jeg gerne«.

Dødssygt at pjække

Danskklassen sidder ved et stort bord midt i lokalet. Der er ni elever. Den ene er lige begyndt i dag. De taler om at pjække. Det begynder i 5., 6. eller især i 7. klasse. Der sker så meget med én i 7. klasse, og det er svært med alle forandringerne. Så pjækker man, fordi man er træt af skolen - det er for kedeligt, og skoledagene er for lange. Fire-fem timer om dagen er okay, men ikke længere, er de enige om. De har alle pjækket i længere perioder. Haft det dårligt og ikke orket skolen. Af mange årsager. Men det er også dødssygt at være derhjemme. De har slappet af, sovet, gået i byen - og kedet sig. »Man har brug for at slappe af, så hovedet bliver tomt«, forklarer én i klassen. Men de har kedet sig for meget derhjemme, og det bliver kun sværere og sværere at komme i skole igen. Man risikerer at føle sig meget ensom. For skolen er et sted, man kommer på grund af vennerne og for ikke at gå glip af noget.

Natazja har det fint med det faglige. Hun har nogle faglige huller, fordi hun ikke har været så meget i skole de seneste år, men hun kan lide skolen og vil gerne arbejde. Hun er aktiv i klassen.

»Hvis jeg vil noget, bliver det ofte sådan. Jeg kan godt lide at arbejde sammen med sidemanden om en opgave. Men det kan være svært at motivere mig«.

Livet lige nu - og fremtiden

Der er nogle mennesker, der betyder rigtig meget i Natazjas liv nu. Mormor, lillebror, mor, kæresten, stedfar, far, en lille gruppe tætte venner og kærestens familie. Nogle hun snakker godt med.

»Når jeg besøger min far i ferierne, spiller vi smarte. Vi kører i hans sorte mini-Cooper og hører høj musik. Vi ser fodbold sammen. Er FCK-fans«, smiler hun.

Men hun møder også nogle skolekammerater, fra dengang hun boede i Ølstykke.

Når hun slapper af, er det sammen med kæresten eller veninden. De går tur, ser tv-serier.

Hvis hun skal prøve at se ti år frem, så er hun uddannet frisør og har et barn på omkring et år.

»Jeg tror, jeg bor i København. Jeg har et nært forhold til min far, men jeg er tit i Aalborg. Jeg bor med orden, men også med noget tingeltangel«. Måske sådan som hendes værelse ser ud nu. Med masser af sko på række på gulvet. Mange slags sko. Nogle med høj hæl og glimmer. Og en hylde med parfume og kosmetik på række.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ