Historiefaget opleves af mange elever som teksttungt og langt fra deres egen hverdag. En måde at undgå det på er ved at inddrage lokalhistorien.

Det har Mads Kieler fundet ud af i forbindelse med sin bacheloropgave i historie. 

Mads Kieler afsluttede tidligere i år sin uddannelse som lærer på Københavns Professionshøjskole og fik i sidste uge tildelt prisen som årets bedste historiebachelor på forlaget Gyldendal. 

Som hos så mange andre gav læsningen af en omtalt rapport fra 2016 dybe panderynker hos Mads Kieler.

Ny rapport: Historiefaget er i krise

Den er udarbejdet af HistorieLab og viser, at eleverne opfatter historie som et teksttungt fag, der ligger meget langt fra deres egen livsverden, og hvor det drejer sig om at huske årstal, vigtige personer og begivenheder.

Mads Kieler satte sig for at undersøge, om det at bruge lokalhistorien i undervisningen kunne være løsningen.

"Lokalhistorie handler om deres eget, deres forældres og deres bedsteforældres liv. På den måde kan man tage udgangspunkt i elevernes egen verden, så de kan se, at historie ikke behøver handle om nogen, der levede langt væk for århundreder siden. Historie er også, hvad der skete lige her, hvor du bor, for 40 år siden, da dine forældre var børn", siger han til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag og tilføjer:

"Det er en måde at vise eleverne, at deres egen historie også er historie. Det behøver ikke være så fjernt, hverken geografisk eller i tid".

Kan motivere og engagere eleverne

Mads Kielers undersøgelse bekræfter, at eleverne finder faget mere spændende og håndgribeligt, når de gennem lokalhistorie arbejder med noget, der ligger inden for deres egen livsverden.

"Det er en måde at få engageret og motiveret eleverne på, at de kan se sig selv i den undervisning, de modtager", siger han.

Som så meget andet blev Mads Kielers bachelor påvirket af coronapandemien. Faktisk havde han kun ét fysisk møde med den lærer, der gennemførte undervisningsforløbet, ligesom han var nødt til at lave sine observationer online.

Derfor er det også interviewsne med eleverne, der udgør hovedvægten af rapporten.

Koldings lokalhistoriske efteruddannelse for lærere udbredes til flere kommuner

Det var vel også oplagt at hive eleverne ud og kigge på lokalhistorien, hvis alternativet var at sidde hjemme bag skærmen?

"Det havde faktisk sine udfordringer at få dem engageret i at komme væk fra skærmen. Men de var glade for at komme ud, da først de var der", siger Mads Kieler.

Bagsiden er rodløs historieundervisning

Det er 13. gang, prisen 'HistorieWebs Årsbachelor for lærerstuderende' uddeles. Titlen på Mads Kielers bacheloropgave er 'Lokalhistorie, historiebevidsthed og den meningsfulde historieundervisning'.

I begrundelsen for at tildele Mads Kieler prisen lyder det blandt andet, at konklusionen om, at lokalhistorie kan fungere som løftestang til at gøre historieundervisningen mere meningsfuld for eleverne, ikke er "et tyndt baseret overbuds-ja, men et kritisk og gennemreflekteret ja":

Prisvinder vil have eleverne til at sanse historien

"Der knyttes nye og anderledes bånd mellem stoffet og eleverne, og dette giver didaktisk stof til eftertanke: Hvor meget og hvordan kan elevernes livsverdener få plads i undervisningen i forhold til en meget traditionel opfattelse af historiefaglig undervisning?", lyder det i begrundelsen, som understreger, at opgaven også har øje for bagsiden af medaljen:

"Historieundervisningen skal ikke være et tag-selv-bord rent indholdsmæssigt, hvilket bliver tydeligt, når Mads Kieler diskuterer risikoen for rodløshed i en historieundervisning præget af livsverdensammenhænge".

Sten Tommy Larsen er webredaktør på HistorieWeb.dk, og han kalder opgaven "vidunderligt kritisk og reflekterende":

"Det er prisværdigt, hvad Mads Kieler får ud af sin egen stille og vedvarende eftertanke. Og vi må huske, at denne opgave, ligesom hundredvis af andre bacheloropgaver, er blevet til under meget udfordrende omstændigheder på grund af coronaen".

Med prisen følger 5.000 kroner fra HistorieWeb.dk og Gyldendal.