Aarhus Kommune: Vi har fulgt Søndervangskolen tæt

Trods anklager om det modsatte konkluderer børn og unge-forvaltningen selv, at man har fulgt Søndervangskolen tæt siden 2019, fremgår det af forvaltningens redegørelse for sin håndtering af anklager om snyd på Søndervangskolen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Redegørelsen skal onsdag behandles i kommunens børn- og ungeudvalg og afleveres til Undervisningsministeriet, men mandag sidst på dagen var den klar.

I redegørelsen kan det læses, at forvaltningen selv vurderer, at der har "været tæt opfølgning pa skolens praksis" siden Lisbeth Schmidt Andersen tiltrådte som Børn og Unge-chef i foråret 2019.

Af redegørelsen fremgår det desuden, som Folkeskolen tidligere samme dag kunne fortælle, at forvaltningen i 2017 konkluderede, at Søndervangskolen havde givet ekstra tid til alle afgangseleverne året forinden ved læse- og retskrivningsprøven.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske 

Ifølge redegørelsen skyldes det, at skolen her havde "en for lempelig fortolkning af mulighederne for tildeling af ekstra tid". Ifølge redegørelsen har skolens ledelse "anerkendt dette". Tilbage i 2017 skrev skolen ellers i sin redegørelse til forvaltningens daværende områdechef, at der kun var tale om, at "enkelte elever (…) kan være tildelt uretmæssig ekstra tid".

Forlænget tid kunne ikke afdækkes pga. Apple-produkter

Som Folkeskolen også kunne afsløre i går, bekræftes det i forvaltningens redegørelse, at det aldrig er lykkedes forvaltningen at få afklaret, hvorvidt der var givet uretmæssig ekstra tid igen ved prøverne i 2017.

Forklaringen hertil er ifølge forvaltningen, at kommunen ikke har haft mulighed for at trække data over, hvor mange elever der havde fået ekstra tid. Det skyldes ifølge forvaltningen, at Søndervangskolen på daværende tidspunkt anvendte Apple-produkter, som forvaltningen "ikke har adgang til".

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid

Ingen dokumentation for tilsyn

Men selvom daværende områdechef ikke fandt dokumentation for bevidst snyd med prøverne, lyder det i redegørelsen, at områdechefen "udtalte kritik i 2017 og iværksatte skærpet tilsyn med prøverne for skoleåret 2017/18".

Af redegørelsen fremgår det desuden, at skolens ledelse siden har "fulgt op på skolens praksis og procedurer ved prøveafviklingen". Ligesom skolen også er fulgt tæt i form af tilsyn, skriver forvaltningen.

Forvaltning skriver dog, at man ikke har kunnet "finde dokumentation for eventuel opfølgning på prøveafviklingen i 2018".

Lærere: Ledelsen styrer via frygt og belønning

Som Folkeskolen ligeledes kunne fortælle i går, valgte forvaltningen i 2017 i kølvandet på lærernes anklager om snyd at igangsætte et arbejdsmiljøforløb.

Dette fremgår også af redegørelsen. Her bemærkes det, at der er "taget hånd om" medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø.

Sådan har man undersøgt anklagerne

I 2019 undersøger forvaltningen igen nye anklager om snyd på Søndervangskolen. Det sker på baggrund af en henvendelse fra lærer Martin Haaning, som kort forinden havde forladt skolen og helt stoppet med at arbejde som lærer.

Martin Haanings henvendelse blev sendt direkte til børn- og unge-rådmand Thomas Medom (SF) under titlen "Fifleri på Søndervangskolen". Anklagerne behandles - ligesom i 2017 - af forvaltningen.

En af Martin Haanings anklager går på, at ledelsen presser lærerne til at hjælpe eleverne langt ud over, det man må i forberedelsen til de mundtlige prøver.

Aarhus skal aflevere redegørelse til ministeriet om fem dage

Af redegørelsen fremgår det, at denne anklage er undersøgt ved at bede skolens ledelse redegøre for skolens procedure for arbejdet hen imod de mundtlige prøver.

Denne redegørelse er blevet forelagt faglige konsulenter i forvaltningen, som ifølge redegørelsen "ikke har bemærkninger hertil".

Forvaltningen konkluderer derfor, at der ikke er belæg for at sige, at skolens arbejde med eleverne op til de mundtlige prøver skulle have "været udenfor rammerne i bekendtgørelsen", fremgår det.

Elevklager ligner hinanden

Martin Haaning har også fortalt, hvordan han efter aftale med skolens ledelse i 2016 'fabrikerede' klager på vegne af 5 af 21 af hans elever i 2016. Til Folkeskolen har han fortalt, at han fotokopierede og læste elevernes afleveringer efter prøven i dansk skriftlig fremstilling, inden originalerne blev sendt til censor.

Da han efterfølgende så elevernes karakterer, vurderede han, at fem af karaktererne var for lave, hvorpå han på udformede to-tre siders lange klager på vegne af eleverne. Herpå omgjordes alle fem karakterer.

Lærerforening fik aldrig forvaltningens redegørelse om Søndervangskolen 

Af redegørelsen fremgår det, at forvaltningens faglige konsulenter i denne forbindelse fremfører bemærkninger om, hvad der gælder af regler specifikt for eleverne efter prøven, men der knyttes ingen kommentarer til lærerens rolle.

I stedet fremgår det:

- Efter reglerne om prøveafvikling må eleverne ikke tage en kopi af opgavebesvarelsen med ud fra prøvelokalet

- Elevbesvarelser på harddisk, USB-stik mv. må ikke være tilgængelige for eleven, før bedømmelsen er afsluttet

- Når bedømmelsen er afsluttet, kan eleverne fa en kopi af deres besvarelse

Det fremgår desuden, at forvaltningen har gennemlæst de fem klager. Her viser det sig, at der er en række ligheder mellem klagerne.

De er alle dateret til samme dato, og forvaltningen kommer også frem til, at "der er sammenfald i opbygning, ordvalg og argumentation".

Her fremgår det, at "opgavekravene beskrives og gennemgås krav for krav, afsnit om sprog, grammatik, tegnsætning og stavning, klagen afsluttes med afsnittene - og at der afslutningsvis bruges formuleringer som 'Alt i alt synes jeg' og 'Jeg håber derfor, at min opgave kan blive vurderet pa ny'/'Jeg håber, at min opgave kan blive revurderet'".

Af redegørelsen fremgår det imidlertid ikke, om det på baggrund af de påfaldende sammenfald vurderes, om der er hold i Martin Haanings gengivelse af forløbet.

Heller ingen bemærkninger til udtræksfagene

Det er også muligt at læse, hvordan forvaltningen har forholdt sig til anklagen om, at skolen imod reglerne afslører udtræksfagene til relevante lærere før tid.

Her skriver forvaltningen, at man i juni 2019 har modtaget en henvendelse fra Århus Lærerforening, som meddeler, at foreningen har modtaget henvendelser fra lærere på skolen om, at "nogle lærere bliver orienteret om udtræksfagene før den officielle dato".

Disse anklager præsenteres ifølge redegørelsen for skolens ledelse. Hertil konstateres det kortfattet:

"Forelagt ovenstående oplyser skolelederen, at der er styr pa, at prøvefagene ikke bliver offentliggjort på forhånd".

Tre tilsynsmøder siden 2019

Det fremgår, at børn- og unge-chef Lisbeth Schmidt Andersen har holdt tilsyn med skolens afvikling af prøver siden 2019.

Her har der i alt været afholdt tre møder med skolen, hvoraf de to blev afholdt i 2020, hvor alle landets afgangsprøver blev aflyst på grund af corona.

I år er der afholdt et enkelt tilsynsmøde med skolen 26. marts, fremgår det af redegørelsen.

Det fremgår desuden, at der også i august i år har været en henvendelse fra en tidligere ansat på Søndervangskolen, som ifølge redegørelsen "stillede spørgsmål til udtræk af prøvefag".

Powered by Labrador CMS