Søndervangskolen
0   58

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid

Det er aldrig lykkedes Aarhus Kommune at fastslå, om Søndervangskolen gav afgangselever ekstra tid ved eksamen i 2017. Men det gjorde skolen, og det kunne forvaltningen sagtens have fundet ud af, hvis man ville, lyder det fra lærere.

Ledelsen på Søndervangskolen har afvist anklagen om, at alle afgangselever fik ekstra tid til læse- og retskrivningsprøven i 2016 og 2017. Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus har derimod konkluderet, at  skolen i hvert fald gav ekstra tid i 2016 til samtlige elever - men at der ikke var tale om bevidst snyd, men en fejlfortolkning af prøvereglerne fra skolens side. (rettet kl. 19, red.)

Om skolen igen i 2017 tildelte alle ekstra tid, opgav forvaltningen til gengæld at finde svar på. 

Det viser dokumenter, som Aarhus Kommune har journaliseret i forbindelse med en undersøgelse efter prøverne i 2017, som Folkeskolen er i besiddelse af.  

Af et opsamlende notat fra daværende områdechef i forvaltningen Kurt Kristensen fremgår det, at det ikke har været muligt at skaffe dokumentation for, om elever imod reglerne har fået ekstra tid. Og "måske lader dette sig aldrig opklare", lyder det i notatet fra den daværende områdechef.

Artiklen fortsætter under banneret

Men lærere helt tæt på prøverne begge år fortæller, at alle eleverne fik ekstra tid. Det siger to navngivne kilder til Folkeskolen, og deres beretninger bekræftes af både nuværende og tidligere lærere på skolen.

Om  mulighederne for ekstra tid

Når elever får ekstra tid til prøverne, kaldes det, at de går til prøve på særlige vilkår. Muligheden er forbehold elever med "psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med tilsvarende vanskeligheder".

Formålet med muligheden for at gå til prøve på særlige vilkår er, at disse elever ligestilles med andre elever i prøvesituationen.

Af reglerne fremgår det desuden, at "det ikke er hensigten med den særlige tilrettelæggelse af prøverne at kompensere for et generelt svagt standpunkt".

Samtidig understreges det, at "undervisningsmæssige tiltag på baggrund af elevens særlige behov" i de fleste tilfælde vil være igangsat flere år i forvejen.

Kilde: Vejledning om aflæggelse af folkeskolens prøver på særlige vilkår, februar 2015 

På baggrund af kildernes oplevelser er det muligt at genskabe forløbet op til begge års prøver samt at afsløre, hvordan ledelsen ifølge kilderne siden har valgt at bortforklare påstandene.

Lærernes version af forløbet

I 2016 skal dansklærer Martin Haanings elever til afgangsprøve. Han vælger at gå til skolens viceleder, da vedkommende er leder for udskolingen. Her foreslog han at søge om ekstra tid til udvalgte af klassens elever.

Svaret fra vicelederen den gang kom bag på ham, lyder det fra Martin Haaning:

"Her siger vicelederen til min overraskelse, at vi giver alle elever ekstra tid. Så siger jeg: 'Arh, det tror jeg ikke, at man kan'. Her er svaret så: 'Jo, det kan man godt, fordi de er tosprogede'. Jeg spørger så: 'Er det noget, du står for? Fordi det vil jeg ikke stå for'. Det vil han gerne, siger han. På det tidspunkt har jeg ikke helt styr på reglerne, så jeg vælger ikke at gå mere ind i det", fortæller Martin Haaning.

Tillidsrepræsentant krævede forvaltningens udlægning

Da det kom frem, at alle Martin Haanings elever kunne se frem til at få længere tid ved den kommende prøve, var der særligt én lærer, der brokkede sig højlydt. Vedkommende havde nemlig særlig godt styr på reglerne for, hvilke funktionsnedsættelser, der ifølge reglerne giver lov til ekstra tid.

Læreren valgte derfor inden prøven at gå til vicelederen med besked om, at det vil være imod reglerne, hvis man lader alle få ekstra tid. Her får hun en kort og klar melding om, at "skolen har forvaltningen i ryggen" i sin tolkning af reglerne.

Skolens tillidsrepræsentant Pia Moelsby er i denne periode på barsel, men efter prøven er der flere af skolens lærere, der kontakter hende med bekymring over, at skolens ledelse valgte at give alle elever ekstra tid.

Disse bekymringer præsenterer hun for ledelsen, da hun vender tilbage på skolen samme år i november.

"Her får jeg også at vide, at man har forvaltningen i ryggen. Men jeg kunne simpelthen ikke forstå, at det kunne være rigtigt, når jeg læste prøvevejledningen", fortæller Pia Moelsby.

Ifølge hende læser vicelederen herpå et skriv op for hende om, at skolen er i sin gode ret til at give eleverne mere tid. Over for Pia Moelsby går begrundelsen fra vicelederen dog ikke på, at det skyldes, at eleverne er tosprogede.

"Her siger han, at vi som en heldagskole, hvor eleverne har længere tid til læring (alle skolens elever har en skoledag fra 8 til 16, redaktionen)  - har en særlig ordning, som betyder, at alle kan få ekstra tid, fordi det skulle afspejle, at de i dagligdagen har mere tid".

Den begrundelse undrer i den grad Pia Moelsby:

"Jeg tror ikke på det, han læser op, og jeg mistænker ham for, at det er et skriv, han selv har lavet til lejligheden for at overbevise mig. Så jeg siger, at jeg bliver nødt til at have det på skrift fra forvaltningen", siger Pia Moelsby.

Ekstra tid blev pludselig aktuelt igen

Ledelsen går med til at henvende sig til forvaltningen. I sit svar slår forvaltningen fast, at det er imod reglerne at give forlænget tid til alle elever.

"Så hvordan man kunne sige, at man havde forvaltningen i ryggen, ved jeg ikke. Men det blev ikke påtalt, og i stedet ser vi frem til, at man ville følge reglerne ved næste års prøver", siger Pia Moelsby.

Op til prøven i 2017 virkede det da også til, at læse- og retskrivningsprøven vil forløbe efter reglerne. Dette år havde skolen to 9.-klasser, og på forhånd havde deres dansklærere udpeget tre elever fra hver af klasserne, som efter reglerne kunne tildeles ekstra tid. Dette aftaltes direkte med skolens viceleder.

Men da prøven nærmede sig, ændrede meldingen fra vicelederen til de to dansklærere sig. Nu var det pludselig meningen, at alle alligevel skulle have forlænget tid - igen med begrundelsen om, at eleverne er tosprogede.

Lærerne havde en opfattelse af, at det ikke var et krav, men vicelederen fik dem overbevist om, at alle skulle have ekstra tid. Beslutningen nagede efterfølgende den ene lærer, men læreren gør ikke mere ved det.

Normalt er det skolens viceleder, der som prøveansvarlig sætter prøverne i gang, men vicelederen befandt sig i Grønland, da eleverne den 2. maj 2017 kl. 8.30 tog hul på prøverne og fik tildelt ekstra tid. En tredje lærer var til stede på gangen, hvor prøverne blev gennemført og hørte til sin store overraskelse om, at eleverne igen skulle have ekstra tid, og vedkommende gav over for skolelederen udtryk for undren over, at alle eleverne skulle have forlænget tid.

Ifølge flere kilder ser det ud til, at den besked kom stærkt bag på lederen. Og kort efter tikkede en sms ind med en kontramelding fra Grønland til de to dansklærere. Eleverne skulle ikke have ekstra tid, er den nye melding fra vicelederen.

Men på det tidspunkt var det for sent, og eleverne fuldførte prøven med ekstra tid. Efterfølgende holdt skolens leder et møde med en gruppe af 9.- klasselærerne. Her forsøgte dansklærerne at forklare sig ved at sige, at eleverne fik ekstra tid ved en misforståelse.

Andre af skolens lærere valgte derpå at kontakte Århus Lærerforening, fordi skolen for andet år i træk havde set gennem fingrene med reglerne. Lærerforeningen videreformidlede lærernes anklage til forvaltningen.

Kommunikationsbrist bliver den officielle forklaring

På baggrund af henvendelsen udbad forvaltningen sig en redegørelse fra skolens ledelse om læse- og retskrivningsprøven de to år. Det er den redegørelse, som skoleleder Rani Hørlyck refererer til, da både Politiken og Folkeskolen forelægger hende anklagerne om snyd.

I den kan det læses, at skolen i 2016 tolkede lovteksten som, "at der med baggrund i heldagskolens ramme/vilkår, hvor bl.a. den ekstra tid til læring kan være en begrundelse for at tildele ekstra tid til enkelt elever".

De fremgår desuden, at skolen "i samarbejde med TR" (tillidsrepræsentanten, redaktionen) kontakter forvaltningen for at følge op på skolens tolkning af prøvereglerne.

Svaret herfra er, at skolens tolkning ikke "kan henvises til de generelle gældende regler på området", og hermed kan det "derfor ikke udelukkes, at enkelte elever ifm. de skriftlige skoleprøver 2016 kan være tildelt uretmæssig ekstra tid", skriver Rani Hørlyck om prøveforløbet i 2016.

Om 2017 fremgår det af redegørelsen, at der ifølge Rani Hørlyck maksimalt er tale om én elev, der måske imod reglerne har fået ekstra tid, men det vides faktisk slet ikke, om der overhovedet er nogen, der har fået uretmæssig ekstra tid, skriver Rani Hørlyck videre i sin redegørelse.

Hun skriver samtidig, at hun på det efterfølgende møde med lærerne fra 9. årgang fik at vide fra lærerne, at eleverne ikke havde fået ekstra tid, og derfor må der være "sket en kommunikationsbrist". Med andre ord er det pludselig "en kommunikationsbrist", at der overhovedet skulle være tale om, at eleverne har fået ekstra tid.

Sådan har Folkeskolen afdækket sagen

Folkeskolens journalist er i besiddelse af de dokumenter, som Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune har journaliseret i forbindelse med undersøgelse af anklagerne fra Martin Haaning i 2019. Dokumenterne dækker også en undersøgelse foretaget af kommunen i 2017, hvor man undersøgte, om der på ulovligvis var givet ekstra tid til læse- og retskrivningsprøven to år i træk. Folkeskolen har desuden fået aktindsigt i Martin Haanings personalemappe for at få kendskab til eventuelt miskrediterende sager mod den tidligere lærer på Søndervangskolen. Heri kan det læses, at skolen og Martin Haaning i en mailkorrespondance indgår en aftale om, at han efter sin opsigelse ikke "vil (…) kontakte forældre, elever eller personale" hverken under eller efter sin opsigelsesperiode. I samme mail understreges det, at "herværende mail er som sådan ikke en aftale - men udtryk for en gensidig forståelse om fremadrettet samarbejde".

Folkeskolen har været i kontakt med 20 nuværende eller tidligere medarbejdere på Søndervangskolen, som alle har været ansat på under skolens nuværende ledelse. Ikke alle kilderne har selv været førstehåndskilde på forhold vedrørende skolens afvikling af prøver ved Folkeskolens Afgangseksamen. Redaktionen er blevet præsenteret for en lang række klager mod skolens ledelse, som vi efterfølgende har efterprøvet hos andre kilder. I artiklen videregives alene anklager, hvor det har været muligt at finde personer, som selv har oplevet, at det påståede har fundet sted. 

Kilder fortæller til Folkeskolen, at lærerne tæt på ledelsen fik at vide, at de skulle bruge formuleringen "kommunikationsbrist", når områdechefen fra forvaltningen senere hen kom på besøg på baggrund af Århus Lærerforenings henvendelse til forvaltningen.

Bliver håndteret som dårligt arbejdsmiljø

Det viste sig dog, at lærerne ikke fik behov for at tale om det såkaldte kommunikationsbrist. For ifølge lærerne spørger forvaltningen aldrig nogen af dem til forløbet.

"I stedet for at undersøge sagen valgte forvaltningen at starte et arbejdsmiljøforløb med en konsulent fra kommunen blandt os lærere i udskolingen. Forløbet var simpelthen en parodi. Vi vidste jo alle sammen, hvad der var sket, men ingen måtte sige det, og ingen blev spurgt til det", fortæller Martin Haaning.

Han husker desuden, at skolens leder talte i meget klart sprog over for skolens ansatte på et tidspunkt, hvor forvaltningen ikke var på skolen.

"På skolelederens sædvanlige skræmmende hårde facon blev det sagt, at hvis man var illoyal overfor skolen og gav oplysningerne videre, så var man det forkerte sted", siger Martin Haaning.

Daværende tillidsrepræsentant Pia Moelsby husker forløbet med forvaltningen på samme måde og fortæller, at forløbet siden pludselig komme til at handle om arbejdsmiljøet blandt udskolingens lærere.

"Vi fik at vide, at forvaltningen vil køre to separate spor; ét hvor man ville forsøge at komme nærmere, hvad der var sket med prøverne og ét, der skulle håndtere arbejdsmiljøet. Lærerne blev ikke inddraget i det første spor, og vi fik fortalt, at vi slet ikke måtte tale om prøverne under forløbet om arbejdsmiljøet", fortæller hun.

Forvaltningen afviser at være i stand til at gå i detaljer

Skoleleder Rani Hørlyck oplyser til Folkeskolen, at hverken hun eller viceleder Martin Bernhard ønsker at udtale sig.

Børn og Unge-chef Lisbeth Schmidt Andersen skriver i en mail til Folkeskolen, at hun ikke har mulighed for at redegøre for "alle detaljerne", fordi håndteringen af sagen ligger før hendes tid.

Redaktionen har blandt andet spurgt til en kommentar på, om Lisbeth Schmidt Andersen er tilfreds med håndteringen af anklagerne med skolen. Det er hun ikke i stand til at vurdere, svarer hun.

"Det ligger som sagt ud over den tid, hvor jeg har været her. Jeg skal derfor ikke drage konklusion om, hvorvidt handlingerne har været tilstrækkelige. Der forestår som bekendt en drøftelse af forløbet i Børn og Unge-udvalget af sagen, som vi afventer udfaldet af", skriver hun.

Lisbeth Schmidt Andersen påpeger selv, at den daværende områdechef igangsatte et efterfølgende forløb blandt udskolingslærerne. Her havde lærerne ifølge hende mulighed for at komme til orde.

"Her blev der blandt andet givet mulighed for individuelle tilbagemeldinger for lærerne i udskolingen, så de kunne give deres oplevelser med arbejdsmiljøet", siger hun og fortæller, at hun selv efter 2019, hvor der kom "fornyede henvendelser til rådmanden og forvaltningen om forholdene i 16/17 og 17/18" satte skolens prøveafholdelse under tilsyn "også efter 2019".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ