Blog
0   8

Elever bliver ikke flittigere af endnu en karakter

Abonner på nyt om Politisk: Isabella Arendt, KD i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Frikommuneforsøgene er kun lige skudt igang og allerede nu kan ministeren ikke dy sig for at indføre flere krav.

Ministeren har foreslået en flidskarakter i folkeskolens ældste klasser.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Det er ikke endnu en karakter, vi har brug for. Flid er godt. Det er godt at lære allerede som barn, at man skal gøre sig umage, man skal arbejde flittigt og man skal blive ved også efter, det holder op med at være udelukkende sjovt.

 

Men det lærer man ikke af en karakter mere, som drukner i mængden af test og bedømmelser, vores børn og unge udsættes for. Det lærer man, når læreren har tid til at give faglig feedback, ros og ris og forklare eleven, hvad der er gået godt og hvor, der måske kan lægges ekstra arbejde fremover.

 

Børn og unge føler sig mere og mere presset til at levere i et snævert evalueringssystem. Karakterer er ét tal, som ikke kan indeholde alt det, som eleven kan og gør. Endnu en karakter vil næppe gøre eleverne mere flittige. Jeg frygter, det alene vil gøre dem mere stressede. Det er endnu et krav, de skal forholde sig til. Det kan være svært at gennemskue, hvad “flid” er. Hvis man fx gør sig meget umage derhjemme, men er stille i skolen - tæller det? Hvis man er meget dygtig til et fag og derfor kun har brug for at lægge en lille indsats for at få 12, skal man så arbejde længere end nødvendigt for også at vise flid?

 

Vi har IKKE brug for flere evalueringer kogt ned til et tal. Vi har brug for lærere, som igen får tid til at gå i dialog med eleverne, give feedback og møde eleven, hvor de er. Vi skal skabe en kultur, hvor flid er noget, man træner for sin egen skyld og fordi, det er godt. Ikke noget, man skal præstere for at få en karakter til sidst.

 

Jeg ville sådan ønske, ministeren ville blande sig udenom. Frikommuneforsøgene er kun lige skudt igang og allerede nu kan ministeren ikke dy sig for at indføre flere krav. Det ville altså klæde hende, at gå den anden vej og lade skolerne selv bestemme, hvordan man skaber en kultur, hvor flid betaler sig. Ikke for karakterens skyld, men for elevens egen skyld.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ