Corona
0   18

Er eleverne ramt for livet?

Mens mange skolefolk i Danmark afviser at tale om læringstab, viser internationale undersøgelser, at elevers faglige coronaefterslæb kan få store økonomiske konsekvenser – både for samfundet og for den enkelte elev i tabt indkomst resten af livet.

Formanden for de danske skoleledere, Claus Hjortdal, gør ikke alverden for at skjule sin harme, når talen falder på debatten om skoleelevers faglige efterslæb og læringstab i kølvandet på næsten halvandet år med coronanedlukninger, nødundervisning og restriktioner.

"Mest fordi man taler ned til børnene på den måde. Du fortæller dem, at det er dem, der har et problem. Men de føler jo faktisk, at de har gået i skole. Også mens der har været lukket ned. Og så bliver der talt om læringstab, som om der er huller i hovedet på dem", siger Claus Hjortdal.

Han anerkender ikke, at man bare kan sige, at "der er sket et eller andet procenttab" i elevernes læring.

"Det vil være fuldstændig fejlagtigt at gå med den dagsorden, men det har nogle af de centrale politikere desværre en tendens til. Men at tale om læringstab er altså ikke motiverende. Især ikke når nogle også begynder at snakke om, at eleverne skal begynde at gå i skole i weekenderne. Så hopper kæden fuldstændig af", siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge Claus Hjortdal har politikerne en tendens til at gøre problemerne med elevernes læringstab værre, end de reelt er.

"9.-klasserne, der skal ud nu, har svært ved at nå det, og 8.-klasserne kan have nogle områder, hvor de måske ikke når det hele. Men derfra og nedefter har vi altså ikke problemer med at nå det. Vi skal ikke gøre det til et større problem, end det er".

I Folkeskolens undersøgelse er de fleste lærere da også helt på linje med skolelederne. 54 procent giver udtryk for, at eleverne kan indhente det tabte igennem deres skoletid.

Skoleledernes formand synes, at forskning i læringstabets økonomiske konsekvenser er "noget teoretisk noget, der er svært at forholde sig til".

"Der er jo masser af børn, som vil klare sig mindst lige så godt. Der er børn, som er blevet robuste på en helt anden måde. Så kan det godt være, at der er andre, som måske får nogle problemer, men hvis vi nu kigger hinanden i øjnene i folkeskolen og siger, at vi har en opgave, vi skal løse - så er børnene altså indrettet sådan, at de kan indhente de mest utrolige ting, hvis de strammer balderne. Så det handler om at holde motivationen i top", siger Claus Hjortdal.

Økonom: Læringstabs- effekt er reel

Spørger man tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen - der også er formand for regeringens økonomiske ekspertgruppe under coronakrisen - er det dog relevant at undersøge de økonomiske konsekvenser af elevers læringstab.

Rent faktisk indgik "læringstabseffekten" som et argument i det ekspertgruppeudspil, der tidligere på året dannede afsæt for den genåbningsplan, hvor det blev besluttet først at prioritere 0.-4.-klasserne tilbage i skolen, påpeger han.

"Men der findes mig bekendt ikke egentlige danske analyser af det. Det er ikke helt nemt at sætte tal på og kvantificere det, men der er noget, der tyder på, at der kan være nogle effekter - måske især for børn med mindre stærk baggrund", siger Torben M. Andersen.

En stor hollandsk undersøgelse fra oktober sidste år viste, at eleverne gennemsnitligt har oplevet et læringstab, der svarer til en femtedel af et skoleår, efter en periode på otte ugers nedlukning. Læringstabet er op til 55 procent større blandt elever fra familier med lavere eller ingen uddannelse.

I Norge har forskere undersøgt progression i stavning hos 1.-klasseelever under covid-19-krisen ved hjælp af testresultater fra foråret 2019 og foråret 2020. Undersøgelsen viste, at eleverne var halvandet semester bagud i forhold til forventningerne.

En anden norsk rapport - fra Statistisk Sentralbyrå - har blandt andet undersøgt, hvad konsekvenserne af læringstabet kan medføre i reduceret livsindkomst for skoleelever. I rapporten, der har titlen "Hva koster det å stenge utdanningssektoren?", understreges det, at man har valgt at lægge de mest konservative forudsætninger til grund for beregningerne. Ikke desto mindre når økonomerne frem til, at de økonomiske omkostninger ved, at skoler og børnehaver er lukket, er på cirka 1,7 milliarder kroner - om dagen. Dette beløb består dels af forældres produktivitetstab, fordi de måtte blive hjemme fra arbejde, dels af reduceret livsindkomst for elever på grund af læringstab.

OECD: Lavere indkomst gennem livet

Og i en rapport med titlen "The Economic Impacts of Learning Losses" fra den internationale organisation OECD skæres problematikken ud i pap. Skolelukninger verden over har ført til læringstab, som ikke bare lige vil blive indhentet, selv om skolerne hurtigt måtte vende tilbage til tilstanden fra før corona, lyder en af konklusionerne i OECD-rapporten fra september sidste år.

"Mens de præcise læringstab endnu ikke er kendt, tyder eksisterende forskning på, at eleverne i 1.-12. årgang, der er berørt af lukningerne, kan forvente omkring tre procent lavere indkomst i hele deres levetid", lyder det fra OECD.

Det understreges samtidig, at elever fra dårligt stillede familier rammes hårdest af læringstab - og at dette vil føre til større tab i livsindkomst.

I Danmark er der foreløbig kun foretaget undersøgelser, der belyser det faglige efterslæb gennem vurderinger og oplevelser, typisk baseret på spørgeskemaundersøgelser. Det er også blevet påpeget, at Danmark skiller sig ud som det land, der er længst fremme med digitalisering, hvorfor det antages, at elevernes læringstab efter onlineundervisning ikke er så stort som i andre lande.

Men professor i økonomi Torben M. Andersen finder det relevant at anskue læringstabet i sammenhæng med elevers tab af livsindkomst.

"Et uddannelsesforløb kan blive forsinket, fordi man skal indhente noget. Hvis det så betyder, at man bliver færdig et år senere, så er det klart, at der bliver et år mindre til at bruge den uddannelse på arbejdsmarkedet. Det er et tab både for den enkelte i form af indkomst og for samfundet i form af aktivitet og skattebetalinger", siger han.

Især den sociale slagside bekymrer ham.

"Det forstærker nogle af de problemer og mekanismer, vi ser i betydningen af social arv, så det er nok den allervigtigste del af den her diskussion. Det er jo ikke skæbnen, at vi ikke kan gøre noget ved det - men det kræver viden at gøre det, så det vil være en god ide med flere analyser. Dermed kan vi identificere effekterne og have mulighed for at hjælpe dem, der er ramt", siger Torben M. Andersen.

I Folkeskolens undersøgelse peger lærerne ligeledes på, at nødundervisningen især er gået ud over de i forvejen fagligt svage elever, ligesom især tosprogede elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, har lidt under nedlukningerne.

Venstre: "Det går ud over eleverne"

Venstres undervisningsordfører i Folketinget, Ellen Trane Nørby, har forgæves forsøgt at få regeringen til at forholde sig til, hvor mange års målrettet skolearbejde det vil kræve for at løfte de elever, der er kommet mest bagud.

"Jeg får desværre ikke reelle svar på mine spørgsmål. Jeg oplever, at de holder sig for øjne og ører, for uha, man skal jo ikke tale problemerne op, siger de. Men vi taler ikke problemerne op, vi insisterer bare på, at man er nødt til at forholde sig til, at det selvfølgelig har konsekvenser, når skolerne har været så meget lukket", siger hun - og tilføjer:

"Også på tværs af aktørerne oplever jeg, at man helst ikke vil tale for meget om det her. Hver gang vi forsøger at sætte fokus på det, så er nogle ude at sige, at nu taler vi problemet op. Jeg synes derimod, at der er en tendens til, at man taler en udfordring ned".

Hun er stærkt kritisk over for, at regeringen og Finansministeriet ikke vil undersøge, hvad det kommer til at betyde samfundsmæssigt, når nogle ikke længere kan se frem til samme muligheder job- og uddannelsesmæssigt, som de ellers ville have haft uden corona.

"Den debat er man enormt bevidst om i OECD og i andre lande. Men i Danmark mangler vi reel viden, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Finansministeriet ikke vil foretage vurderinger af det. I alle mulige andre sager kan de jo godt foretage skøn over de samfundsmæssige konsekvenser, men når vi taler om corona, vil de ikke hjælpe. Dem, det går ud over i sidste ende, er altså eleverne - især de svageste", siger Ellen Trane Nørby.

Samtidig kalder hun det uacceptabelt bare at satse på, at tingene retter sig efterhånden.

"Når vi ikke kollektivt tager ansvar for at bringe alle godt videre, så bliver det dem, der har resurserne, der klarer sig. Grundlæggende anerkender vi altså ikke som samfund, at selvfølgelig betyder et kvart års undervisning noget. Det er at negligere konsekvenserne af corona for rigtig mange børn og unge, at man ikke vil anerkende det og lave den systematiske gennemgang af, hvad man mangler", siger Ellen Trane Nørby.

I et svar til Ellen Trane Nørby oplyser undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet), at det kræver, at der findes testresultater før og efter nedlukningerne, hvis der skal gennemføres undersøgelser af omfanget af læringstabet i Danmark. Netop derfor holdt ministeren - trods utallige protester fra kommuner, skoler og lærere - fast i, at de nationale test skulle gennemføres dette forår. Hun oplyser desuden, at en forskergruppe ved Københavns Universitet vil gennemføre en undersøgelse af resultaterne af de nationale test i matematik og læsning fra foråret "for at afdække, hvordan det faglige niveau er blevet påvirket af nedlukningerne".

DLF: Der skal lokale indsatser til

Formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Regitze Flannov, er en af dem, der aldrig bruger ordet læringstab.

"Læring er meget individuelt. Som lærer vil jeg hellere fokusere på, hvilken undervisning der har kunnet lade sig gøre, og hvordan den er blevet modtaget. Men jeg er fuldstændig klar over, at i denne periode har undervisningen haft vidt forskellige muligheder og vilkår fra skole til skole, fra klasse til klasse, fra elev til elev. Derfor er det rigtig svært at udarbejde en national masterplan. Det her skal løses ude hos de lærere og ledere, der kender eleverne", siger Regitze Flannov.

Derfor er hun glad for den nye politiske aftale, der giver skolerne større frihed i det kommende skoleår til at håndtere de faglige udfordringer.

"Jeg håber, at der kan komme et rigtig godt samarbejde i gang ude på skolerne mellem ledere og lærere med meget målrettede indsatser. Det er det, jeg tror på".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.018 andre er allerede tilmeldt