Folkeskolereform
3   13

DLF: Det skal være slut med reformer udtænkt fra Christiansborg

Der er ikke grund til at pege fingre ad hinanden trods reformens manglende resultater, men det skal være slut med, at Christiansborg alene udtænker reformer til skolen. Alle parter omkring skolen skal i fællesskab finde løsningerne, mener lærernes formand.

Så kom børne- og undervisningsministeren langt om længe med sin endelige redegørelse af reformen.

Det sker samtidig med, at ministeren og parterne omkring skolen har indgået et nyt partnerskab, hvor de i fællesskab har meldt ud, at selvom målene med skolereformen ikke er indfriet, er det ikke en ny reform, der er brug for.

Artiklen fortsætter under banneret

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er med i det nye partnerskab 'Sammen om skolen'. Han tror på, at et langt større samarbejde mellem parterne på skoleområdet kan løfte skolen.

"Der er ingen tvivl om, at der er brug for forbedringer og forandringer i skolen. For det kører ikke godt nok. Der er ikke grund til at hænge fast i fortidens beslutninger og en endeløs kritik af reformen - alle kan se, at den ikke virker. Der er behov for at kigge på, hvad der er brug for i folkeskolen i dag. Og så skal vi sammen finde konkrete veje til forandringer og forbedringer", siger han.

Vil løse problemerne ét efter ét

Lærerformanden har i dag en fælles kronik i Berlingske med minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og en række andre organisationer på skoleområdet. Her er et af parternes hovedbudskaber, at der ikke er brug for en ny skolereform. 

Hvorfor er der ikke brug for en ny reform?

"Jeg er tilhænger af, at et fælles træk, hvor vi ét efter ét tager fat om de problemer og udfordringer, der er i skolen, og at vi så skaber nogle forandringer i fællesskab, hvor lovgiverne inddrager os som parter, fordi det er det, der skal til for, at vi skaber varige, holdbare forbedringer", siger han og fortsætter:

"Vi har ikke brug for endnu en reform, som er udtænkt centralt fra Christiansborg. Vi er nødt til at tænke i, hvordan vi skaber noget i fællesskab, som alle parter tror på fungerer. Det er opgaven nu, og det er helt afgørende, at vi, Skolelederforeningen og KL er en del af det arbejde, fordi det er os, der skal sørge for, at skolen virker i dagligdagen".

Flere penge og mere frihed

Selvom Gordon Ørskov Madsen understreger, at løsningerne skal findes i fællesskab, har han en liste klar til, hvordan han mener, at skolen kan styrkes.

"Der skal være større grad af frihed og ansvar til skolerne til at prioritere, hvor mange undervisningstimer eleverne skal have, og de skal have lov til at fjerne den understøttende undervisning, så de i stedet kan vælge at bruge resurserne til tolærertimer, holddelingstimer og co-teaching", siger han.

Ifølge lærernes formand bør skolerne i det hele taget have langt større mulighed for selv at prioritere skolens resurser. Det er lærerne og lederne på skolen, der bedst kan vurdere, hvad eleverne har brug for.

"Der er ingen tvivl om, at der er brug for flere penge til folkeskolen. Når det er sagt, så kan vi også godt bruge, de midler vi har langt bedre, især til gavn for de elever, der har særlige behov. Det er også brug for efteruddannelse af lærerne, og der er behov for at understøtte inklusionsopgaven, og så har vi også brug for at finde frem til, hvordan vi bedst bruger den ekspertise, der findes i PPR".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ