Skolepolitik
0   26

Skoleforsker fylder 50: Man skal være klar på slag, når man stikker snotten frem

Den lykkeligste tid i hans arbejdsliv har været som seminarielærer i Skive, fortæller Andreas Rasch, som i dag fylder 50. Selv om forskning og ledelse er spændende, så giver det også bekymringer. "Og Skovmandsagen kommer jeg aldrig helt over", siger han.

Første gang folkeskolen.dk talte med Andreas Rasch-Christensen var i 2008 i en artikel om den nye læreruddannelse. Havde vi dengang spurgt ham til hans ambitioner, havde svaret hverken været forskningsleder og politisk rådgiver eller "fadder til læringsmålstyring" og "den nye Egelund". Men det er ikke desto mindre, hvad han er blevet - og blevet kaldt.

"Jeg var rigtigt glad for at være seminarielærer i Skive og undervise i historie på linjefag. Jeg har aldrig fortrudt mine valg, men det var et enormt lykkeligt og ubekymret arbejdsliv med meget tid sammen med unge mennesker, der var dedikeret til det, de læste, og med fordybelse og didaktisering. Men den måde at være læreruddanner eksisterer ikke længere", fortæller han til folkeskolen.dk, da vi beder ham se baglæns på sit arbejdsliv i anledning af hans 50-års fødselsdag i dag.

Det er tydeligt, at man taler med en mand, der er runden af seminariekulturen, og han mener, at der er ting, der er gået tabt ved sammenlægningerne til først CVU'er og siden professionshøjskoler.

"Det betyder meget, at man er sammen med de studerende over flere timer, både for kvaliteten af undervisningen og for deres viden om, at man som lærer skal være et helt menneske. Seminarierne havde stærke kulturer, traditioner, normer og værdier, som jeg tror er vigtigt for lærere, der skal ud i en folkeskole med en formålsparagraf. Politikerne taler meget om en forsknings- og vidensbaseret læreruddannelse, men jeg mener, at den sikre vej til kvalitet er at give rammer, der gør, at vi har tid til de studerende".

Artiklen fortsætter under banneret

Han skynder sig dog at understrege, at der også er kommet gode ting ud af sammenlægningerne.

"Det er en klar styrkeside, at vi har fået mulighed for at forske i tæt samarbejde med skoler, og at vi har fået opbygget stærke forskningsmiljøer på professionshøjskolerne", siger han.

Stolt af forskningsmiljøerne

I dag sidder han som forskningschef for Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse på professionshøjskolen Via. Og det er opbygningen af det miljø, han nævner, når man spørger, hvad han er stolt af fra de seneste godt 20 års arbejde i skoleverdenen.

"Jeg er glad for, at vores forsknings- og udviklingsmiljøer har udviklet sig, som de har. Jeg har været glad for at kunne rekruttere dygtige medarbejdere med de meget omskiftelige vilkår, vi har haft. Vi har skullet kæmpe enormt meget for synligheden i forhold til alt fra forskningsråd og -institutioner, ministerier og så videre, samtidig med, at vi ikke ville gå på kompromis med, at vi skulle være til gavn for vores uddannelser. Når jeg ser på den måde, vi har organiseret os på nu, og de mennesker, der udgør kernen, så er jeg stolt på deres vegne".

Han er ikke en mand, der er født med en lederdrøm i maven, og han lægger da heller ikke skjul på, at det har givet ham knubs.

"Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle udvikle sig sådan her, men jeg har været privilegeret og heldig, at organisationen har ændret sig og budt på chancer. Jeg er her, fordi jeg brænder for vores uddannelser og det, vi uddanner til - lærere og pædagoger. Jeg har fået lov til at være med til mange utroligt spændende ting, men det fører også bekymringer med sig, for de beslutninger man træffer, berører utroligt mange mennesker, og kan være store budgetmæssige beslutninger. Men sådan er det, og jeg har jo selv valgt at være chef".

Ham der designede folkeskolereformen

En søgning på Andreas Rasch-Christensen på folkeskolen.dk viser, at han optræder med jævne mellemrum i 00'erne med viden og holdninger til historiefaget, læreruddannelsen, undervisningsassistenter og specialpædagogik. Men fra 2012 tager det fart. Der bliver han nemlig leder af en projektgruppe, der skal skabe kompetencemål for den nye læreruddannelse. De skal fungere som ledestjerne for læreruddannelsen, forklarede han dengang. Samtidig kommer drømmene om Ny Nordisk Skole, hvor han også kommer med i en rådgivningsgruppe, han kommer også med i et panel, der skal indsamle viden om inklusion til den nyudnævnte undervisningsminister Christina Antorini. Og i forlængelse af det, bliver han formand for mastergruppen bag de nye fælles mål til folkeskolen.

Adspurgt om der er noget, han fortryder, er det den tid, han peger på.

"Der er vel næsten altid ting, man fortryder. Der er i hvert fald ting, jeg kunne have gjort bedre. Jeg har været involveret i mange opgaver, hvor jeg har leveret faglig rådgivning til politikere. Når jeg tænker tilbage, så ville jeg gerne have stået stærkere i forhold til tidlige faser".

Han mener, at formidlingen går galt i mange medier, for pludselig kom han til at fremstå som ham, der var med til at designe folkeskolereformen, og ham der stod fadder til læringsmålstyring.

"Selvfølgelig har jeg været med til diskussionerne, men der er langt derfra til at designe og beslutte. Vi arbejdede jo i gruppen omkring Fælles Mål ud fra, at de skulle være vejledende. Havde vi vidst, at de skulle være juridisk bindende, så havde vi lavet en noget anden opbygning. Og havde jeg vidst, da vi diskuterede Ny Nordisk Skole, at lærerne skulle lockoutes, og at alt skulle koges ned til tre operative mål, så havde jeg også sagt noget andet der".

Men med de forbehold in mente, så ville han alligevel ønske, at han havde stået stærkere på formålsparagraffen som den vigtigste, også selv om han ikke mener, at det reelt havde gjort den store forskel.

"Det arbejde, jeg har gjort de seneste fem år med læreplaner til daginstitutionsområdet og i lærerkommissionen, synes jeg er lykkedes bedre for mig, end det jeg gjorde dengang. Man udvikler erfaring og skarpere blik for, hvordan man gør tingene, og man har mere vægt og kan træde i karakter på de centrale ting, men det kan også være svært at sammenligne, for tiden er en anden".

Han oplever også, at han har lært utroligt meget af den kritik og de tilbagemeldinger, han har fået blandt andet fra lærerne på folkeskolen.dk

"Man skal have en vis grad af robusthed, når man vælger at gå ind i diskussioner om folkeskolen og læreruddannelsen. Selv om jeg ikke vidste, hvordan målene og reformen ville ende, så kan kritikerne have ret i, at jeg kunne have set risikoen. Det ville jeg have haft for øje på en anden måde i dag. Jeg er blevet meget klogere og har nydt stor gavn af at gå i dialog med Folkeskolens læsere, og jeg har i dag lærere, jeg jævnligt mødes med og overværer deres undervisning. Det der har ramt mig allerhårdest, det er, når jeg har hørt lærere sige, at det har ødelagt deres job, eller at jeg taler ned til deres faglighed, for min ambition var jo netop det modsatte".

SAGT AF ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN

"Når de lærerstuderende mener, at deres vikararbejde i folkeskoler eller fritidsjob i den lokale sportsklub har langt større værdi end deres studium, så er det udtryk for, at læreruddannelsen har alvorlige problemer", 2007, hvor han i sin ph.d viste, at de lærerstuderende ikke får brugt den teori de lærer.

»Der falder nærmest en sten fra hjertet hos politikerne, når de siger, at de sætter sådan en model i gang. Den tager sig af problematikken med specialundervisning, de urolige elever og måske endda skole-hjem-samarbejdet. Så er dét klaret«, 2009, hvor han laver en undersøgelse af frelserværdien i LP-model og Pals. 

"Selvfølgelig har man også hidtil haft mål i de respektive fag, men de har været styret af indholdet - hvad de studerende skal vide. Med kompetencemålsstyringen har man mere fokus på, hvad de studerende skal kunne, set i forhold til skolens praksis. Det er en ændring". 2012 om de nye kompetencemål i læreruddannelsen.

"Når man går ind og opererer med læringsmål og taler om forenkling, præcisering og ensartethed, så bliver man mere specifik, for hvis et målstyringsredskab er for generelt, bliver det uanvendeligt. Men det er på ingen måde målsætningen at nedprioritere dannelse, tværtimod", 2013 som svar på kritikken af de nye Fælles Mål.

»Ja, helt klart den skepsis, som lærerne og i øvrigt også pædagogerne har, med hensyn til at de mangler sammenhængende tid til at forberede og ikke mindst efterbehandle undervisningen", 2015, hvor han bliver spurgt, om det er der noget af det første følgeforskningsrapport til reformen viser, man bør handle på.

"Hvis det er en samstemmende melding fra læringskonsulenterne, at alle lærere skal sidde og nedbryde det her til individuelle læringsmål for alle elever, og det er det, de skal starte med uden at forholde sig til deres eget professionelle skøn, så er det helt galt. Det er jeg simpelthen nødt til at sige" 2016, hvor han understreger, at mål for hver enkelt elev aldrig var intentionen.

"Den store fortælling omkring nogle af de trængte skoler bliver lidt i retning af, at de er økonomisk pressede, har et udfordret elevgrundlag, og dermed problemer med at tiltrække kvalificerede lærere, hvilket igen afføder at færre lærere trækkes til og at karaktererne falder yderligere. Det bliver en ond cirkel" 2017 om en undersøgelse at karakterforskelle i kommuner skyldes mangel på uddannede lærere.

"Læringsmålstyret undervisning var i mine øjne et helt forvrøvlet begreb. Alle de juridiske bindinger oven i et i forvejen for snævert læringsbegreb - og så læringsplatformene, der lænede sig op ad de juridiske bindinger. Så får du et snævert og meget styrende system. Det blev målstyring, som fratager lærerne mulighed for at udøve deres undervisning. Det var virkelig noget skidt«, 2019 efter de juridiske bindinger på målene blev fjernet.

»Jeg tror, der er brug for en erkendelse af, at politik - uanset om man siger, at det er baseret på forskning - er meget mere end forskning. Det influeres af mange typer af hensyn", 2019, efter frifindelsen for videnskabelige uredelighed.

"Når skolereformen ikke har haft effekt på de resultatmål, man har sat for evalueringen - at eleverne skulle blive bedre til dansk og matematik - skyldes det hovedsageligt, at politikerne satte meget i gang på én gang, samtidig med at de fleste skoler er presset økonomisk. Desuden skulle de inkludere flere elever fra specialundervisningen, og der blev ændret i lærernes forberedelsestid. Man har givet skolerne den vanskeligste ramme til at aktivere reformen", 2020 

Ridser i faglig identitet gør ondt 

Man må stå på mål for den kritik, der kommer, inden for rimelighedens grænser, siger han. Det med rimeligheden, det handler måske særligt om en enkelt skolesag, som han ikke kan få ud af systemet igen.

I 2018 forsvarede lektor Keld Skovmand sin ph.d-afhandling om læringsmålstyret undervisning, som rettede en skarp kritik mod Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen for deres arbejde med udarbejdelsen af målene. Året efter udgav han en bog med en videreførelse af kritikken og han sendte en lang række klagepunkter afsted, som blev til en sag i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet afviste samtlige punkter og sendte den tilbage til Aarhus Universitet, hvis praksisudvalg ligeledes afviste, at der var tale om tvivlsom forskningspraksis.

"Sådan noget kommer man aldrig nogensinde over personligt. Man kunne godt have kaldt mig en dårlig leder og chef, det er jeg sluppet for, men det ville ikke have givet mig søvnløse nætter. Men når man går ind og ridser i min faglige identitet, det er jo alt. Nu kan der godt gå 2-3 dage uden, at jeg tænker på det, men jeg tror aldrig, det forsvinder"

For et par måneder siden skrev Jens Rasmussen sammen med en af de andre anklagede forskere, Lars Qvortrup, en bog om forløbet, men den havde Andreas Rasch intet behov for at deltage i.

"Jeg føler mig ikke dårligt behandlet af medierne. Jeg skrev en kronik i Weekendavisen, hvor jeg forsøgte at redegøre for, hvordan man kan betragte samarbejde mellem forskning og politik. Det er sådan, jeg har valgt at tilgå det".

Den nye Egelund

Andreas Rasch-Christensens forhold til medierne har givet ham endnu en titel. Han er blevet omtalt som "den nye Egelund", fordi han optræder i mange sammenhænge og udtaler sig om mange forskellige skoleemner på samme måde, som professor i specialpædagogik Niels Egelund tidligere har haft ry for. Det får dog kun Andreas Rasch-Christensen til at grine.

"Jeg kender Niels og sætter stor pris på ham som menneske. Man skal nok ikke tale ret meget med os for at se, at vi er meget forskellige. Jeg bliver spurgt om mange ting, og jeg siger ja til meget, men jeg siger også nej til meget. Man skal være opmærksom på, at ekspertbetegnelsen kan bruges om mangt og meget. Der er jo ikke nogen, der direkte forsker i skoleskemaer, men når man er med i mange projekter ude på skoler, så får man en viden om, hvordan skoler fungerer, og hvad der er god undervisning, som jeg synes er vigtig at få med i debatten".

Han har ikke haft en plan om at blive medieekspert, men han lægger ikke skjul på, at det har været vigtigt for ham, at de nye forskningsmiljøer på professionshøjskolerne blev synlige, og det har betydet, at han har lagt en indsats i at formidle praksisnær forskning i medierne.

"Når man har talt i 30 sekunder i Tv-avisen, så kan man godt regne med at sætte et antal timer af til at tale med de mange mennesker, der reagerer positivt og negativt bagefter. Men jeg er blevet skarpere og klogere på, hvor jeg står af at tale med medierne. Og jeg er helt med på, at når man stikker snotten frem, så skal man være klar til at få nogle slag på den".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
429 andre er allerede tilmeldt