Ann-Kristin Henriksen har sammen med en kollega fundet på en ny måde at eksaminere i mundtlig tysk.

Aflysning af prøve førte til matematik-inspireret tyskprøve

To efterskoler vil bruge aflysningen af årets tyskprøver til at forsøge sig med en prøveform, de selv er kommet på. Formen minder om den, eleverne kender fra den mundtlige prøve i fx matematik.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udtræksprøverne er aflyst i år, og derfor er der ingen elever, der i år får udtrukket prøver i mundtlig eller skriftlig tysk.

På de to efterskoler Midtjysk Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole vil tysklærerne udnytte muligheden til at afprøve en helt anden måde at eksaminere eleverne på mundtlig.

Inspireret af prøven i mundtlig matematik har de to tysklærere Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge fundet på en tyskprøve, hvor eleverne gruppevis bliver eksamineret i omkring halvanden time.

"Tanken er, at der vil være tre grupper à to-tre elever op på samme tid. De har forberedt en præsentation, men får også et ukendt arbejdsspørgsmål, som de skal arbejde med, og så kommer lærer og censor forbi og snakker med eleverne tre gange i løbet af prøven", fortæller Ann-Kristin Henriksen, som underviser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Sprogforeninger roser beslutningen om tilpasset eksamen 

Mere behagelig prøve

Selvom Ann-Kristin Henriksen egentlig ikke har noget imod den almindelige udtræksprøve i mundtlig tysk, er hun ganske overbevist om, at en prøve med mere fokus på samarbejde over længere tid vil være en bedre oplevelse for eleverne.

"Jeg har faktisk aldrig oplevet, at tysk er blevet udtrukket for mine 9. klasser, men vi har også en 10. klasse, hvor prøven er obligatorisk, og her plejer der at være en fin stemning omkring prøven. Men vi tror alligevel, at denne her prøveform vil være behageligere for eleverne. Og den vil kunne vise mere af deres sproglige formåen, fordi de ligesom bliver i sproget og arbejder i sproget over lidt længere tid. Selve situationen minder desuden i højere grad om deres almindelige undervisning", siger hun.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi 

Ide opstod ved en tilfældighed

Det var lidt af en tilfældighed, at Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge kom på ideen til en ny prøveform. De to lærere arbejder ikke på samme skole, men de har sammen lavet en lille bogklub. Her havde de begge læst bogen 'Hvorfor gør jeg det jeg gør - Refleksionsbog til sproglærere', og det fik dem til at tale om, hvordan de kunne udnytte, at de ikke skulle forberede deres elever på den almindelige prøve.

Anmeldelse: Svaret er et spørgsmål

"Selve ideen kom så faktisk ved, at vi over en snak på Zoom kom til at tale lidt forbi hinanden, men det kom der så noget godt ud af", fortæller med et grin Ann-Kristin Henriksen og forklarer:

"Under prøven arbejder eleverne med et spørgsmål, de trækker. Og så er det især processen, der bliver det vigtige. Det kan også være, at de skal lave en øvelse, hvor de interviewer hinanden om noget. Og så kommer jeg og censor forbi tre gange og snakker med dem: 'Hvad har I så fundet ud af nu?' eller 'Hvorfor har I valgt at gribe det sådan an?'"

Onlineskolen: Mange elever ønsker mere hjælp i sprogfagene 

Forskelligt hvor meget der vil blive talt tysk

Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge har endnu ikke lagt sig helt fast på prøvens endelige form, men de regner med, at eleverne på forhånd skal have noget med, som de har forberedt.

På forhånd skal hver gruppe trække lod om et overemne. Herefter får de et antal timer med vejledning til at forberede en lille præsentation af et underemne. De skal både anvende få kilder både fra opgivet og ikke opgivet stof, og så afleverer de en disposition til læreren forud for prøven.

"Det giver en god start på prøven, at de føler, at de rent faktisk kan sige noget. I engelsk vil det typisk bare kræve, at man giver dem et stikord, og så kan de bare snakke. Men det kan de ikke på tysk. Det er meget mere et sprog på vej. Langt de fleste vil kunne levere det, de har forberedt på tysk, og så vil de henad vejen kunne snakke lidt på tysk om noget uforberedt. De dygtigste vil forhåbentlig også snakke lidt tysk indbyrdes, imens de arbejder. Men det tror jeg ikke, at alle vil gøre - fordi det gør de ikke normalt i undervisningen, hvor de bruger enhver mulighed for at gå over til dansk".

Hver tredje tysklærer mener, at de har meget brug for et kompetenceløft 

Håber prøve kan udbredes på sigt

Ann-Kristin Henriksen glæder sig rigtigt meget til at prøve ideen af, og hun håber, at det kan blive starten mod på sigt at ændre og forbedre udtræksprøven i tysk.

"Vi spørger eleverne bagefter til deres oplevelse i et spørgeskema, og lærere og censorer udveksler også deres erfaring. Alle oplevelserne skrives sammen i et dokument, og så er det vores forhåbning, at erfaringerne kan udnyttes som pilotprojekt til flere forsøg næste år med henblik på en forbedring af folkeskolens afgangsprøve i tysk".