Anmeldelse Engelsk
1   18

Svaret er et spørgsmål

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? står der på forsiden af den seriøst udseende bog for sproglærere, som landede på anmelderbordet. Min familie har gjort sig vældig lystige over den titel og udtrykt, at de glæder sig til at få svaret.

Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Fakta


Titel
Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Forfatter
Birgit Henriksen, Susana S. Fernández, Hanne Leth Andersen, Dorte Fristrup

Pris
250

Sider
184


Fås også som e-bog for 200 kroner

Forlag
Samfundslitteratur

Min egen umiddelbare reaktion var: Fedt. Den glæder jeg mig til at læse! Jeg var overbevist om, at bogen var god, fra første øjekast. Det er i dennne sammenhæng en pointe i sig selv. "Hvorfor gør jeg det, jeg gør?" af Birgit Henriksen, Susana S. Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup er nemlig god. Det er den blandt andet, fordi sproget er elegant, letoptageligt, ligefremt, seriøst, præcist og velvalgt. Præcis som titlen på bogen. Det er desværre ikke altid sådan, at bøger, der beskæftiger sig med sprog, er sprogligt velformede, men det er denne refleksionsbog altså, og det er en vigtig kvalitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Der er ingen tvivl om grundlaget for bogens antagelser og holdninger. Forfatterne er i sværvægtsklassen hvad angår sprogdidaktik, og det understreger bogen med grundige, elegante jongleringer med fagbegreber, henvisninger til studier, udgivelser og undersøgelser. Forfatterne trækker på ny og gammel forskning, på undersøgelser foretaget i miljøer, som ligner miljøerne i danske skoler, og på undersøgelser i helt anderledes skolesystemer. Der er ingen synsninger her - nur Gründlichkeit und Wissen. Det indgyder en tryghed hos læseren, der tør stole på påstande og holdninger, fordi de er så velbelyste, og så er det hele smidigt læsevenligt.

Bogen ønsker at guide sproglæreren til at finde svaret på: Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Eller måske i virkeligheden: Hvad burde jeg mon gøre, hvis min undervisning skal være effektiv? De første kapitler introducerer, hvad man lidt kækt kunne kalde metoden. Det er ikke så plat, som det lyder. Allerede i bogens introducerende afsnit bliver læseren inviteret til at reflektere. En metode, som mangt en faglitterær bog har anvendt - med stærkt skiftende held. Men her er refleksionerne inviterende, og spørgsmålene er begavede og relevante, man får lyst til at være med på den ret alvorlige spøg.

"Hvorfor gør jeg det, jeg gør?" gennemgår vigtige elementer i det fundament, som den gode sproglærer bygges på. Dens egentlige ærinde, nemlig at gøre refleksionen til medspiller, introduceres grundigt i et kapitel om lærerkognition, hvor læreren anvises grundstenen i refleksionen. Dernæst følger et kapitel om lærertyper, hvor bogen tager udgangspunkter og udfordringer under behandling. Bogens tredje kapitel handler om sprogsyn, læringssyn og kultursyn, tre uundgåelige pejlemærker for sproglæreren - desuden behandler kapitlet synet på eleverne og hele motivationsaspektet. De to sidste kapitler anviser refleksionsvejledninger, som kan anvendes som designskabeloner eller tjeklister for den reflekterende underviser: Hvad vil jeg, hvad gør jeg og hvorfor?

Med anvisningerne i hånden kan man afdække, hvad der er på færde, når man forbereder, når man møder elever, når man samarbejder, når man lærer sprog. Det er jo ikke revolutionerende ny viden om den gode undervisers tilgang til sin praksis, men det er anvendeligt, begavet og enkelt. Bogen nøjes ikke med at bede om en refleksion, men gør refleksionen konkret: Tænk over det her - og det her.

Henriksen, Fernández, Andersen og Fristrup forholder sig til en lang række af de vilkår og aspekter, som er en del af lærerrollen. De skriver respektfuldt og i øjenhøjde - og uden omsvøb - om de udfordringer, der knytter sig til lærergerningen. Det kan være vanskeligt at få tid til at læse bøger om fagdidaktik i den travle hverdag, men "Hvorfor gør jeg det, jeg gør?" er en oplagt mulighed for at få spidset sin refleksion og gennemgået sin praksis, så undervisningen bliver lidt bedre i morgen, end den var i går. Den reflekterende praktiker kan begynde (eller fortsætte) her.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.611 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
906 andre er allerede tilmeldt