Tysk
8   50

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Vil regeringen arbejde for en ny, national sprogstrategi? Venstre har kaldt både undervisnings- og uddannelsesministeren i samråd for at få svar på det spørgsmål. Anledningen er en omdiskuteret artikel på folkeskolen.dk

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

V: Brug for generel styrkelse af sprogene

Artiklen fortsætter under banneret

Tidligere undervisningsminister og partiets nuværende ordfører på området Ellen Trane Nørby var selv en af de mange, der på Facebook argumenterede for at styrke tysk i stedet for at aflive faget. Og nu bruger hun artiklen til at sætte fokus på en generel styrkelse af sprogene i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet.

Den 23. marts udgav folkeskolen.dk artiklen Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden. Her foreslår en lærer, der ikke selv underviser i tysk, at fjerne tysk fra skemaet, hvis man skal give plads til kortere skoledage. Det har skabt en massiv debat om tysk-fagets berettigelse i skolen på folkeskolen.dk, de sociale medier og andre medier også har taget spørgsmålet op. Artiklen var den 22. artikel i artikelserien 'Faglig fuser', der bygger på en webundersøgelse, hvor redaktionen har spurgt lærerne til en række spørgsmål om reformen. Et af spørgsmålene i undersøgelsen gik på, hvor der kan skæres, hvis reformens lange skoledage skal gøres kortere. Flest i undersøgelsen pegede her på at korte eller fjerne den understøttende undervisning, obligatoriske lektiecafeer eller på at skære fagene ligeligt. Et mindretal pegede på specifikke fag, og læreren i overskriften var én af dem, der i undersøgelsen pegede på et fag, som vedkommende mener, kan undværes eller gøres mindre.

"Vi skal have styrket de sproglige kompetencer i det danske samfund. Det kræver, at vi ser på alle niveauer i fødekæden, og derfor er det behov for en samlet strategi. Det var også baggrunden for, at vi lavede en sprogstrategi, da vi sad i regeringen, der blev bakket op af nærmest samtlige eksperter", siger hun.

Ifølge hende er artiklen en oplagt anledning til at slå et slag for behovet for en ny sprogstrategi.

"Det er en sag, vi løbende har løftet, og foranlediget af jeres artikel var der en anledning til et samråd. Rigtigt meget har stået i coronaens tegn gennem en længere tid, men nu kan vi begynde at fokusere på det her igen og finde ud af, om regeringen overhovedet har nogle ambitioner på området og i så fald hvilke".

Strategi skal indeholde midler

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.

"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

VLAK-regeringens sprogstrategi satte 100 millioner af til styrkelse af sprogene i uddannelsessystemet, hvoraf de 99 millioner gik til etableringen af det nationale center for fremmedsprog.

Hvad vil være næste skridt i forhold til en ny sprogstrategi?

"Der er mange skridt. For det første skal der noget økonomi til, og så ligger der flere anbefalinger fra den arbejdsgruppe, vi nedsatte. Dem kunne man fint vække til live, og det er den diskussion, vi håber at få på samrådet", siger Ellen Trane Nørby.

Tilbage i november fremsatte Venstre også et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at lave en ny Tysklandsstrategi. Ifølge Ellen Trane Nørby pågår der netop nu forhandlinger om, hvad sådan en strategi skal bestå af.

"Her har vi et flertal udenom regeringen, så der foregår nogle forhandlinger i forhold til, hvordan en strategi konkret skal se ud. For os handler om det helt klart om, at det bliver konkret, og at der reelt set bliver sat noget i gang, som er en reel opfølgning til strategi, vi vedtog, da vi sad i regering".

Tysklærerforeningen: Ny strategi er ikke nok

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Carl Kinze håber på, at de store arbejdsgiverorganisationer Dansk Erhverv og Dansk Industri også vil tage en stor del i den offentlige debat om en styrkelse af sprogfagene.

"Når det er lykkes at styrke Stem-fagene, er det jo netop, fordi det lykkedes Dansk Erhverv og Dansk Industri at banke tilstrækkelig i bordet og krævede, at man politisk fandt pengene".

Samrådet er planlagt til den 29. april.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
993 andre er allerede tilmeldt