Kun 1.850 af årets studenter på landets almene gymnasium havde enten tysk eller fransk på a-niveau.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem. Sådan har historien været igennem en årrække. Folkeskolen.dk/tyskfransk giver her et overblik over, hvordan det egentlig står til.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kan sagtens klare sig med engelsk, og derfor er der ikke brug at blive stærk til andre sprog. Sådan har tysk- og fransklærere bekymret refereret elevernes syn på skolens fremmedsprog igennem en årrække.

Den faldende interesse for fremmedsprog var senest skyld i, at Aalborg Universitet i sommer lukkede for flere af universitets sproguddannelser. Fremover er det ikke længere muligt at læse tysk, og universitet begrænsede også antallet af uddannelser med fokus på spansk.

Og så har der også været historier om, at der også er færre og færre studenter, der forlader landets gymnasier med andre sprog end engelsk på højniveau.

Aalborg Universitet lukker ned for tysk og spansk 

Men hvordan står det egentlig helt konkret til med fremmedsprogene i hele uddannelsessystemet? Det er det nu muligt at svare på, fordi Dansk Folkepartis uddannelses- og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremskaffe en hulens masse tal om, hvordan det står til med sprogene.

De mange tal har ministeren nu leveret til DF-ordføreren, og derfor har folkeskolen.dk/tyskfransk kunnet kaste sig over tallene.

Kun 10 procent af 9.klasseeleverne har en franskkarakter

Lad os starte med at kigge på, hvordan det går med fremmedsprogene tysk, fransk og spansk i folkeskolen.

Ikke overraskende er tysk det klart største sprog af de tre, da det også er det eneste af sprogene, skolerne er lovmæssigt forpligtet til at udbyde.

Ministeriet har ikke et præcist tal for, hvor mange elever der har henholdsvis tysk og fransk på skoleskemaet. Til gengæld har de tal for, hvor mange der får standpunktskarakterer i de to fag i 9. klasse. Og her viser der sig at være en voldsom overvægt af tyskkarakterer.

Kun få skoler opretter fransk hvert år 

90 procent af eleverne har standpunktskarakterer i tysk, mens de resterende 10 procent har franske standpunktskarakterer.

Hver fjerde skole tilbyder fransk

Ifølge ministeriet tilbyder 312 af 1114 folkeskoler fransk. Det svarer til, at det kun er muligt at vælge fransk lidt flere end hver fjerde skole (rettet 6. april 2021). Til sammenligning kan eleverne vælge tysk på alle landets skoler.

Hvad så med spansk? Tilbage i 2017 lancerede daværende undervisningsminister Merete Riisager et forsøg, der gav landets grundskoler mulighed for at tilbyde spansk som et treårigt valgfag. I ministeriets svar til Jens Henrik Thulesen fremgår det, at 23 folkeskoler har valgt at udnytte den mulighed. 

Meget få studenter med tysk eller fransk på A-niveau

Hvis vi tager springet videre til de gymnasiale uddannelser, viser det sig, at det står trist til med både tysk og fransk. Pernille Rosenkrantz-Theil har oversendt Jens Henrik Thulesen tal for, hvor mange af årets studenter der havde haft enten fransk eller tysk på højniveau.

Folkeskolen.dk/tyskfransk har sammenlignet tallene med tal fra Danmarks Statistik over, hvor mange elever der samlet set bliver studenter om året. Tallene er ikke helt sammenlignelige, da de nyeste tal i Danmarks Statistiks database er tilbage fra årgangen, der blev studenter i 2019.

Dyk i andelen af elever med tysk på højniveau 

Men sammenligningen giver alligevel en indikation, og den viser, at 6,6 procent af årets studenter på det almene gymnasium (Stx) havde haft tysk eller fransk på højniveau. På hhx udgjorde studenterne med et af sprogene på højniveau 14,7 procent.

Ifølge ministeriets tal tilbyder 84 af landets gymnasier (stx) fransk som fortsætter. Ministeriet angiver ikke, hvor mange gymnasier der findes på landsplan. Ifølge Danske Gymnasier var der i 2018 139 almene gymnasier på landsplan.

150 fransklærere siden 2011

De mange tal til Jens Henrik Thulesen Dahl viser også, hvor mange der har læst til henholdsvis tysk- og fransklærer på landets læreruddannelser.

1.211 lærerstuderende har siden 2011 læst til tysklærer, mens 150 har læst til fransklærer.

Tallene viser en kæmpe variation år for år i antallet af lærerstuderende, der læser de to sprogfag. I 2014 læste kun 68 lærerstuderende til tysklærer, mens der sidste år var 169. Det samme gør sig gældende for lærerstuderende, der læser til fransklærer. Det gjorde færrest i 2011, hvor kun 5 læste til fransklærer, mens 2017 var det år med flest fransklærere, hvor 31 læste til fransklærer.

Ministeren skriver i sit svar, at det er muligt at læse til tysklærer på alle landets læreruddannelser, mens det kun er muligt at blive fransklærer på Københavns Professionshøjskole, Absalon og Via.

I Roskilde kan man blive spansklærer

Spansk er ikke et undervisningsfag på læreruddannelsen, men Professionshøjskolen Absalon kører fra sommeren 2018 og tre år frem et forsøg med spansk på deres læreruddannelse i Roskilde. Det fremgår ikke af ministerens svar, hvor mange der læser spansk i Roskilde.

Sådan gik det de første elever, der har haft tysk og fransk siden 5. klasse 

Færre læser sprog på universitet

Slutteligt tager vi hoppet videre til landets universiteter.  

Her viser tallene en tilbagegang i antallet af studerende på alle landets universitetsuddannelser i de tre fremmedsprog. Siden 2010 er der en samlet tilbagegang på 32 procent. Kandidatuddannelsen i fransk er særligt hårdt ramt. Her var der 60 procent færre studerende i år sammenlignet med 2010.

Opdateret 6. april 2021

Antallet af folkeskoler, der tilbyder fransk er opdateret i artiklen. Oprindelig fremgik det, at 313 af 2026 skoler tilbyder fransk, hvilket fremgik af ministeriets oprindelige svar til Jens Thulesen Dahl. Ministeriet har siden korrigeret tallet, og derfor er tallet også opdateret i artiklen. 

Læs mere

Se Pernille Rosenkrantz-Theils svar til JensThulelsen Dahl