STU
0   5

Overbygning til STU føler sig i klemme mellem to ministerier

En uvildig del-evaluering af flexuddannelse bekræfter, at de unge lærer noget, som virksomheder inden for detail, lager og køkken har brug for. Men det haster med statslig finansiering af overbygningen til STU. Ellers falder den til jorden, advarer Glad Fonden.

Glad Fonden har for længe siden rejst advarselsflaget over den erhvervsrettede flexuddannelsen, som er en toårig overbygning til STU: Hvis ikke politikerne på Christiansborg finder seks millioner kroner til et nyt optag, dør tilbuddet efter sommerferien.

Finansieringen er endnu ikke faldet på plads, og nu begynder platformen under flexuddannelsen at brænde, advarer uddannelseschef Lene Timm fra Glad Fonden.

"Vi prøver at gøre det klart for Undervisningsministeriet, at forsøgsuddannelsen falder til jorden uden finansiering. Vi forsøger også stadig at få privat finansiering, men vi ved ikke, om det lykkes. Vi har ansøgninger ude, men vi får måske først svar til juni", siger hun.

Kommuner siger nej til at finansiere uddannelsen

Artiklen fortsætter under banneret

I forsøgsperioden har flexuddannelsen været finansieret af fonde og af kommuner, som har elever indskrevet på uddannelsen.

Del-evaluering af flexuddannelse

Flexuddannelsen kombinerer praktisk undervisning, sidemandsoplæring, teoriundervisning og vejledning - både på hold og individuelt.

Resultater fra den nyligt offentliggjorte del-evaluering bekræfter, at de færdiguddannede unge kan noget, virksomhederne har brug for. De trives ofte med tilbagevendende rutineopgaver, og for brancher som detailhandel, lager og køkken kan de blive en værdifuld medarbejderresurse:

  • Fra den første årgang, som afsluttede flexuddannelsen midt i coronakrisen i juni 2020, er to ud af tre i beskæftigelse efter seks måneder - det selv om en del af eleverne er uddannet i brancher, som er hårdt ramt af pandemien.
  • Mere end 80 procent af uddannelsesvirksomhederne siger, at eleverne i høj eller meget høj grad har udviklet deres sociale, personlige og faglige kompetencer.
  • Alle uddannelsesvirksomheder oplever, at der i høj eller meget høj grad er skabt et match mellem elevens kompetencer og de arbejdsopgaver, eleven udfører.
  • Samtlige uddannelsesvirksomheder ville tage imod et nyt hold flexelever, hvis de blev spurgt.

"Sidste år spurgte vi kommunerne, om de vil fuldfinansiere uddannelsen, men det vil de ikke på nær Aarhus, der som den eneste kommune oprettede et hold i 2020. Holdet kører videre til 2022, men vi kan ikke få de andre kommuner til at betale", siger Lene Timm.

Det skyldes ikke, at kommunerne er utilfredse med uddannelsen. Tværtimod. En ny uvildig del-evaluering konkluderer, at de deltagende kommuner i høj grad er tilfredse med flexuddannelsen, herunder dens indhold og dens evne til at klæde de unge på til arbejdsmarkedet.

Et problem at uddannelsen opfattes som beskæftigelsesindsats

I øjeblikket kører flexuddannelsen som et forsøg under beskæftigelseslovgivningen. Det skyldes, at jobcentre forventer at kunne få de unge i arbejde efter endt STU, men det lykkes i ringe grad, da de ikke har de nødvendige kompetencer.

Det er et problem, oplever Lene Timm.

"Vi bliver mødt som en beskæftigelsesindsats, men hvis vi var et jobforløb, ville det alene handle om at skaffe hænder til produktionen. Vores faglærere sikrer, at de unge bliver uddannet efter en række kompetencemål. På den måde skaber vi progression i de unges udvikling", siger uddannelseschefen.

Glad Fondens perspektiv har hele tiden været, at flexuddannelsen skal høre under Undervisningsministeriet. Også i forhold til at sikre kvalitet og ensartethed uanset hvor uddannelsen tilbydes.

"Udover at uddanne flere unge er ideen med et ekstra optag, at politikerne skal lave en lovgivning omkring uddannelsen, så de unge ikke får tilbudt den i jobcentret, men selv søger ind på den. Nøjagtig som andre unge selv søger ind på deres uddannelser. Men det er meget komplekst, for politikerne skal også tage stilling til forsørgelsesgrundlaget", siger Lene Timm og peger på, at SU plus et handicaptillæg kan være et bud på den del af løsningen.

Ikke tid til at vente på slutevaluering

I januar sidste år svarede Pernille Rosenkrantz-Theil Folketingets børne- og undervisningsudvalg, at hun først ville tage stilling til, om flexuddannelsen skal forankres i en statslig sammenhæng, når forsøget er evalueret.

Elev om uddannelsen

"Jeg lærer mest, når jeg gør tingene. Når man lærer teori, så kan det godt lyde meget simpelt. Men når man så skal gøre det i virkeligheden, så er det overhovedet ikke simpelt. Det er ligesom at tage et kørekort. Det er også vigtigt at få noget teori og viden. Og så prøve hvordan det er at gøre det i virkeligheden. Hvis man kun lærer at gøre det, så kan det for eksempel godt være svært at snakke om arbejdet. Så kan man tænke 'Hvad mener du, det ord kender jeg slet ikke?'"

Flexelev i del-evalueringen

Det håber Lene Timm fra Glad Fonden ikke holder stik.

"Den uvildige del-evaluering blev forsinket på grund af corona, så den er først blevet færdig for nylig, og der går endnu et år, før slutevalueringen er klar. Så længe kan vi ikke vente. For at kunne køre uddannelsen videre efter sommerferien, skal vi holde informationsmøder og optagelsessamtaler fra begyndelsen af næste måned", siger uddannelseschefen.

Svært at videregivere erfaringer på skrift

Hvis ikke det lykkes at køre flexuddannelsen videre efter sommerferien, bliver det svært at løbe den i gang igen senere.

"Faglærernes ansættelser ophører med udgangen af dette skoleår, og hvis vi ikke kan garantere, at de har et job fremover, vil de givetvis have fundet andet arbejde, inden det lykkes at få gang i uddannelsen igen. De er dygtige til at uddanne unge i praksis, men det er svært at viderebringe deres erfaringer på skrift", siger Lene Timm.

Flexuddannelsen afprøves i Aarhus, Esbjerg og København, hvor 110 virksomheder har stillet sig til rådighed. Glad Fonden ser gerne, at en uddannelse bredes ud til flere byer, når og hvis den bliver permanent.

Du kan læse del-evalueringen via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.463 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
482 andre er allerede tilmeldt