Fravær
0   17

Elever med massivt fravær fylder igen i klagenævns årsrapport

Elever uden skolegang præger igen årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning. Det er især forældre til børn med autisme, som klager over, at skoletilbuddet ikke imødekommer barnets behov, men der også børn med ADHD og socioemotionelle vanskeligheder iblandt.

Igen i år sætter Klagenævnet for Specialundervisning fokus på elever med massivt fravær i sin årsrapport. Af de 180 sager, som nævnet tog stilling til på folkeskoleområdet i 2020, handler 25 om elever, som ikke var i skole.

I halvdelen af tilfældene havde eleven en forstyrrelse inden for autisme, og i ti sager var det børn med ADHD eller socioemotionelle vanskeligheder, som ikke kom i skole.

Færre har klaget

  • Samlet set modtog Klagenævnet for Specialundervisning 269 klager på folkeskoleområdet i 2020. Det er 28 klager færre end i 2019, hvilket svarer til et fald på ni procent.
  • I alt afsluttede klagenævnet 282 sager på folkeskoleområdet. Når nævnet kan afslutte flere sager, end det modtager, skyldes det, at klager modtaget sidst på året typisk bliver behandlet året efter.
  • Af de 282 afsluttede sager blev de 180 realitetsbehandlet i klagenævnet. Det betyder, at en jurist i nævnet har vurderet, at sagen hører til i klagenævnet, og at klageren ikke har trukket klagen tilbage inden nævnsmødet.
  • I 2020 stadfæstede nævnet kommunens afgørelse i 52 procent af tilfældene. Kommunerne fik altså medhold i hver anden sag. Det er et lille fald fra 55 procent i 2019.
  • Det betyder dog ikke, at flere klagere fik medhold. Her skete der et fald fra på et procentpoint - fra 34 procent i 2019 til 33 procent i 2020.
  • Til gengæld hjemsendte klagenævnet flere sager til ny behandling og afgørelse i kommunerne. Det sker for eksempel, hvis kommunen har truffet afgørelse om eleven på et utilstrækkeligt grundlag.

Nævnet hæfter sig ved, at eleverne ofte havde et reduceret skema i en længere periode forud for, at de helt holdt op med at komme i skole.

"I de sager ses det ofte, at barnet opleves overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid. Skole og forældre er derfor blevet enige om, at barnet ikke skal følge et fuldt skoleskema for en periode", skriver nævnet.

Artiklen fortsætter under banneret

Nedsat skema kan ikke erstatte tilbud om specialundervisning

I nogle sager reagerer barnet kun i hjemmet, hvorfor det her alene er på forældrenes foranledning, at der er sket en reduktion af barnets skoleskema.

Uanset hvem der tager initiativ til at afkorte skemaet, er det problematisk, mener nævnet.

"En nedsættelse af undervisningstiden over en længere periode kan ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud. Nedsættelse af undervisningstiden kan kun ske efter reglerne i bekendtgørelsen om specialundervisning", skriver nævnet i årsrapporten.

Ifølge bekendtgørelsen kan undervisningstiden kun nedsættes, hvis eleven har en lægeerklæring på, at det går ud over elevens helbred, hvis eleven deltager i fuld undervisning.

Forskellige for former for sager om fravær

Det er overvejende elever i de ældre klasser, som ikke går i skole, mens deres sag bliver behandlet i klagenævnet. I 16 af de 25 sager om fravær går eleven i 6. klasse eller opefter. Til gengæld har nævnet behandlet forskellige typer af sager om skolevægring.

Der er både sager, hvor eleven er tildelt specialundervisning i form af støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, og sager hvor eleven går i et mere vidtgående tilbud som for eksempel en specialklasse eller på en specialskole.

På samme måde er der sager, hvor forældre og skole er enige om, at eleven skal visiteres til et mere vidtgående specialundervisningstilbud, men hvor de er uenige om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.

Kommuner fastholder, at elever skal gå i almen skole

Klagenævnet behandlede i 2020 flere sager, hvor eleven gik i en almen folkeskole med støtte, men hvor det på trods af de tildelte støttetimer, undervisningsdifferentiering, holddeling og forskellige specialpædagogiske tiltag ikke lykkedes at bringe eleven i trivsel og udvikling.

"Barnet er efter en længere periode med reduceret skoleskema endt med ikke at komme i skole. Forældrene ønsker deres barn visiteret til en specialskole målrettet børn med lignende vanskeligheder, men kommunen visiterer til en specialklasse eller gruppeordning på en folkeskole", skriver nævnet sammenfattende om disse klagesager.

Klageårsager

På folkeskoleområdet ser årsagerne til klagerne i 2020 sådan her ud:

  • Afslag på mere end ni timers støtte: 5 procent
  • Afslag på mindst ni timers støtte: 26 procent
  • Afslag på specialklasse: 24 procent
  • Afslag på specialskole: 43 procent
  • Uden for kategori: 2 procent

Kommunen begrunder det ofte med, at eleven ikke hidtil har modtaget undervisning i et mere vidtgående specialundervisningstilbud, og at eleven har evner og resurser i en sådan grad, at barnet kan have gavn af at have sin undervisning i et lille undervisningsmiljø i tæt tilknytning til almenmiljøet.

Skole og forældre ser forskellige reaktioner hos eleven

Klagenævnet har også behandlet sager med børn, der ikke er i skole, og hvor skole, kommune og forældre har forskellige oplevelser af, om barnets undervisningsbehov kan imødekommes i tilbuddet.

"I nogle sager ses det, at skolen oplever et barn, der deltager i undervisningen og har sociale relationer i klassen. Skolen arbejder med at imødekomme de vanskeligheder og behov, barnet har, og oplever, at barnet - på trods af svære dage indimellem - overordnet set trives. Forældrene oplever derimod et barn, der holder sammen på sig selv i skolen og reagerer derhjemme med for eksempel lav frustrationstærskel, træthed og ængstelighed", beskriver klagenævnet.

I andre tilfælde er skole og forældre enige om, at barnet ikke er i trivsel og udvikling i skolen. Alligevel revisiterer kommunen eleven til det samme undervisningstilbud. I flere sager begrundes det med, at mulighederne for inklusion i undervisningstilbuddet ikke er udtømte, og at der ikke har været arbejdet tilstrækkeligt med anbefalingerne i den aktuelle pædagogisk psykologiske vurdering til, at en mulig positiv effekt kan iagttages.

Skolernes indsats har ikke ført til en stabil skolegang

Bedømt ud fra de sager, som lander på klagenævnets bord, lader skoler og kommuner ikke stå til, når en elev har fravær.

Elevens vanskeligheder

Klagenævnet har modtaget flest klager fra forældre til børn med disse vanskeligheder:

  • Autisme: 72
  • ADHD/ADD: 26
  • Generelle indlæringsvanskeligheder: 17
  • Dysleksi: 13
  • Socioemotionelle vanskeligheder: 12 

"På trods af forskellige oplevelser af barnets trivsel i skolen er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for i endnu højere grad at kunne imødekomme barnets behov og skærme det fra eventuel overstimulering i løbet af skoledagen. I de sager, klagenævnet modtager, har disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang", skriver nævnet.

Det fremgår ikke af årsrapporten, hvordan de 25 klager over undervisningstilbuddet til elever med massivt fravær er faldet ud.

Du kan se årsrapporten via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.463 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
615 andre er allerede tilmeldt