Traditionelt er der stor grad af koordinering mellem de tre offentlige arbejdsgivere, og det ser der også ud til at være denne gang, forklarer lærerformand Gordon Ørskov, der lørdag skrev under på en aftale med en ramme i staten på 6,75 procent.

Statslig overenskomst på plads: Lægger rammen for hele OK21

Lørdag faldt OK21 på plads for de op mod 195.000, der er ansat på en statslig overenskomst. Det gælder bl.a. friskolelærere, sosu-undervisere, Røde Kors-lærere m. fl. Den statslige overenskomst lægger samtidig den økonomiske ramme for den kommunale OK21.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lørdagens forlig indeholder en økonomisk ramme på 6,75 pct., og de statsansatte medarbejdere kan se frem til lønstigninger på 4,42 pct. Og det er altså disse tal, man forventer, at de kommunale og regionale vil skele til, når rammen den kommende tid skal fastlægges i de øvrige offentlige overenskomstforhandlinger.

Lærernes formand forhandler overenskomst i sene nattetimer

For de statsansatte lærere indeholder den nye overenskomst også et bilag i form af en arbejdstidsaftale. Den blev dog forhandlet på plads i begyndelsen af januar, inden de øvrige overenskomstforhandlinger for alvor gik i gang. I Danmarks Lærerforening er der cirka 1200 medlemmer på statslig overenskomst. De skal nu stemme om det samlede forlig inklusiv arbejdstidsaftalen. Deres afstemningsresultat er dog kun vejledende, sådan at det er forretningsudvalget i Lærernes Centralorganisation, der siger ja eller nej til den samlede statslige overenskomst på vegne af lærergrupperne.

Farvel til lov 409: Lærerne på privat- og sosu-skoler får nu også arbejdstidsaftale

Weekendens forlig indeholder en ny seniorbonus for ansatte over 62 år, en bonus, der også kan veksles til seniorfridage, når man bliver 62 år. Og som en del af forliget bliver der etableret et partnerskab, hvor parterne samarbejder om at udvikle fremtidens arbejdspladser.

"Selvom vi har forskellige interesser, er vi enige om, at det kræver samarbejde at udvikle attraktive og bæredygtige arbejdspladser. Derfor har vi nedsat et nyt partnerskab, hvor vi sammen skal indhente ny viden om tendenser på det statslige arbejdsmarked. Det bliver en spændende opgave, som jeg ser frem til at tage hul på", siger arbejdsgivernes chefforhandler, direktør for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen  Signe Friberg Nielsen.