Corona
7   60

Speciallærere nervøse for at blive smittet af deres elever i den fysiske undervisning

Elever i specialtilbud møder fortsat frem til undervisning. Lærer Janne Riise Hansen efterlyser i et åbent brev til undervisningsministeren stramninger for at reducere smitterisikoen fra elever, som ikke altid er i stand til at efterleve restriktionerne. En skoleleder og DLF forstår bekymringen.

Som lærer på specialskolen Frejaskolen i København forstår Janne Riise Hansen, at landets specialskoler ikke bare kan følge troppe og lukkes som følge af corona-situationen, da de fleste elever har brug for en genkendelig hverdag og struktur. Men i et åbent brev på folkeskolen.dk til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) fra Københavns Kommune foreslår hun, at nogle af stramningerne fra i foråret bliver genindført.

"Jeg ser gerne, at I og jeres politiske kolleger overvejer at genindføre både den kortere skoledag og nødundervisning også fysisk på skolerne, så vi kun er forpligtet på at undervise i de 'større' fag. Herved kan vi begrænse antallet af elever og personaler, som møder hinanden i løbet af en skoledag", skriver Janne Riise Hansen blandt andet.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolerne bør også have tilskud til endnu mere rengøring, og personalet skal testes systematisk ligesom på plejehjemmene, mener Janne Riise Hansen. På den måde kan en eventuel smittekæde hurtigere opspores og stoppes.

"Situationen kalder på, at vi tager flere skridt i forhold til at holde smittetrykket nede og gøre det trygt for personalet at gå på arbejde og for de mest sårbare elever at komme i skole", sammenfatter hun i det åbne brev.

Elevene er også bekymrede for smitten

Flere lærere skriver i kommentarfeltet, at de også er bekymrede for at blive smittet, og Janne Riise Hansen har også mødt opbakning på de sociale medier, hvor hendes indlæg er blevet delt.

Sårbare elever

Sårbare elever og kursister og uddannelser med særlig samfundsmæssig betydning, herunder certifikatkurser, er fortsat undtaget fra hjemsendelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

"Det er bestemt ikke kun mig, som er bekymret. Faktisk er jeg overrasket over, hvor udbredt bekymringen er. Det gælder også blandt forældre og elever. Jeg er lærer i udskolingen, og mine elever hører nyheder og har lige været igennem en jul uden deres bedsteforældre og et anderledes nytår, så de ved, hvad der foregår", siger Janne Riise Hansen til folkeskolen.dk.

Hun sidder i bestyrelsen i Københavns Lærerforening og mødtes i går med tillidsrepræsentanter fra specialskoler og skoler med specialklasserækker i København. Her mødte hun samme bekymring.

"Min afdeling på Frejaskolen blev lukket ned i en lille uge før jul, fordi 24 medarbejdere og 10-12 elever var smittede. Alligevel skal vi vende tilbage på stort set samme vilkår som før jul, men vi har brug for at kunne tilbyde en kort, struktureret skoledag, hvor eleverne møder færre medarbejdere. Sådan var det i foråret", siger Janne Riise Hansen og understreger, at elever i specialtilbud ikke har godt af, at skolen pludselig bliver lukket ned for derefter at åbne igen.

"I mit team har vi besluttet at bruge visir, hvilket ledelsen også opfordrer til. Vi blev ikke ramt af smittebølgen før jul, men jeg synes, at vi kan gøre mere med meget små greb", siger Janne Riise Hansen.

Eleverne kan ikke efterleve restriktionerne

Skoleleder Simon Borup Andersen genkender bekymringsbilledet blandt sine lærere på Nørrebjergskolen i Odense. De underviser elever med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser.

"Bekymringen kommer til udtryk gennem spørgsmål, både til os i ledelsen og blandt personalet indbyrdes. Jeg er også selv bekymret. Vores elever kan ikke efterleve restriktionerne. Nogle skal have sondemad og skiftet ble, og de tager én i hånden. Det svarer til at være ansat i en vuggestue", siger Simon Borup Andersen.

At der er grund til at være bekymret, oplevede han på nærmeste hold i december.

"Alle os i ledelsen lagde os med covid-19. I alt var 20 ansatte smittede, og vi måtte lukke skolen i en uge. Det var ubehageligt at åbne skolen igen lige før jul, men personalet klarede det godt, selv om ledelsen var væk", siger skolelederen.

Svært at få lærerne frem i vaccinekøen

Nørrebjergskolen har lavet en intern instruks om, hvordan personalet skal forholde sig i forskellige situationer.

"Det er et lille dokument, som vi udvikler på hele tiden. Vi lavede det, fordi personalet sagde til os, at vi skrev fem-seks beskeder ud om ugen, så de kunne efterhånden ikke huske, hvad der gjaldt", fortæller Simon Borup Andersen.

Dokumentet beskriver blandt andet, at lærerne skal lægge så meget forberedelsestid som muligt derhjemme. Samtidig skal lærerteamene begrænse sig til at undervise egne elever i egne lokaler, og frikvarterne er delt op.

"Mange spørger, hvorfor vi skal holde åbent, når smitterisikoen er så høj. Det taler vi åbent om, og vi fortæller, hvad vi kan gøre som ledelse, men at vi ikke kan beslutte at lukke skolen ned. I stedet spørger vi løbende forvaltningen, om vores personale kan få en højere prioritet i vaccinekøen, men vi får uklare svar. Det er svært at finde ud af, hvem der træffer afgørelsen om det", siger Simon Borup Andersen.

Skoleleder vil gerne kunne tilbyde test hver anden uge

I forbindelse med genåbningen af skolen lykkedes det med forvaltningens hjælp af få Falck ud med en testbil, så to dage før jul blev personalet tilbudt en lyntest. Det tog alle 60 tilstedeværende imod, og alle test var negative.

"Det lykkedes at få bilen ud, fordi vi havde været lukket ned, samtidig med at der var lang ventetid hos det offentlige. Så det var ekstraordinært. Alligevel får vi en bil ud igen på torsdag, og jeg kan mærke på personalet, at det er skaber tryghed. Vi ser gerne, at vi kan tilbyde personalet at blive testet hver anden uge ligesom i plejesektoren", siger Simon Borup Andersen.

Nørrebjergskolen har sin egen sygeplejerske, og hun har fået et kursus i at pode og vil kunne teste og køre til analyse med podningerne. Men det har skolen ikke fået lov til.

"Spørgsmålet dør i det bureaukratiske system, men alene det at vi har en sygeplejerske ansat, er tryghedsskabende. Både ledelse og medarbejdere taler med hende om smitterisikoen, og hun sørger for, at vi har spritdispensere på strategiske steder, og hun taper vores gulve op med afstandsstreger", siger Simon Borup Andersen.

Skolerne bør gå elevernes dagligdag efter

I DLF forstår formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget Thomas Andreasen speciallærernes bekymring for at møde op til fysisk undervisning.

Gode råd fra DLF

  • Hav værnemidler til rådighed og bidrag til at de anvendes.
  • Sæt fokus på ekstra rengøring af alle kontaktflader.
  • Retningslinjer og adfærd skal bygge på viden fra risikovurdering.
  • De tillidsvalgte, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant, skal inddrages i de daglige forebyggende indsatser.
  • Alle på skolen skal have mulighed for at indgå i dialog om smitterisiko og forebyggelse.
  • Sørg for tydelig kommunikation i form af for eksempel plakater med afstandskrav og synlige spritdispensere.
  • Brug eventuelt nudging i forhold til overholdelse af afstandskrav.
  • Afsæt ekstra tid til elevernes tilvænning til forebyggende adfærdsændringer.
  • Overvej 'vikardækning', så alle lærere kan få pauser.
  • Hold kontakt og afsæt tid til hjælp og sparring, selv om alle ikke er fysisk til stede på skolen.
  • Iværksæt kurser i onlineundervisning.
  • Skru op for kollegial og ledelsesmæssig opbakning, så sammenholdet kan fastholdes under pandemien.

Kilde: DLF's pjece 'Covid-19's betydning for arbejdsmiljøet - forløbet i foråret 2020 og hvad vi kan lære af det'

"Deres bekymring og nervøsitet for at blive smittet er både velkendt og forståelig. En række af eleverne kan ikke forstå og efterleve reglerne om afstand og hygiejne. I takt med at smitten stiger i samfundet, er det en forståelig bekymring", siger han.

Det er vigtigt, at skolerne er opmærksomme på at holde afstand mellem eleverne, for eksempel ved at undervise dem på mindre hold, anbefaler Thomas Andreasen.

"Skolerne bør gå elevernes dagligdag efter, så de kan miniminere lærernes bekymringer. Det er ude på den enkelte skole, at de skal tage diskussionen om, hvordan de kan reducere risikoen for smitte. Vi kan ikke fjerne hverken risikoen eller bekymringerne helt, men vi kan gøre noget for at minimere dem".

Specialskoler bør rekvirere en teststation

Janne Riise Hansen foreslår, at man genindfør nødundervisning på specialskolerne. Det ser Thomas Andreasen som en god overvejelse.

"Ved at lave mindre hold, undgå at blande eleverne og undgå, at lærerne underviser i mange klasser, skaber man en så tryg hverdag for elever og lærere som muligt", siger han.

Det giver også god mening, at lærerne får mulighed for at blive testet på skolen.

"Straks-testene er efterhånden ret sikre. Derfor vil jeg opfordre til, at man opbygger et apparat, så lærerne kan lade sig teste systematisk, for eksempel ved at skolen rekvirerer en teststation. Alle har en interesse i at begrænse smitten, så hverdagen kan blive normal igen, og test er en vigtig del af det", siger Thomas Andreasen.

Han har svært ved at argumentere for, at lærere skal længere frem i køen til vaccination.

"Det er vigtigt, at vi bakker op om den strategi for vaccination, som myndighederne har lagt, for mange andre faggrupper end lærere arbejder som frontpersonale. Samtidig er der en pointe i, at lærere, som underviser sårbare elever, får en anden placering i køen end kollegerne på almenområdet. Det er mit ønske, at vi finder den balance", siger formanden for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget.

Skolens parter er opmærksomme på specialskolerne

DLF samarbejder med Undervisningsministeriet og KL om corona-situationen, og parterne er opmærksomme på specialområdet.

"Vi er blandt andet enige om, at vi helst skal undgå, at sårbare elever, som har særligt brug for at komme i skolen, bliver sendt hjem. Det er en konsekvens af de problemer, sårbare elever havde under forårets nedlukning. Derfor bliver det prioriteret, at de stadig kommer i skole, men der er brug for, at specialskolerne er særligt opmærksomme på blandt andet retningslinjerne om værnemidler og på rengøring", siger Thomas Andreasen.

Hverken undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil eller børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen har reageret på Janne Riise Hansens åbne brev.

DLF har udgivet pjecen 'Covid-19's betydning for arbejdsmiljøet - forløbet i foråret 2020 og hvad vi kan lære af det', som blandt andet indeholder gode råd om fælles forebyggelse af smitte. Du finder pjecen nedenfor.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.414 andre er allerede tilmeldt