Debat
12   235

Åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil og Jesper Christensen

På på specialskolerne

Åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og undervisningsminister og Jesper Christensen Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Pas på specialskolerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Kære Minister og Kære Borgmester.

Så blev restriktionerne forlænget. Og ikke bare forlænget, men at de yngste klasser i folkeskolen skal også blive hjemme til d. 17.1. er en god beslutning, som jeg bakker helt op om.

Som I måske har set, så har LFS og BUPL gjort opmærksom på, at daginstitutionerne skal køre normalt på trods af øget smittetryk blandt ledere og personale. Jeg forstår til fulde deres bekymring. Det er nemlig en bekymring, som vi også har på specialskolerne.

Lige inden jul blev min afdeling på en specialskole et såkaldt ”corona-hotspot”. På blot 4 dage gik vi fra 1 smittet til et to-cifret antal og vi blev derfor nødt til midlertidigt at lukke hele afdelingen med over 100 elever og ca. samme antal personaler. Det var forfærdeligt og utrygt for både elever og personale at opleve.

Vi bliver nødt til at sørge for, at dette ikke sker igen.

Som specialskolelærer på 14. år er jeg udmærket klar over, at vi ikke bare kan lukke specialskolerne, da de fleste af eleverne er sårbare og har brug for en hverdag og en struktur som de kan genkende. Men jeg synes at situationen taget i betragtning, at der skal genindføres nogle af de stramninger som vi så i foråret.

Jeg ser derfor gerne at I og jeres politiske kolleger overvejer følgende:

Genindfør den kortere skoledag

Genindfør nødundervisning også fysisk på skolerne, så vi kun er forpligtet på at undervise i de ”større” fag.

Herved kan vi begrænse antallet af elever og personaler der møder hinanden i løbet af en skoledag.

Disse tiltag havde endda også den positive bieffekt, at eleverne syntes at trivedes bedre samt at mængden af vold og trusler samt magtanvendelser faldt betragteligt.

Herudover bør der genindføres et tilskud til endnu mere rengøring samt indføres systematiske tests af personalet, ligesom på plejehjemmene. På denne måde kan en evt. smittekæde, som vi så på min skole, hurtigere kan opspores og stoppes.

Vi, på specialskolerne, ser altså at situationen kalder på, at vi tager flere skridt i forhold til at holde smittetrykket nede og gøre det trygt for personalet at gå på arbejde og for de mest sårbare elever at komme i skole.

Med venlig hilsen

Janne Riise Hansen

Specialskolelærer i København og medlem af KLFs bestyrelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.414 andre er allerede tilmeldt