Læreruddannelsen
5   52

Underviserne på læreruddannelsen føler sig glemt af ministeren

Underviserne på læreruddannelsen føler sig glemt i forbindelse med det udviklingsarbejde, der skal pege på mulige forbedringer af læreruddannelsen, fortæller dansk-undervisernes formand.

Der mangler viden om den konkrete undervisning på læreruddannelsen, når uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har valgt kun at lade Danske Professionshøjskoler repræsentere læreruddannelsen i den udviklingsgruppe, der skal pege på, hvordan læreruddannelsen kan styrkes.

Sådan lyder det fra formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse Lars S. Arndal.

"Ministeren siger, at udviklingsgruppen består af dem, der er tættest på læreruddannelsen. Men der er vel ikke nogen, der har fingrene mere nede i uddannelsen end os undervisere", siger han.

Kun lederne er repræsenteret

Artiklen fortsætter under banneret

Udviklingsgruppens tre temaer

A. Styrket praktik og praksissamarbejde.
B. Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedre fastholdelse og rekruttering.
C. Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen.

Uddannelsesministeren offentliggjorde i fredags, at det bliver Danske Professionshøjskoler, KL, Lærerstuderendes Landskreds og Danmarks Lærerforening, der tilsammen vil udgøre gruppen, der skal pege på ændringer indenfor tre hovedtemaer.

Ifølge Lars S. Arndal er det ikke nok, at uddannelsen kun er repræsenteret ved Danske Professionshøjskoler.

"Danske Professionshøjskoler er lederne, og derfor har de et andet perspektiv end os, og de er heller ikke lige så tæt på dagligdagen på uddannelsen. Vi kan bidrage med viden om, hvordan tingene egentligt bliver, når man skal omsætte forskellige tanker om strukturer til undervisning for de studerende. Formand for ledernetværket Elsebeth Jensen har også tidligere udtalt, at det var en stor fejl under udformningen af den sidste reform af uddannelsen, at man ikke tog underviserne med på råd", siger han.  

Forudså problemer med moduliseringen

Lars S. Arndal fortæller, at underviserne dengang gjorde opmærksom på, at det ville skabe massive udfordringer at indføre en fleksibel modulopbygning af læreruddannelsen, hvor de studerende kan tage modulerne i vilkårlig rækkefølge.

"Med det indførte man også, at der ikke måtte være nogen progression i uddannelsen. Der var mange undervisere, der sagde: 'Hvordan i alverden skal det komme til hænge sammen?'. Det er der så mange, der siden har erkendt, nok ikke var en så god ide".

Ifølge Lars S. Arndal har modulopbygningen gjort uddannelsen meget usammenhængende.

DER ER OGSÅ EN DIALOGGRUPPE

Ministeren har valgt også at nedsætte såkaldt dialoggruppe, der undervejs skal involveres i udviklingsgruppens arbejde. Den består af:

Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Børne- og Undervisningsministeriet, Danske Professionshøjskoler (herunder Læreruddannelsens Ledernetværk), KL, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk Magisterforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og Censorformandskabet for læreruddannelsen.

"Som underviser har man nogle gange haft hold med studerende med vidt forskellige forudsætninger. Nogle kan have haft tre af de fire dansk-moduler og andre kan være i gang med deres første dansk-modul. Det gør det voldsomt svært at lægge niveauet", fortæller han.

Husk det fagfaglige

Havde Lars S. Arndal fået en invitation til at deltage i udviklingsgruppen, er han ikke i tvivl om, hvilke udfordringer han ville pege på som de største.

"Ligesom censorrapporterne har peget på de sidste mange år, mener jeg, at det fagfaglige halter. Kompetencetænkningen, som man indførte, har gjort det meget ukonkret, hvad det er for stof, de studerende skal eksamineres i. Tidligere lavede vi opgivelser, der meget tydeligt viste, hvad man kunne forvente, at de studerende havde læst og arbejdet med. Den mulighed har vi ikke haft, fordi der har været fokus på kompetencer", forklarer han.

Pas på frakoblet praktik

De lærerstuderende har i årevis råbt højt om, at de mener, at der er brug for mere praktik i uddannelsen. Lars S. Arndal kan sagtens forstå de studerendes ønske om mere praktik. Men han gør opmærksom på, at praktikken ofte ender med at blive for frakoblet uddannelsen.

"Det er meget væsentligt, at praktikken sker i tilknytning til det, der sker på uddannelsen. Alt for mange studerende oplever, at der ikke er nogen direkte tilknytning til studiet, så det bliver to vidt forskellige arenaer uden forbindelse til hinanden. Det skal løses, så praktikken bliver meget stærkere. Vi undervisere har en masse erfaringer med, hvordan man konkret kan knytte til praktikken til, der sker på studiet".

Udviklingsgruppen skal præsentere deres forslag til ændringer af uddannelsen til oktober næste år. Forslagene bliver startskuddet til politiske forhandlinger om uddannelsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
417 andre er allerede tilmeldt