Corona
0   12

Corona: Ingen nye svar på, hvorfor mange skoler ikke har fået penge

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede nok en gang, at skolerne vil blive kompenseret fuldt ud for deres coronahåndtering. Spørgerne ved dagens samråd mente dog ikke, at skolerne fik svar, da ministeren i en time skulle forholde sig til den manglende kompensation.

Skoler og tilbud får alle årets coronaudgifter dækket, så det ikke "går udover den normale velfærd". Sådan lød det flere gange fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et samråd i dag.

Samrådet var indkaldt af SF's børne- og undervisningsordfører Jacob Mark, fordi en undersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL viser, at også mange dagtilbud endnu enten kun delvist eller slet ikke har modtaget nogen kompensation for deres coronahåndtering.

Artiklen fortsætter under banneret

Resultater fra BUPL's undersøgelse

20.031 pædagoger har svaret i undersøgelse, som BUPL har gennemført i november:

48 % oplever, at retningslinjerne har påvirket børnene eller de unges trivsel i en negativ retning.

87 % oplever, at retningslinjerne i nogen eller høj grad begrænser de pædagogiske aktiviteter med børnene.

62 % mener ikke, der er nok resurser til både at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lave godt pædagogisk arbejde. For lederne er tallet 58 %.

70 % har i høj eller nogen grad oplevet personalemangel på arbejdspladsen, fordi kollegaer skulle corona-testes.

67 % bruger i høj eller nogen grad mere tid på rengøring (pga. det øgede fokus på rengøring), som går fra tiden med børnene.

Kilde: BUPL

Samme situation som skolerne

Dermed står mange af landets vuggestuer og børnehaver over for samme udfordringer, som mange af landets folkeskoler.

En undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget på baggrund af svar fra 166 skoleledere fordelt på skoler i 65 af landets kommuner, viste tidligere på måneden, at 40 procent af skolerne har ikke set en eneste ekstra krone til at dække deres coronaudgifter, og at 30 procent holder igen med deres coronahåndtering af frygt for, at skolen ender i en situation, hvor den økonomiske hjælp enten ikke kommer eller ikke rækker til at dække alle udgifterne.

Og samme billede viser sig i BUPL's undersøgelse fra svar fra 20.000 pædagoger og ledere på landets vuggestuer og børnehaver.

Endelig kompensation først klar, når året er overstået

De bekymrende tal fik gang på gang SF-ordføreren, Lotte Rod fra de Radikale og Venstrepolitikerne Ellen Trane Nørby, Marlene Ambo-Rasmussen og Kristian Jensen til at efterlyse tydeligere svar på, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at dagtilbuddene og skolerne får de lovede penge, og hvilke udgifter de konkret kan forvente at få dækket.

I det timelange samråd var det dog småt med konkrete svar på de mange spørgsmål. Ministeren opfordrede nok en gang til at benytte ministeriets coronahotline, hvis man ikke har set noget til den lovede kompensation, og ministeren gentog også, at regeringen og KL vil drøfte en yderligere kompensation, men beløbets størrelse "kan man ikke slå fast, før 2020 er overstået", lød det fra ministeren.

Minister vil ikke lave konkret kompensationsliste

DET HAR SKOLERNE BRUGT PENGE PÅ

Mange af skolelederne har i undersøgelsen angivet, hvad deres forsøg på at begrænse smittefaren har medført af konkrete udgifter. Lagt sammen danner svarene en lang indkøbsliste. Der er blandt andet indkøbt udendørs håndvaske, toiletvogne, håndsprit, sæbe, håndcreme, papirservietter, klude, handsker, mundbind, visir og ekstra rengøring. For at kunne afholde mest mulig undervisning udenfor nævner nogle skoler, at de har investeret i ekstra udendørs borde, telte og undervisningsmidler, der er tilpasset udendørs undervisning. Indendørs nævnes det blandt andet, at det har været nødvendigt at købe tavler til alternative klasselokaler i foråret, og så nævner en skole, at man i foråret købte ekstra legetøj, fordi eleverne skulle deles i små grupper. Mange skoler peger på lønudgifter til ekstra personale som den klart tungeste post på listen over coronaudgifter.

Kilde: Folkeskolens undersøgelse

Både Jacob Mark og Ellen Trane Nørby fortalte ministeren, at de ofte får henvendelser fra institutioner, der frygter for økonomien til deres coronahåndtering.

Undervejs blev ministeren bedt om at udarbejde en konkret liste over, hvilke udgifter regeringen er klar til at dække. Sådan en liste mener Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke, at det er en god ide at lave.  

"Jeg har egentlig som udgangspunkt lyst til at give så mange informationer, som jeg overhovedet kan slippe afsted med til de pågældende institutioner, men man skal bare være opmærksom på, at det kan have den ulempe, at når vi om 14 dage potentielt står i en ny situation, så vil der være nogle ting, som ikke er på listen, men som åbenlyst burde dækkes. Derfor har det været vigtigt for regeringen at melde ud, at de ekstraomkostninger, der er forbundet med corona, må ikke gå udover den almindelige velfærd", sagde hun og tilføjede:

"Det er i virkelighed en sætning, jeg på mange måder, synes er mere operationel".

Kompensation for næste år er uvis

Undervisningsministeren blev også spurgt til, om vuggestuer, børnehaver og skoler kan forvente at få dækket de udgifter, der opstår på den anden side af nytår.

"Det er over min lønramme at svare på. Det er ikke mig, der står for den store pengekasse. Det er finansministeren, der kan svare på det", lød svaret fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Undervejs blev der også efterspurgt et tydeligere svar på, hvilket rengøringsniveau der skal lægges for dagen ude på daginstitutionerne og skolerne. Flere af politikerne havde blandt andet hørt om eksempler på ledere, der frygtede, at deres rengøringsniveau var højere, end hvad regeringen ville kompensere for.

Her var svaret fra ministeren, at institutionerne kun vil blive dækket for at leve op til det niveau, som sundhedsmyndighederne anbefaler.

"Det er sådan i al offentlig forvaltning, at man stiller en opgave, og så kan man ikke bare selv vælge som offentlig ansat at gøre noget, der er tre gange så meget og forvente at få det betalt", lød det fra ministeren, som dog understregede, at der er særlige krav til rengøring for eksempelvis børn og elever i risikogruppen.

SF: Brug for mere kontrol med pengene

SF's Jacob Mark rundede samrådet af med at sige, at han ikke mener, at samrådet gav de svar, der var behov for.

"Jeg tror ikke, at coronahotlinen kan løse problemet med, at dagtilbuddene og skolerne ikke får de penge de skal. Hvis borgmesteren, kommunalbestyrelsen eller regnedrengene i den pågældende kommune har besluttet: 'Vi beholder pengene selv, eller I får kun 20 procent af pengene', så er der ingen daginstitutionsleder, der tør gå op imod det. Og de tør da heller ikke ringe til coronahotlinen. For så får de bagefter skæld ud, fordi de ringer ind til regeringen imod borgmesterens beslutning. Kommunerne ser det her som en mulighed for at gafle nogle penge, som skulle være brugt på rengøringen", sagde han og tilføjede:

"Der er brug for bedre kontrol med, hvordan de her midler bliver brugt. Det står meget klart - også efter i dag - og det er ikke ministerens skyld. Det, der er skabt nu, fungerer bare ikke".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ