Corona
1   16

Mange skoler frygter store regninger efter corona

KL og regeringen har flere gange understreget, at alle coronarelaterede udgifter bliver dækket. Alligevel tror mange skoler, at de ender med ekstra udgifter. Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget.

Når 2020 går på hæld, står mange skoleledere med ekstra coronaudgifter. Og trods forsikringer fra regering og KL frygter mange af lederne, at de står alene med regningen. Det viser en undersøgelse, Folkeskolen har foretaget baseret på svar fra 166 skoleledere fordelt på skoler i 65 af landets kommuner.

46 procent af skolelederne forventer at få dækket under 80 procent af deres coronarelaterede udgifter fra årets løb. På hver femte skole forventer skolelederen at få dækket under 40 procent af skolens udgifter.

Dermed er der altså adskillige skoleledere, der ikke tør stole på, at KL og regeringen holder ord, når de lover, at der vil blive taget hånd om alle kommunale coronaudgifter senest ved årets udgang.

Ingen penge endnu

Hver fjerde skoleleder siger, at de står i en situation, hvor de slet ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvilke udgifter de kan forvente at blive kompenseret for. Og 30 procent svarer, at de holder igen med deres coronahåndtering, af frygt for at skolen kan ende i en situation, hvor den økonomiske hjælp ikke rækker til at dække udgifterne.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolen har spurgt skolelederne om, hvorvidt deres skole har modtaget ekstra midler til at dække de foreløbige coronaudgifter. Her er der stor forskel på oplevelserne. 40 procent af skolerne har endnu ikke set én ekstra krone. Omvendt beretter hver fjerde skole, at kommunen har dækket alle skolens ekstraudgifter.

Skoleledernes kommentarer i undersøgelsen tegner et tydeligt billede af, at kommunerne håndterer coronaudgifterne vidt forskelligt, og at det er helt forskelligt, hvilke og hvor mange udgifter skolerne står med, selvom de skal leve op til de samme sundhedsfaglige restriktioner.

Vikarkontoen bløder

Rengøringen er i nogle kommuner en del af skolens budget, og derfor tærer det på budgettet, når pandemien har krævet hyppigere og mere grundig rengøring. Andre steder er rengøringen en post, man tager sig af centralt i kommunen. Nogle skoler står selv for indkøb af for eksempel håndsprit, mens andre skoler har gratis adgang til værnemidler indkøbt af kommunen. Nogle skoler roser eksplicit forvaltningens håndtering i kommentarer, mens andre beskriver en situation, hvor de ikke aner, hvad de har at gøre med. Og så er skolernes udgifter især påvirket af, om skolen har været ramt af smittetilfælde og -mistanke, fordi hjemsendelse af lærerne dræner vikarkontoen, skriver skolerne i undersøgelsen.

Det er også det billede, skolelederformand Claus Hjortdal får, når han får tilbagemeldinger fra skolelederne. Her lyder meldingerne, at der er enorm forskel på skolernes udgifter alt efter kommunens navn, og om skolen har været plaget af et højt smittetryk.

»Vi hører, at kommunerne håndterer økonomien vidt forskelligt, og at udgifterne selv i den samme kommune kan variere stort fra skole til skole, fordi smittetrykket har været forskelligt. De steder, hvor man ser smitte, har der været meget store udgifter med at indkalde vikarer. Det mest grelle eksempel er en skole, hvor man måtte sende 22 lærere hjem for at blive testet. Det viste sig, at én var smittet. Men det er klart, at det koster på kontoen, når lærerne ikke kan undervise eleverne«, siger han.

Claus Hjortdal fortæller, at de tilbagemeldinger, som foreningen får fra skolelederne, ikke tyder på, at op mod tre af ti skoler har holdt igen med deres coronahåndtering af frygt for de økonomiske konsekvenser.

»Men der er ingen tvivl om, at billedet er meget mudret, fordi kommunerne håndterer det så forskelligt, og fordi de enkelte skoler har haft så forskellige udgifter«, lyder det fra skolelederformanden.

Spænd på nul kroner til 2,5 millioner

Folkeskolen har også spurgt skolelederne om, hvor meget deres coronarelaterede udgifter indtil videre er løbet op i. Her er der himmelvid forskel på de skoler, der angiver at stå med henholdsvis den største og mindste regning. En skole skriver, at den i foråret »faktisk har 'tjent' lidt på covid-19«, fordi nedlukningen af skolen for en stund fjernede behovet for vikarer. Skolelederen giver også udtryk for at være overbevist om at få dækket de udgifter, skolen efterfølgende har haft.

I den anden ende af spektret fastslår en skole, at dens coronaudgifter er løbet op i en sum på omkring 2,5 millioner kroner, hvoraf cirka 1,7 millioner er gået til ekstra lønudgifter. Et beløb, der cirka svarer til fem procent af skolens samlede årlige budget. Skolelederen svarer, at skolen endnu ikke har set skyggen af en økonomisk håndsrækning, og på spørgsmålet om, hvor mange procent af coronaregningen skolen forventer at få kompenseret, lyder svaret: »Jeg tror ikke, at vi får mere end halvdelen, og det tror jeg endda er højt sat«.

Skolelederen skriver, at ledelsen har holdt igen med at bruge midler på skolens coronahåndtering af frygt for at stå tilbage med den store regning, og skriver i en kommentar, at »uvidenheden har gjort det svært at kunne handle rettidigt«.

Skole må selv dække 77 procent

I Assens Kommune besluttede byrådet den 28. oktober, at skolerne kompenseres via et beløb per elev. Hermed kan otte af kommunens 12 skoler se frem til en check, der dækker alle skolens opgjorte coronaudgifter.

Men særligt Brylle Skole står tilbage som sorteper. Skolen er en lille landsbyskole med et enkelt spor, der går op til 6. klasse. Med kompensationsmodelen kan Brylle Skole kun se frem til en kompensation på knap 23 procent af skolens coronaregning. Ifølge skoleleder på skolen Betina Bek Faaborg har skolen ellers blot fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

»Afstandskravet på to meter gjorde, at vi blev nødt til at dele seks ud af vores syv klasser op i to hold, så vi fik 13 hold i stedet for de normale syv klasser, og så var vi også ramt af, at tre af vores lærere var hjemsendt, fordi de var i risikogruppen. Så vi skulle have nogle andre til at dække deres timer. Det koster«, siger hun.

Betina Bek Faaborg fortæller, at skolen på forhånd ikke var blevet informeret om, hvor mange af skolens udgifter ledelsen kunne forvente at få tilbageført til skolens konto.

I skolebestyrelsen er næstformand Hanne Winther dybt forundret over, at skolen står tilbage med en stor ekstraregning, som skolen selv må håndtere.

»Vi er meget utilfredse og uforstående. Hvis man blot ser tallene, kan det godt se ud, som om Brylle Skole bare har skaltet og valtet, men det er absolut ikke tilfældet. Skolen har bare fulgt retningslinjerne. Det er rigtig ærgerligt, at skolen står med en kæmpe efterregning for egentlig bare at have gjort, hvad man fik besked på«, siger hun.

Uenige om regnestykke

I Sorø Kommune får Holbergskolen ifølge skoleleder Jakob Storm kun dækket omkring 15 procent af skolens udgifter til coronahåndtering.

»Kommunen har forsøgt at modregne, hvad vi har sparet på vikarer og forskellige former for undervisningsmidler, imens eleverne var hjemsendt. Forvaltningen har sammenlignet med vores vikarudgift sidste år. Det præcise tal er ret svært at opgøre, men vores oplevelse er, at regnestykket ikke holder stik«, siger han.

DET HAR SKOLERNE BRUGT PENGE PÅ

Mange af skolelederne har i undersøgelsen angivet, hvad deres forsøg på at begrænse smittefaren har medført af konkrete udgifter. Lagt sammen danner svarene en lang indkøbsliste. Der er blandt andet indkøbt udendørs håndvaske, toiletvogne, håndsprit, sæbe, håndcreme, papirservietter, klude, handsker, mundbind, visir og ekstra rengøring. For at kunne afholde mest mulig undervisning udenfor nævner nogle skoler, at de har investeret i ekstra udendørs borde, telte og undervisningsmidler, der er tilpasset udendørs undervisning. Indendørs nævnes det blandt andet, at det har været nødvendigt at købe tavler til alternative klasselokaler i foråret, og så nævner en skole, at man i foråret købte ekstra legetøj, fordi eleverne skulle deles i små grupper. Mange skoler peger på lønudgifter til ekstra personale som den klart tungeste post på listen over coronaudgifter.

Jakob Storm fortæller, at skolen har fået dækket ekstra rengøring, og det er han rigtig glad for, men han frygter, at skolen ved årets afslutning vil stå tilbage med en regning, der kun er blevet større siden sommerferien.

»Sygefraværet er virkelig steget meget efter sommerferien, fordi man skal blive hjemme, hvis bare man har de mindste coronasymptomer. Så vikarudgifterne er højere, end de plejer at være. Jeg ved ikke, om vi får nogle penge for vores udgifter i efteråret, men det håber jeg da«, siger han.

Styr på økonomien har givet ro

Mens Brylle Skole og Holbergskolen står med regninger, de selv må dække, er situationen helt anderledes på Hvide Sande Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune.

»Vi fik faktisk nærmest penge fra starten, da corona ramte. Vi fik hurtigt en vejledning ud om, hvad vi kunne få dækket, og det var i foråret. Det var faktisk det hele: vikardækning, sprit, spritdispensers, handsker, mundbind, visir og ekstra rengøring«, siger skoleleder Tom Arnt Thorup.

Efter at afstandskravet efter sommerferien blev reduceret, så det igen blev muligt at have eleverne i én klasse, har skolen fået at vide, at vikarer ikke længere står på listen over udgifter, kommunen vil dække. Men det har indtil videre ikke været et problem, fortæller Tom Arnt Thorup.

Hjortdal: Kig på hver enkelt skole

Skolelederformand Claus Hjortdal opfordrer kommunerne til at foretage en individuel vurdering af hver skoles udgifter i stedet for at tildele skolerne ud fra samme tildelingsmodel.

»Når man vælger en ens tildelingsmodel, vil der være skoler, der bliver ladt i stikken. Jeg vil anbefale skolerne, at man lokalt hele tiden har gode dialoger med sin forvaltning, Lærerforeningen og Skolelederforeningen, så man ikke bliver kørt over af uforudsete udgifter. Især de små skoler har ikke meget at dække huller med, så de er ekstra sårbare«, siger han.

SÅDAN GJORDE VI

Folkeskolen  har sendt et spørgeskema til skolelederne på landets omkring 1.200 folkeskoler. 166 skoler har gennemført hele spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 14. Med den lave svarprocent bør undersøgelsesresultaterne tages med et vist forbehold. Skolerne i undersøgelsen er placeret i 65 af landets 98 kommuner. Skolerne har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen i en periode fra midten af september til udgangen af oktober.

Trods skolernes bekymring tror Claus Hjortdal, at landets skoler vil få den økonomiske håndsrækning, de er blevet stillet i udsigt af KL og regeringen.

KL: Klar aftale med regeringen

Fra KL lyder det i et skriftligt svar fra chef­økonom Morten Mandøe, at KL har forståelse for, at »spørgsmålet om økonomisk kompensation har fået lov til at fylde«, og at KL »har en klar aftale med regeringen om, at de betaler regningen for de ekstra udgifter, der måtte være i forbindelse med håndteringen af corona«. Morten Mandøe fortæller, at kommunerne vil få tildelt flere penge end de foreløbige 300 millioner, som regeringen og KL blev enige om tidligere på året til at dække de mange ekstraudgifter.

»Nu har vi et bedre billede af, hvad de samlede udgifter er, og det vil vi igen tage op med regeringen. Selvom alle lever op til de samme retningslinjer, er der ingen tvivl om, at de forskellige kommuner, dagtilbud og skoler er ramt meget forskelligt. Derfor lagde man sig fra starten fast på en økonomimodel, hvor kompensationen fordeles med en generel nøgle, hvor den enkelte kommune fordeler midlerne, for kommunen har overblikket over den lokale økonomiske situation - i forhold til både mindre udgifter og merudgifter«.

Morten Mandøe oplyste i starten af måneden til folkeskolen.dk, at KL's seneste opgørelse af kommunernes samlede coronaudgifter viste, at coronahåndteringen foreløbig har kostet i omegnen af 700 millioner kroner.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt