Et resultatmål for folkeskolereformen er, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode læsere - opgjort ved andelen af elever med testresultatet god, rigtig god eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Men resultaterne kommer længere og længere væk fra målet.

Nationale test: Nedgangen i elevernes resultater fortsætter

Siden 2015 er elevernes resultater i de nationale læsetest bare rykket længere og længere væk fra reformens mål om, at mindst 80 procent af eleverne skal være ’gode til at læse’, og i dag viser resultaterne fra dette forårs test, at faldet fortsætter. Heller ikke i matematik kommer man tættere på målet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Trods corona: Over halvdelen af skolerne skal holde nationale test i år

Foråret 2020 var på mange måder en helt usædvanlig testperiode. På baggrund af en stor evaluering, som viste en række problemer med testenes målesikkerhed, vedtog Folketinget i februar, at testene for første gang ikke var obligatoriske.

I stedet blev et repræsentativt udsnit af landets folkeskoleklasser udtaget til at gennemføre testene, ligesom de 20 procent ringest præsterende skoler skulle afvikle testene. Den 1. marts gik testperioden i gang, og den 13. marts lukkede skolerne så ned som følge af coronapandemien.  

Tallene i denne artikel vedrører kun det repræsentative udsnit af skolerne - ikke testene fra de 20 procent ringest præsterende - og kun de test, som blev gennemført på skolen enten før eller efter nedlukningen. 830 elevtest blev gennemført, mens skolerne var lukket ned, - eleverne tog dem altså enten hjemmefra eller i skolernes nødpasning, men de indgår ikke i Undervisningministeriets statistik. Trods de usædvanlige forhold var der en gennemførelsesprocent på 89,3 - kun 3,8 procentpoint mindre end året før.

2019: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Senere på måneden skal undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) aflevere den endelige redegørelse til Folketinget for effekterne af folkeskolereformen fra 2014.

Blandt resultatmålene for reformen er, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år.

Ingen af delene er opfyldt. For flere af resultaternes vedkommende kommer man længere og længere væk fra målet. 

Ved offentliggørelsen af sidste års testresultater sagde Pernille Rosenkrantz-Theil:  

"Jeg har ikke været minister så længe, men jeg og mit parti bærer også et ansvar, og jeg vil lægge mig i selen for, at fagligheden bliver løftet hos børnene. Der har været uro og brugt mange kræfter på forandringer efter folkeskolereformen. Nu skal vi sammen med lærerne og forældrene finde sammen om det, der løfter vores børn fagligt. Fokus har været andre steder. Nu skal vi tilbage til kerneopgaven: børnene skal lære at læse".

Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i læsning og matematik skal stige år for år.

Men andelen er i stedet faldet statistisk signifikant i læsning på 4. klassetrin og i matematik på 8. klassetrin i forhold til sidste år. Der er en mindre, ikke statistisk signifikant, stigning i andelen af de dygtigste elever i læsning, 2. klasse, og matematik, 6. klasse, mens de øvrige resultater er uændrede.

Folkeskolereformen - fra Emils fuglehus til 26 gange nej

Det tredje nationale resultatmål er, at andelen af elever, der opnår dårlige resultater, skal reduceres år for år.

Men andelen af elever, der opnår dårlige resultater, er steget statistisk signifikant i både matematik og læsning.

Der er også en lille, ikke signifikant, stigning i antallet af dårlige læsere i 2. klasse, mens de øvrige resultater er uændrede i forhold til sidste år.