Vi skal sætte tidligt ind med den nødvendige støtte og rådgivning, når de begynder at vise tegn på mistrivsel, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Pulje åbnet: PPR skal give 'lettere behandling' til børn i psykisk mistrivsel

Kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger (PPR) skal i højere grad end i dag give lettere behandling til børn og unge i psykisk mistrivsel, før problemerne udvikler sig til egentlige psykiske lidelser, har satspuljepartierne besluttet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikere vil se nærmere på, om børn og unge skal have ret til akut hjælp hos PPR 

Fra i dag kan kommunerne søge om tilskud til at styrke PPR-indsatsen over for børn og unge i psykisk mistrivsel. 

"Alt for mange børn og unge har problemer med angst, OCD og andre psykiske lidelser. Vi skal sætte tidligt ind med den nødvendige støtte og rådgivning, når de begynder at vise tegn på mistrivsel. Uanset hvor man bor, eller hvilken baggrund man har, så skal man som barn eller ung tilbydes den rette hjælp, inden en svær situation udvikler sig til en alvorlig psykisk lidelse. Det her er et vigtigt skridt mod et bedre og mere ensartet tilbud til børn og unge, der har brug for hjælp", siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

PPR skal tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel

85 pct. af PPR-enhederne tilbyder i forvejen mindst én form for lettere behandlingsindsats, viser en ny undersøgelse. PPR-kontorerne siger dog også, at lettere behandling kun udgør omkring 5 pct. af det gennemsnitlige tidsforbrug i PPR. Det er den indsats, den nye pulje på godt 100 millioner kroner skal bruges til at skrue op for.

Coronavirus har forsinket de faglige anbefalinger om lettere behandling i PPR 

Læs mere

Om puljen på uvm.dk

Powered by Labrador CMS