PD-projekt Teamsamarbejde
3   47

PD: At ændre en skolekultur kræver medbestemmelse og samarbejde

Det er gode udviklingsmuligheder i professionelle læringsfællesskaber, siger lærer Louise Mejlholm i sit PD-projekt. Men lærerne må tage ansvar, og ledelsen skal slippe tøjlerne og lade være med at være så bureaukratisk.

Et fælles projekt for lærerne med to ugentlige timer til 'professionelle læringsfællesskaber', PLF, vil på én gang styrke elevernes læring og lette lærernes individuelle forberedelse, mente ledelsen på en skole, som Louise Nielsen Mejlholm har undersøgt til sit afgangsprojekt som matematikvejleder.

Gennem fælles forberedelse og udveksling af erfaringer ville lærerne nemlig dele viden, sagde ledelsen. Derfor blev der taget tid fra lærernes individuelle forberedelse og lavet et skema, som tilgodeså alle fag, tidspunkter og lokaler. Det var så et fælles ansvar for lærerne at få noget brugbart ud af disse møder, var tankegangen.

Tid er en væsentlig faktor

Sådan har det nu kørt i tre år, men i dette skoleår er det anderledes, fortæller Louise Mejlholm. I matematik et det for eksempel nu matematikvejlerne, der er tovholdere, har ledelsen bestemt.

Artiklen fortsætter under banneret

"I starten af skoleåret blev der spurgt ind til, hvad matematiklærerne gerne ville have fokus på, samt en præsentation af, hvad matematikvejlederen gerne ville udvikle. Det var blandt andet udvikling af deres teknologiske kompetence indenfor Geogebra", skriver hun i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

Begrebet "professionelt læringsfællesskab" henter hun hos Shirley Hord, der skrev: "… at professionelle læringsfællesskaber ville være et sted, hvor lærere sammen forsøgte at finde ud af, hvordan de kunne forbedre deres praksis inden for områder, der forekom dem vigtige, hvorefter de implementerede det, de havde fundet ud af, for at få det til at virke".

For at forstå, hvordan de foregående tre år med professionelle læringsfællesskaber er forløbet, er der behov for at kigge nærmere på skolens brug af PLF - for matematikvejlederne selvfølgelig på deres fag, siger Louise Mejlholm. Det er nødvendigt at se på, hvordan PLF bruges til at forbedre matematiklærernes kompetencer, så elevernes læring øges. Det er også vigtigt at finde ud af, hvorfor ledelsen valgte at implementere PLF.

"Tid er en faktor, som ikke er uvæsentlig, derfor er det vigtigt, at lærerne føler, de får noget ud af de to timer om ugen, som går fra deres forberedelse", skiver Louise Mejlholm. Det er altså også vigtigt at finde ud af, hvad har lærerne brug for, for at PLF kan blive det værktøj, som kan optimere deres forberedelse, mener hun.

I projektets problemformulering spørger Louise Mejlholm derfor, hvordan professionelle læringsfællesskaber bliver brugt til at udvikle matematiklærernes faglige, didaktiske og teknologiske kompetencer. Hvordan kan det styrke elevernes læring? Hvordan afstemmer skoleledelse og lærere forventningerne til arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber? Og hvilke udfordringer møder ledelse og personale?

 For at svare på disse spørgsmål har hun gennemført tre undersøgelser:

- En spørgeskemaundersøgelse, der giver et billede af, hvordan lærerne mener, at arbejdet med PLF foregår, hvilken betydning ledelsens formål har for udbyttet, og hvordan lærerne mener, at deres kompetencer bliver udviklet, så fællesskaberne bidrager positivt til elevernes læring.

 - Et interview med viceleder Jens, der står for PLF-matematik på skolen.

 - Et fokusgruppeinterview med tre matematiklærere.

Gode projekter

-  Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på skærmen. 

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

Spørgeskemaundersøgelsen indikerer først og fremmest, "at der er et misforhold mellem ledernes og lærernes formål med PLF. Dernæst står det ikke engang klart for lærerne, hvad formålet er. Endvidere viser svarresultaterne for brugen af kompetencer noget meget forskelligt. Alt andet end lige kan det konkluderes, at den fagfaglige kompetence er mere i spil i PLF end den didaktisk og teknologiske", skriver Louise Mejlholm i en delkonklusion (se projektet side 16-17.)

Den interviewede viceleder "er meget præcis i sin formulering af, hvad formålet for PLF skulle være. Nogle af nøgleordene var refleksion og se andres praksis". I interviewet taler han imidlertid meget om de lærere, der arbejder imod samarbejdet, men han er klar over, at ledelsen ikke har støttet PLF-satsningen godt nok. (Se projektet side 20-21.)

Fokusgruppeinterviewet viser, at det er forskel på, hvad lærernes ønsker, og hvad der sker i praksis. For selv om lærere og tovholdere har haft planlagt tid til at drøfte didaktiske overvejelser, har de ikke brugt tiden til det. "Det kan derfor tyde på, at dette skred skal ses i forlængelse af, at lærerne har haft svært ved at se formålet, for blandt andet at udvikle deres kompetencer, fordi der har været så mange forskellige niveauer", skriver Louise Mejlholm i en delkonklusion. (Se side 26.)

En ommer

Der er grobund for at arbejde med professionelle læringsfællesskaber i matematik på den undersøgte skole, siger Louise Mejlholm. For lærerne efterspørger netop det, PLF kan, og viceleder Jens, der har ansvar for PLF-matematik, trækker i samme retning. Men projektet skal gentænkes, siger hun i sin projektkonklusion. (Se side 27-28.)

"Professionelle læringsfællesskaber er en svær størrelse, når det skal styres af en ledelse og implementeres blandt lærere med forskellige indgangsvinkler".

Lærerne har en forestilling om, hvad de skal have ud af PLF-matematik, selv om der mangler en forventningsafstemning mellem lærere og ledere.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der ikke er mange lærere, der kender formålet. Om det siger viceleder Jens: "Det er det jeg vil kalde en ommer. Også specielt med det for øje, at jeg selv er leder af matematikdelen, og jeg faktisk ikke ved det er lavet om. Det er jo en ommer. Det skulle man selvfølgelig have drøftet i en matematikgruppe".

De to uddannelsesforskere Andy Hargreaves og Michael Fullan bruger begreber fra pull- og push-marketing, og professionelle læringsfællesskaber skal lige så meget handle om pull-strateg, hvor folk tiltrækkes gennem et fælles værdifuldt mål, og ikke kun gennem en push-strategi, hvor tingene bliver trukket ned over dem.

Det utydelige formål for arbejdet med PLF er ikke et styrende element for lærerne; det er blot en ledelsesmæssig push-strategi, konkluderer Louise Mejlholm.

Hvad er formålet?

Professionelt læringsfællesskab adskiller sig fra andre fællesskaber, fordi der er fokus på evaluering, samarbejde og afprivatisering af praksis, opsummerer hun. Men så langt er ledelse og lærere slet ikke på den undersøgte skole: "Skolens kultur er, at den er meget styret at de lærere, som ikke ønsker forandring".

Ledelsen har ganske vist fået skabt et "rum, hvor PLF kan finde sted". Den har også defineret et formål, men kun få lærere og nogle i ledelsen kender til det, og ledelsen mangler at give lærerne medbestemmelse, skabe tillid og være kulturskabende rollemodeller.

For tre år siden ønskede ledelsen, at lærerne skulle arbejde med PLF for gøre undervisningen bedre og eleverne og lærerne dygtigere gennem evaluering af undervisningen. Det er det samme, lærerne efterspørger i dag. "Men", skriver Louise Mejlholm, "det er bestemt ikke det, der står i formålet for PLF. Lærerne føler ikke, at deres kompetencer bliver udviklet, og ifølge begrebet matematiklærerfaglighed er der primær fokus på den sagslogiske kompetence, og sekundært den matematikdidaktiske kompetence".

Undersøgelsen af årene med PLF viser, at der undervejs er sket et skred mellem det, der var begrundelsen for tre år siden, og situationen med PLF i dag. Ledelsen valgte i sin tid at skemalægge PLF, og det betød, at lærerne fik "en påtvungen kollegialitet" i stedet for at øge den professionelle kapital, samarbejde og deprivatisering af praksis", konkluderer hun.

Et middel ikke et mål

Skole skal tilbage til den grundlæggende tanke for at arbejde med PLF, så professionelle læringsfællesskaber bliver et middel og ikke et mål, siger Louise Mejlholm.

PLF skal være et værktøj til at højne lærernes kompetencer, det skal styrke tillid, selvtillid og samarbejde, "så der bliver mulighed for deprivatisering af praksis", og det skal ledelsen støtte aktivt, så der kan skabes en kulturændring, understreger hun.

Tovholderne skal selvfølgelig skubbe lidt til lærerne, så processen om at se og evaluere hinandens undervisning sættes i gang. Men hvis PLF skal overleve som en positiv udviklingsproces, der gør undervisningen bedre, må tovholderne træde et skridt tilbage, så lærerne selv tager ansvar og skaber plads til udviklingen, mener hun.

Og så må skolens lederne være villige til at slippe tøjlerne og ikke være så bureaukratiske, siger Louise Nielsen Mejlholm.

Se hele diplomprojektet:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.241 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.983 andre er allerede tilmeldt