Arbejdstid
2   25

”Bondo og Zieglers vigtigste opgave er at sende et signal til Christiansborg”

På Heibergskolen er ledelsen og lærere enige. De igangværende forhandlinger bør blive første skridt på vejen tilbage mod en genetablering af respekten for lærerne. En vej, der bør føre videre til Christiansborg.

Lærerne skal undervise mindre, have mere forberedelsestid og så bør der komme større fokus på tværfagligt samarbejde. 

Sådan lyder souschef på Heibergskolen på Østerbro i København Jacob Jensbys største ønsker til resultatet af de forhandlinger, som Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler tog hul på i sidste uge. 

Artiklen fortsætter under banneret

Ønskerne betragter han imidlertid ikke som andet end ja, ønsketækning. For fornuften siger ham, at man nok bør erkende, at man bør stile efter mindre. Og her er han ikke i tvivl om, hvad det vigtigste element i en eventuel aftale så skal være. 

"Hovedsignalet fra forhandlingerne skal være, at respekten for professionen skal tilbage. Det er mit største ønske. Sker det, vil jeg med sindsro se frem mod de næste mange forhandlinger og tænke, at der er håb", fortæller souschef Jacob Jensby.

At forhåbningerne ikke indeholder flere konkrete forbedringer af lærernes arbejdsbetingelse er udtryk for, at Jacob Jensby ikke tror på, at det bliver i forhandlingslokalet med KL og lærerne, at man finder de flere midler til folkeskolen, der er nødvendige for, at der eksempelvis kan rykkes nævneværdigt ved undervisningstiden. 

"Det ved Lærerforeningen, Skolelederforeningen, KL og alle andre jo godt. Hånden på hjertet tror jeg, at det er svært at lave en aftale, som lærerne kan se sig i. Men man kan i det mindste signalere, at man faktisk tager professionen alvorligt, og det vil være at nå et vigtigt skridt fremad", lyder det fra Jacob Jensby.

Lærer: Flotte ord er ikke nok 

Ved sin side sidder tillidsrepræsentant på skolen Peter Bugge og nikker. For ham er et klart signal om mere respekt for skolen og lærerne et ligeså altafgørende element i en eventuelt kommende aftale.

"Jeg er da glad for de signaler, der er kommet fra Bondo og Ziegler om, at de oplever, at de har fået mere tillid til hinanden, og jeg var også meget glad for de ord, der kom fra undervisningsministeren på kongressen. Det lød som nye toner", siger han og fortæller, at optimismen imidlertid siden er dalet en kende:

"Jeg har lidt svært ved at se, at den tale hun holdt rent faktisk bliver til virkelighed. Det er jeg ærgerlig over. Og jeg har det på samme måde med de nuværende forhandlinger. Vi har hørt taler med pæne ord. Men nu skal vi have et resultat, hvor begge går ud og siger, at det her er vi enige om, og hvor begge parter kan hente noget i det".

Stor forskel på skole- og gymnasielærernes undervisningstid

Som så mange andre mener Jacob Jensby, at respekten omkring lærerne fik et gevaldigt dyk med "lockouten og måden den blev indført på, hvor der blev skabt et billede af, at lærerne ikke laver noget".

Og så peger han på, at den forøgede undervisningsmængde har medført, at der er blevet langt mindre plads til didaktiske og pædagogiske diskussioner. 

"Vi har brug for, at der bliver mere fokus på indholdet af undervisningen. Men det kan kun ske, hvis man sænker antallet af undervisningstimer, eller hvis man fjerner nogle af de opgaver, der ligger rundt om selve kerneopgaven. Tænk bare på den store forskel, der er i undervisningsmængden mellem folkeskole- og gymnasielærere. Det giver jo en helt anden mulighed for at forberede en god undervisning". 

Leder: Lærerne kan godt selv holde styr på deres arbejdstid

Folkeskolen er på besøg på Heibergskolen, fordi ledelse og lærere er enige om, at deres skole er et godt eksempel på, at tillidsbaseret ledelse fungerer i praksis. 

"Jeg ved godt, at det kan skære Lærerforeningen lidt i ørerne, men jeg mener altså godt, at lærerne selv kan tælle til 37, 38, 39 eller 40 timer. Jeg tror ikke på kontrol fra ledelsen. Det skaber ikke merværdi for eleverne. Omvendt kan det skabe merværdi for eleverne, at vi nogle gange plejer vores medarbejdere", siger souschef Jacob Jensby.

På Heibergskolen arbejder man ikke decideret med opgaveoversigter med tid på. Men man har forsøgt at skabe et katalog over opgaverne, og hvilken ramme de hver især skal løses indenfor. Dog er de begge enige om, at det ikke et krav om tid på opgaverne, der bør være det vigtigste i forhandlingslokalet.

For mange lærere lægger alligevel af egen fri vilje flere timer i opgaverne end tidsangivelserne på oversigten, og tid på opgaverne skaber ikke i sig selv mere arbejdsglæde. 

"Men der er ingen tvivl om, at det nogle steder vil være et meget nyttigt redskab til at slå ledelsen i hovedet med og sige 'se, nu kan vi ikke klare mere, så du kan ikke presse mere på'. Så det er svært at give et entydigt svar", lyder det fra Peter Bugge, som fortæller, at han selv råder lærerne på skolen til at holde en form for regnskab med antallet af timer. 

"For man kan hurtigt bruge rigtigt mange timer både af ren begejstring og dårlig samvittighed", tilføjer han.

Lærer: Brug for en minimumsstandard

Lærerkommissionens rapport fra december anbefaler ikke en arbejdstidsaftale, der indfører nationale standarder for et loft over undervisningstiden eller mængden af forberedelse. I stedet anbefales det, at der fremadrettet arbejdes videre med at indgå lokale arbejdstidsaftaler ude i kommunerne. 

Peter Bugge håber dog på, at en eventuel aftale vil indføre en eller anden form for minimumsstandard på tværs af landet.

"Der er mange, som er bange for, at en central aftale vil ødelægge de steder, hvor det fungerer. Men man er bare nødt til se på de steder, hvor samarbejdet mellem kommunen og Lærerforeningen ikke fungerer. Så der er brug for en ramme for, hvordan de steder kan hjælpes. Ellers kan der være steder i landet, hvor man ikke har lyst til at arbejde", siger han. 

Christiansborg må gerne komme på banen

Skal folkeskolen for alvor styrkes, peger de imidlertid begge på inklusionsopgaven som den helt store udfordring. Og den tror de ikke på kan løses via en aftale mellem Anders Bondo og Michael Ziegler. 

"Det er for mig det helt store issue i folkeskolen. Det er i den grad det, der presser den enkelte lærer. Men inklusionen er en opgave for politikerne, der skal åbne for kassen. Det kræver en håndsrækning fra Pernille Rosenkrantz-Theil. Det kan Ziegler jo ikke gøre med mindre, han får frigivet nogle midler", siger Jacob Jensby. 

Peter Bugge er enig.

"Bondo og Zieglers vigtigste opgave er at sende et signal til Christiansborg. 'Kære politikere, vi vil gerne gøre det her. Kom og hjælp os'. Hvis ikke det sker, så siger politikerne: 'vi vil ikke gøre noget, parterne ikke er enige om', og så åbner de ikke for kassen'", siger han. 

Faktisk ser ingen af de to problemer i, hvis politikerne fra Christianborg allerede nu kommer på banen, selvom de som bekendt ikke deltager i de igangværende forhandlinger.

"Politikerne må gerne blande sig lidt - jeg ved godt, at de ikke må, men det løb er ligesom kørt", siger han med et smil med henvisning til lockouten i 2013.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ