Kongresvedtagelsen blev her til eftermiddag vedtaget på en lukket ekstraordinær kongres.

Kongres: Her er seks mål, som DLF går til arbejdstidsforhandlinger med

Beskyttelse af tid til forberedelse, gennemsigtighed og sammenhæng mellem undervisning og forberedelse er nogle de mål, som DLF’s kongres har sendt videre til lærernes forhandlere forud for periodeforhandlingerne med KL om lærernes arbejdstid.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er lagt op til en ny tilgang til arbejdstidsforhandlingerne efter dagens lukkede kongres i DLF. 

I en vedtagelse fra DLF's kongres, som netop er offentliggjort, står der, at DLF vil lytte til Lærerkommissionens anbefaling om at følge et samarbejdsspor. Her fremgår det også, at KL og DLF med en "overenskomstforpligtende arbejdsaftale" skal finde "løsninger på de udfordringer, som kommissionen har identificeret".

I vedtagelsen står der også, at DLF og KL sammen har en målsætning om at skabe rammer, der sikrer størst mulig kvalitet i undervisningen, når det gælder undervisningens forberedelse, gennemførelse og efterbehandling, styrke den professionelle kapital og forbedre lærernes arbejdsmiljø.

Arbejdsmarkedsforsker: Lærernes periodeforhandlinger er ekstraordinære 

Seks mål for forhandlingerne

DLF har valgt at opstille seks mål til periodeforhandlingerne:

• Procedureregler, der sikrer et aftalebaseret forpligtende samarbejde mellem KL og LC, kommune og kreds samt skoleledelse og TR om konkrete handlinger med henblik på at nå de overordnede målsætninger 

• Samarbejde om prioritering af arbejdstidsressourcen, der sikrer sammenhæng mellem tid og opgaver og mellem undervisning og forberedelse, så lærerne har mulighed for at gennemføre undervisning af høj kvalitet

• Gennemsigtighed og tydelighed i planlægning og prioritering af anvendelsen af lærernes arbejdstid og en sikring af, at ledelsen inddrager den samlede lærergruppe i den overordnede prioritering 

• Et ledelsesrum, der sikrer, at ledelsen tager hånd om den enkelte lærers arbejdssituation, herunder gennem løbende opfølgning på og eventuel omprioritering af opgaverne

• Beskyttelse af tiden til forberedelse

• Fleksibilitet i lærernes tilrettelæggelse af arbejdet

DLF holder lukket arbejdstidskongres i dag 

Målet er at lokale arbejdstidsaftaler overlever

I vedtagelsen understreges det, at en central arbejdstidsaftale skal være et regelsæt, som kan bruges til at regulere lærernes arbejdstid i alle kommuner.

Men en central arbejdstidsaftale skal kunne suppleres af eksisterende eller nye lokale aftaler.

Der bliver også understreget, at man i forhandlingerne vil bruge de gode erfaringer, man har samlet i forbindelse med det Ny Start samarbejde, som blev etableret i forbindelse med overenskomsten 2018. 

"Aftalen har generelt styrket samarbejde mellem aftaleparterne centralt og lokalt", står der i vedtagelsen.

Se hele vedtagelsen via link under denne artikel.

Læs mere

Læs hele vedtagelsen her

Powered by Labrador CMS