Arbejdstid
61   25

Bondo om arbejdstidsforhandlinger: "Aftalen skal være god nok"

14 siders noter tog DLF-formand Anders Bondo under den ekstraordinære lukkede kongres, som DLF holdt den 5. februar. Kongressen vedtog en række mål, som lærernes forhandlere tager med til forhandlingerne om en arbejdstidsaftale. Læs her, hvad Anders Bondo tog med fra kongressen.

Hvad er det vigtigste, du har fået ud af kongressen?

"Det var en rigtig god kongres. Vi tænker i nogle nye baner i forhold til det vi har gjort tidligere.  Det bar kongressen præg af. Der var mange spørgsmål. Der var mange, der var usikre på retningen.  Men det er tydeligt, at vi har samme mål alle sammen. Vi skal sørge for, at lærerne har nogle gode vilkår. Og vi skal forbedre lærernes arbejdsmiljø. Kan vi nå det med det samarbejdsspor, som kommissionen anbefaler? Tror vi på det?  Er det noget, vi kan aftalebasere, så kommunerne er forpligtet til at gøre det? Det var gode spørgsmål, der blev rejst".

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad var dine svar?

"Vi kan ikke love, at vi kan lande en aftale, der er god nok til, at vi vil indgå den. Men vi kan se perspektiver i den her måde at tænke arbejdstid på. Vi har eksempler på kommuner og skoler, hvor man har brugt samarbejdssporet. Hvor man har systematiseret samarbejdet, så der bliver taget meget mere ansvar for, at den enkelte kan lykkes med sine opgaver. Gør man bedst det ved at have et maksimalt timetal, eller gør man det via samarbejdssporet? Vi fik en meget flot opbakning til den vedtagelse, vi endte ud med".

Hvad bruger du spørgsmålene til?

"De diskussioner, der er på sådan en kongres skærper opmærksomheden, når man skal forhandle. De usikkerheder der blev rejst, noterer jeg ned. Jeg har 14 siders notater. Der var flere oppe at sige, at vi stemmer for vedtagelsen, men det betyder ikke, at vi stemmer for en aftale. Aftalen skal være god nok. Jeg er enig. Vi skal være opmærksomme på de værdier, der er i en aftale. I stedet for at have de regler som man normalt har for normperioder og varslingsbestemmelser, så skal vi have andre bestemmelser. Men bestemmelserne skal være lige så værdifulde for lærerne, som arbejdstidsregler er for andre ansatte. Det vil sige, at man skal kunne støtte ret på aftalen. Kan kommunerne ikke leve op til den, så medfører det sanktioner. Det er en overenskomst, og det er KL også opmærksom på".

Hvordan vurderer du mulighederne for at komme igennem med noget, som lærerne kan stemme for?

"Det er svært at vide. Forhandlingerne er ikke begyndt endnu. Men signalerne fra KL giver en vis optimisme. KL-formand Jacob Bundsgaard stod på vores TR-stormøde og sagde, at vi skal have noget andet end Lov 409. Den duer ikke som ramme for lærernes arbejdstid. Det var en klar markering. Jeg har snakket med mange borgmestre, og det er min fornemmelse, at der er et klart ønske om, at nu skal vi have en aftale".

"Der er en kæmpe forventning i hele samfundet for at vi får en aftale. Fra Christiansborg og fra fagbevægelsen er der et stort forventningspres. Vi har haft de første drøftelser med KL om, hvordan vi læser kommissionens rapport, så vi har et fælles udgangspunkt, inden vi går i gang med forhandlingerne. Der er en god stemning. Lad os håbe, det holder hele vejen".

Hvorfor stiller i mål og ikke krav til forhandlingerne?

"Vi vil gribe det an på en anden måde: Lad os ikke komme med bombastiske krav. Lad os se om, vi kan finde løsninger i fællesskab. Formanden for kommissionen Per B. Christensen har kommet med fem udfordringer, som skal findes svar på. Vi har snakket om at liste de fem udfordringer op og så se, hvordan vi kan finde frem til svar. Det er en anden tilgang end, at vi kommer med forslag og KL kommer med forslag. Vi vil se, om vi kan komme med fælles svar. Det glæder jeg mig til at komme i gang med".

"Den kongresvedtagelse, vi kommer med her, er faktisk meget mere detaljeret, end de krav, vi har stillet ved de sidste overenskomster. Vi har ikke tradition for at stille præcise krav. Vi vil skabe et rum, hvor vi kan skabe løsninger".

 

DLF's seks mål for forhandlingerne

• Procedureregler, der sikrer et aftalebaseret forpligtende samarbejde mellem KL og LC, kommune og kreds samt skoleledelse og TR om konkrete handlinger med henblik på at nå de overordnede målsætninger 

• Samarbejde om prioritering af arbejdstidsressourcen, der sikrer sammenhæng mellem tid og opgaver og mellem undervisning og forberedelse, så lærerne har mulighed for at gennemføre undervisning af høj kvalitet

• Gennemsigtighed og tydelighed i planlægning og prioritering af anvendelsen af lærernes arbejdstid og en sikring af, at ledelsen inddrager den samlede lærergruppe i den overordnede prioritering 

• Et ledelsesrum, der sikrer, at ledelsen tager hånd om den enkelte lærers arbejdssituation, herunder gennem løbende opfølgning på og eventuel omprioritering af opgaverne

• Beskyttelse af tiden til forberedelse

• Fleksibilitet i lærernes tilrettelæggelse af arbejdet

Se hele vedtagelsen via link under denne artikel.


Mange medlemmer ønsker et maksimalt undervisningstimetal - kan du forklare de medlemmer, hvorfor det ikke en del af vedtagelsen?

"Hvis vi ensidigt går efter et maksimalt timetal, så skal vi passe på ikke ende på et alt for højt timetal.  Hvis vi fremadrettet vil forbedre et højt timetal, så kommer vi til at betale for hver time, det skal nedsættes. Det kan blive hundedyrt. Vi skal passe på, at vi ikke skyder os selv i foden. Jeg har kæmpe respekt for de aftaler, der er lavet, hvor vi enten sikrer noget forberedelsestid eller maksimalt undervisningstimetal.  Vi skal passe, på at en central aftale ikke bliver laveste fællesnævner".

Hvis man når igennem med noget centralt - hvad vil det så betyde for lokalaftaler?

"Den aftale, vi laver, skal gælde i alle kommuner og skal kunne stå selv. Samtidig er målet, at tendensen til, at man laver lokale aftale og bedre lokale aftaler fortsætter. Men vi skal lave en central aftale, der skal gælde uagtet, om man kommer i mål lokalt eller ej".

"Lige meget hvad skal vi tilstræbe at indgå lokale aftaler. Det er også noget af det, kommissionen har konkluderet. Lokale aftaler forbedrer arbejdsmiljøet. Kommissionen er ikke helt klar over, om det er det gode samarbejde, der fører frem til aftalen, eller om samarbejdet kommer, fordi, der er en aftale. Lokale aftaler er vigtige, for man kan ikke rumme alt i en central aftale med den forskellighed, der er i skolen i dag".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ