Arbejdstid
2   71

Skole til Bondo og Ziegler: Her kan vi godt finde ud af det sammen

På Heibergskolen er lærere og ledelse enig om, at de har den noget nær optimale samarbejdskultur. Vi kan sagtens være frustrerede og oppe i det røde felt, men vi har altid haft en god diskussion om det, lyder det fra begge parter.

Der var stor frustration blandt mange lærere, da det kort før juleferien viste sig, at der hverken var et loft over undervisningstimetallet eller et minimumstimetal for forberedelsen på listen over Lærerkommissionens anbefalinger.

I går gik de længe ventede periodeforhandlinger om en ny arbejdstidsaftale så endelig i gang. Forhandlinger, der efter planen skal munde ud i en aftale senest ved udgangen af næste måned.

Artiklen fortsætter under banneret

Håbet er, at der er genetableret tillid mellem Danmarks Lærerforening og KL, og det vil gøre, at det for første gang siden lockouten i 2013 lykkes parterne at nå mål med en aftale om lærernes arbejdstid.

Set, hørt og inddraget

På Heibergskolen på Østerbro i København er lærere og ledere ligesom i resten af landet spændte på, om de nye toner viser sig at være nok. Og her er de enige om at skulle forhandlerne mangle eksempler på steder med en god samarbejdskultur mellem ledelse og lærere, så er de mere end velkommen til at tage et smut til Østerbro.

"Anders Bondo har efterspurgt eksempler på skoler, hvor man har et godt samarbejde med ledelsen, og sådan en skole er vi. Vi medarbejdere føler os hørt, set og inddraget, og selvom vi nogle gange kan være nok så frustrerede og uenige, så er det aldrig et spørgsmål om, hvorvidt vores synspunkter er blevet hørt. Det bliver de altid", lyder det fra Peter Bugge, som er tillidsrepræsentant på skolen.

Møder med ledelsen hver 14. dag

Igennem årene har skolen opbygget en meget fast mødestruktur, der skaber en fødekæde, hvor de vigtigste beslutninger som udgangspunkt skal igennem store som små mødefora, så alle kan blive hørt.

Ledelse og de tillidsvalgte mødes fast to timer hver anden uge via MED-møder. Skolens årgangsteams samles typisk en gang om måneden. Og så har skolen beholdt Pædagogiske Råds-møder - som indtil reformen var et obligatorisk organ på skolerne - og her samles hele skolens medarbejdere fem til seks gange om året efter 14, hvor alle skolens elever har fri.

"Strukturen er så, at vi igennem de mange møder sørger for, at vi og ledelsen får input fra alle afdelinger, så alle bliver hørt, og at vi får skabt en sammenhæng og et fællesskab på skolen", fortæller Peter Bugge.

Til dagens snak har han inviteret souschef Jacob Jensby og udskolingslærer og læsevejleder Anne Norling med for at bakke sine påstande op. Og opbakning får han i stor stil fra lærer- og lederrepræsentanter.

"Vi kan være rygende uenige og meget frustrerede, når der eksempelvis kommer nyt for forvaltningen. Men det er aldrig ledelsen, vi er frustrerede på. Vi ser det ikke som et 'os' og 'dem'. Vi er et stort fællesskab", fortæller lærer Anne Norling.

Og samme toner kommer istemmende fra ledelsen.

"Jeg kom fra en lederstilling på en anden skole med en anden kultur, men jeg er virkelig glad for, at vi er så gode til at diskutere beslutningerne hos os. Det gør os skarpere på beslutningerne og begrundelserne for at tage dem, og det gør, at de ting, vi beslutter, når helt ud i klasselokalerne. For alle føler et medansvar", siger Jacob Jensby.

Forståelse for, at beslutningerne skal komme fra ledelsen

Alle tre er enige om, at medarbejderne på skolen er meget diskussionslystne. Nogle gange så meget, at diskussionerne ikke altid når i mål på møderne. Men så er der fuld forståelse for, at ledelsen i sidste ende må træffe en beslutning, fortæller Anne Norling.

"Jeg ved jo, at ledelsen tager diskussionen med sig, og ofte bliver de igen vendt ved MED-møderne, inden de bliver endeligt truffet. Det giver en god tryghed, og vi har alle forståelse for, at vi ikke kan blive ved med at diskutere", siger hun.

Den positive udlægning bekræftes af souschefen:

"Det betyder meget, at vi har medarbejdernes opbakning til at træffe en beslutning. Men vi skal have vores argumenter i orden, og sådan skal det også være, og det bliver også nemmere, når vi faktisk har haft en længere faglig diskussion om", siger Jacob Jensby.

Gevinst med mange MED-møder

Ifølge Jacob Jensby er den høje mødefrekvens i MED-udvalget en stor genvist. På den måde bliver det en naturlig del af det daglige arbejde. Og så er det med til at hviske en smule af skellet mellem ledelsen og medarbejderne ud, vurderer han.

Fra et ledelses synspunkt er det så effektivt, at der diskuteres så meget, og at medarbejderne har så meget at skulle have sagt?

"Det er rigtigt effektivt, at vi har valgt at køre tillidsbaseret ledelse. Det er jo ikke sådan, at vi diskuterer alle beslutninger. Vi træffer jo beslutninger hver evig eneste dag, men på de store ting så er det faktisk effektivt, der aldrig går mere end maksimalt 14. dage fra vi eksempelvis modtager noget fra forvaltningen til, at vi får vendt det i MED", lyder det fra Jacob Jensby, som fortsætter:

"Og så er vores samarbejdskultur kendetegnede ved, at alle går konstruktivt ind i de svære snakke om sygefravær og arbejdsmiljø, fordi alle er enige om, at det er opgaver, vi løser i fællesskab. Det har en enorm betydning for arbejdsklimaet og lysten til at gå på arbejde".

Flotte trivselsmålinger

Det gode samarbejde afspejler sig også i den seneste trivselsmåling blandt skolens ansatte. Og her er det endda medarbejdernes forhold til ledelsen, der boner bedst ud med en score på 6,5 ud af 7.

"Vi føler et enormt stort fælleskab blandt alle ansatte på skolen, og det er inklusiv ledelsen", siger Anne Norling.

"Jeg er ved at være her på 17. år, og sådan er det faktisk for stort set alle. Vi har meget lidt udskiftning, og det er derfor, at vi alle sammen er så gamle", siger hun og griner om kap med Peter Bugge, der fortæller, at han nok nærmer sig sit 13. år på skolen.

Møder giver fællessprog

Selvom samarbejdskulturen kan mærkes på de ansattes arbejdsglæde, er det elevernes udvikling, der er i fokus på de mange møder.

"Det logistiske kommer nogen gange til at fylde lidt for meget på nogle af Pædagogisk Råd-møderne, men det er de fagfaglige og pædagogiske diskussioner, vi brænder for, og dem vi bruger rigtigt meget tid på. Og det kan være alt fra, hvad vi gør med fastelavn til en snak om vores barnesyn", fortæller Anne Norling.

"Ja, og så har vi ekstremt stort fokus på at skabe helhed i elevernes skoleforløb. Hvad er startmålet, når de starter i 0. klasse, og hvad er slutmålet i 9. klasse? Og hvordan får vi skabt rød tråd hele vejen igennem fra start til slut?", indskyder Peter Bugge.

En af gevinsterne er desuden ifølge Anne Norling, at der bliver skabt et fællessprog på tværs af lærerne i indskoling, mellemtrin og udskoling.

"Man kan meget nemt komme ud for, at man tager et forskelligt sprog på tværs af skolen, fordi der er så stor forskel på 0. og 9. klasse. Men det forsøger at undgå ved at sørge for, at vi har en mødestruktur, der imødekommer det", siger hun.

Mange møder er ikke nok

Men selvom alle tre er enige om, at samarbejdskulturen skaber en bedre skole, tror Peter Bugge ikke, at Heibergskolens model uden lige kan kopieres til enhver anden skole.

"Det nytter ikke noget, hvis der ikke er et oprigtigt ønske om inddragelse fra ledelsen. Jeg hører ofte som tillidsmand fra andre kollegaer i København, at de ikke bliver mødt med samme velvilje, som jeg gør. Jeg formoder, at de har nogle ledere, der tænker 'jeg ved bedst, og nu tager jeg det store ansvar, og nu skal I bare koncentrere jer om at undervise'", fortæller han og tilføjer:

"Det er en kæmpe brøler. Det giver ikke en stor følelse af ejerskab for sin undervisning og sin skole som helhed. Og der skal da ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg ville blive rigtigt glad for en aftale, der gav mig mere tid til mine opgaver. For jeg oplever selvfølgelig også ofte, at jeg ikke kan nå alle mine opgaver inden for den normalisering, man synes, at man skulle indføre. Men min pointe er, at viljen til samarbede giver gode resultater og trivsel".

Rigtigt meget indflydelse

Men mangel på inddragelse og reel indflydelse klager Peter Bugge ikke over.

"Jeg kan ikke forestille mig et sted, hvor jeg kunne få mere indflydelse. Hvis jeg skulle have mere indflydelse, skulle jeg have en helt anden stilling", siger Peter Bugge om sin TR-rolle på skolen.

"Jeg skulle nok blive leder for at få mere indflydelse", siger han med et smil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ