Radikale
3   21

Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan

Bør fremtidens lærere have en kandidattitel? Det blev diskuteret, da Danmarks Lærerforening og Radikale i går havde inviteret skole- og uddannelsesfolk til høring om læreruddannelsens fremtid.

Læreruddannelsen har i år været ekstra meget under lup. I løbet af året har tre delevalueringer kigget uddannelsen efter i sømmene, og til januar ligger en samlet evaluering af uddannelsen klar.

Når det sker, har partierne på Christiansborg givet hinanden håndslag på at mødes for at kigge hinanden i øjnene og finde ud af, om uddannelsen endnu en gang skal ændres.

Artiklen fortsætter under banneret

Og hvad skal der så ske med læreruddannelsen?

Danmarks Lærerforening har længe ønsket sig, at læreruddannelsen udvides med et ekstra år, så lærerne fremover får en kandidatgrad bag sig. Og det er de Radikale enig med Lærerforeningen i.

De to parter havde derfor i går inviteret de vigtigste parter i og omkring skolen til en fælles høring på Christiansborg om læreruddannelsens fremtid.

Eneste i Norden uden kandidatuddannelse

Den norske læreruddannelse blev sidste år udvidet til en femårig læreruddannelse, og dermed er de danske lærerstuderende nu de eneste i Norden, som ikke skal have en femårig uddannelse bag sig for at kunne kalde sig lærere.

Hverken Danmarks Lærerforening eller De Radikale ønsker en læreruddannelse på universitetet, selvom lærerstuderende i Finland har taget deres uddannelse på universitetet siden 1970'erne. Begge vil fastholde uddannelsen på professionshøjskolerne, som så skal indgå i et stærkere samarbejde med universiteterne.

2+3, 4+1 eller en helt tredje model

Radikales har foreslået to modeller for en femårig uddannelse. Uddannelsen kan enten være en traditionel kandidatuddannelse, hvor de første tre år giver en bachelorgrad, hvortil der lægges en toårig kandidatgrad.

Den anden model går ud på - som i dag - at sende de studerende ud som lærere efter fire år. Men som noget nyt vil de skulle tilbage på studiet igen senest fem år senere for at tage et ekstra års uddannelse.

Til høringen fortalte partiets uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen dog, at partiet er åben over for, hvordan en femårig læreruddannelse kan ende med at se ud.

Høringen varede i alt 3½ timer, og undervejs var der afsat en time til paneldebat med Sofie Carsten Nielsen, lærerformand Anders Bondo Christensen og formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S).  

"Kravene til lærerne er langt, langt større i dag, end de var, da jeg var lærer. Folkeskolen er under et helt andet politisk pres, end den var dengang. Og derfor har vi brug for en langt stærkere profession", lød et af lærerformandens argumenter for, at lærerne fremover bør have en kandidatgrad.  

Radikale: Kandidatuddannede selv vil kunne udvikle folkeskolen

Inden paneldebatten havde lektor på DPU Frans Ørsted Andersen, som står bag flere bøger om den finske folkeskole, fremlagt de fordele, han ser ved den finske uddannelse. Og her pegede han blandt andet på, at det i Finland er lærerne selv, der står for skoleforskningen.

Og Sofie Carsten Nielsen håber også, at en femårig læreruddannelsen vil sætte lærerne i spidsen for udviklingen af folkeskolen.

"Med al respekt for de lærere, som gør et fantastisk stykke arbejde, så er det vigtigt, at lærerne selv kan være med til at udvikle skolen. Jeg vil bare sige, at det er en erkendelse, som også virker til at have indfundet sig bredt på Christiansborg. Og det betyder, at vi skal rykke videre nu", lød det fra den radikale ordfører.

Der deltog ikke andre af Folketingets partier i høringen. Folkeskolen.dk har tidligere beskrevet, at SF ligeledes er fortaler for en femårig læreruddannelse, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil afvente  konklusionerne i den afsluttende evaluering, før de tager stilling. Ingen af regeringspartierne er vendt tilbage på folkeskolen.dk's henvendelse.

Lang uddannelse har lange udsigter

Selvom Sofie Carsten Nielsen er klar til at lave markant om på uddannelsen, understregede hun, at der kan være lange udsigter til, at de lærerstuderende skal igennem en længere uddannelse.

Argumentet var, at det tager tid at foretage en grundlæggende ændring, og ifølge den Radikale ordfører er der derfor brug for, at Folketingets partier bliver enige om en langsigtet målsætning at arbejde henimod.

Og så var hun klar til at sætte langt flere penge af til uddannelsen, end der gør i dag.

"Det vil uden tvivl kræve en massiv investering. Men før vi ved, hvor vi skal putte pengene helt præcist hen, så skal vi skal have en retning", sagde hun og foreslog, at Folketinget bør blive enig om en 2030-plan for uddannelsen.

"Vi skal have en 2030-plan, så vi kan se, hvor det er, at vi vil hen, og så skal vi samles om det mål".

KL vil fastholde fireårig uddannelse

KL's Thomas Gyldal Petersen er ikke enig i, at en femårig uddannelse bør være målet. Han mener i stedet, at Folketinget bør fokusere på at forbedre uddannelsen inden for den nuværende fireårige ramme.

"Hvis man mener, at tid er afgørende for at kunne levere en bedre uddannelse, så må det også være afgørende at diskutere, om et gennemsnitligt undervisningstimetal på 13 timer om ugen er det rigtige. Så hvis I ikke kan blive enige om de fem år, så prøv da for pokker at starte diskussionen om økonomien i uddannelsessystemet til at kunne levere mere og bedre uddannelse inden for den ramme, der er", lød det blandt andet fra Thomas Gyldal Petersen.

"KL's sigte i det her er, at vi bevæger os væk fra en diskussion om kandidat/ikke kandidat og fem år/fire år til en diskussion om, hvad er det egentlig for nogle medarbejdere, vi får ud i den danske folkeskole. Hvad er det, at de kan, og hvad er det, at de skal kunne? Den diskussion vil vi rigtigt gerne tage, før vi tager diskussionen, om den skal være fire eller femårig", sagde han videre.

KL: Vi er klar til at tage mere ansvar

Den seneste og sidste delevaluering af læreruddannelsen viste sidst i november, at de lærerstuderende selv oplever, at den nuværende uddannelse ikke klæder dem på til blandt andet at håndtere konflikter med elever og forældre.

Med sig til høringen havde Thomas Gyldal Petersen derfor et ønske om, at uddannelsen fremover blandt andet skal klæde de lærerstuderende bedre på til konflikthåndtering og forældresamtaler.

"Det er klart, at når der bliver talt om, at praktikforløbene ikke er gode nok, så har vi som ansvarlige for skolen et ansvar. Mange skoler har veluddannede praktikvejledere, som tager opgaverne alvorligt, og som er særligt udvalgte og særligt dygtige til det. Men der er stor variation mellem kommunerne og skolerne", sagde han og fortalte, at KL er klar til at hjælpe kommunerne med at løfte opgaven.Han fortalte, at KL er klar til at tage et større ansvar for, at de lærerstuderende får et bedre udbytte af deres praktikforløb.

"Vi kommer også til at tale med Christiansborg om, hvad det i givet fald er for en økonomi, der skal til, hvis vi skal løfte den opgave betydeligt bedre".

Thomas Gyldal Petersen fortalte også, at han godt kunne sig en ide i at lade sig inspirere af Finland, hvor de lærerstuderende bliver sendt i praktik på skoler, der er specialiserede i at modtage lærerstuderende.

Bondo: Kandidatuddannelse vil give mindre frafald

Ifølge Thomas Gyldal Petersen vil en forlængelse af den nuværende uddannelse have den konsekvens, at der i overgangen fra en fireårig uddannelse til en femårig vil være ét år uden nyudklækkede lærere

Det mener Anders Bondo Christensen ikke er en afgørende udfordring, fortalte han.

"Jeg er matematiker, så jeg kan godt se, at der bliver et tomrum, hvis man forlænger læreruddannelsen med et år", sagde han og henviste til den markante forskel i andelen af studerende, der falder fra i løbet af uddannelsen i henholdsvis Danmark og Finland.

"Hvis vi laver et kvalitativt løfte af læreruddannelsen, så indhenter vi nok det ret hurtigt. Og jeg vil bare sige, at vi kan godt blive ved med at sidde og snakke, men virkeligheden løber altså fra os. Den lærermangel, man oplever i Sverige, trænger sig altså også på her", lød det fra Anders Bondo Christensen.

Undervejs blev der spurgt til størrelsen på den ekstraregning, der vil følge med, hvis uddannelsen skal udvides med et ekstra år.

Radikale har meldt ud, at de er klar til at tilføre uddannelsen 300 millioner kroner ekstra om året. Og ifølge Anders Bondo Christensen vil størrelsen på regningen mindskes af et fald i antallet af studerende, der dropper ud i løbet af uddannelsen.

"39 procent falder fra i øjeblikket, og de falder altså fra et stykke inde i forløbet. Det er jo spild af penge", sagde han.

Bondo: Udviklingen af en længere uddannelse tager tid

Anders Bondo Christensen er enig med Sofie Carsten Nielsen i, at det er en lang proces at gøre uddannelsen til en kandidatuddannelse.

"Først skridt på vejen må være, at vi siger, hvad er det for en uddannelse, vi gerne vil stå med. Hvis vi kan enes om det, så er vi jo godt begyndt. Og så er der bagefter en masse praktiske ting. Vi anbefalede for år tilbage, at vi ligesom i Norge lavede et forsøg med en femårig læreruddannelse med henblik på, at når vi så skulle revidere læreruddannelsen senere, så kunne vi bruge de erfaringer til at lave den gode læreruddannelse. Det er jo, fordi det tager lang tid".

Regeringen har i år besluttet, at matematik- og naturfagslærere i grundskolen fra 2020 skal kunne tage en kandidatuddannelse, som de kan lægge oveni deres almindelige læreruddannelse.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ