"Vejlederne har simpelthen ikke fået den hjælp, det skulle være, at lærerne har vurderet i første omgang", siger konstitueret formand for Vejlederforeningen Lis Brok-Jørgensen

Vejledere: Arbejdsbyrden endnu større end forventet

Erhvervsuddannelsesreformen indebærer, at lærerne foretager en uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, og forældrene selv tilmelder de unge til ungdomsuddannelser. Det skulle give en kommunal besparelse på vejledning. Men sådan er det ikke gået, lyder det fra Vejlederforeningen.

Publiceret

Det skal lærerne gøre veduddannelsesparathedsvurdering:

Fagligt standpunkt: Alle elevers førstestandpunktskarakterer skal tastes ind. Gennemsnittet skal være over4, ellers vil eleven blive vurderet ikke uddannelsesparat.
Læreren skal foretage en vurderes af elevernespersonlige forudsætninger - her skal indgå:
 1) Motivation for uddannelse og lyst tillæring.
2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ iopgaveløsninger.
3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt tiltimerne.
4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavtfravær.
5) Valgparat i forhold til det forestående valg afungdomsuddannelse eller andet.
 
Læreren skal vurdere elevernes socialeforudsætninger
1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammenmed andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt tilfællesskabet.
2) Respekt, herunder at udvise forståelse for andremennesker.
3) Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker,der er forskellige fra en selv

 

"I ti år har vejlederne haft opgaven. Nu er det læreren, der i første omgang skal afgøre uddannelsesparatheden. Men nogle lærere kender måske ikke kravene til det. Det er meget forskelligt, hvordan lærerne er klædt på til det. Det varierer fra skole til skole", siger nyligt konstitueret formand for Vejlederforeningen Lis Brok-Jørgensen.
Tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning viser, at det snarere er 29 procent af eleverne i 8. klasse, som har brug for individuel vejledning. I forbindelse med indførslen af reformen er der skåret cirka 200 vejlederstillinger på landsplan. Men arbejdsbyrden er ikke faldet, og derfor har de vejledere, der er tilbage meget travlt, fortæller Lis Brok-Jørgensen.
"Uddannelsesparathedsvurderinger er en helt nyt for lærerne. Og de skal ind og bruge et it-system, som de slet ikke kender. Vejlederne skal samle op og revurdere. Vejlederne har simpelthen ikke fået den hjælp, det skulle være, at lærerne har vurderet i første omgang".
Flere udfordringer  
Forældrene har også med den nye reform fået en meget større rolle. Tidligere var det vejlederne, der efter vejledning i 9. og 10. klasse tilmeldte de unge til ungdomsuddannelser, men nu er det forældrenes ansvar. Også denne opgave skulle lette vejlederne, men det er heller ikke sket, fortæller Lis Brok-Jørgensen og peger på, at mange forældre kontakter vejlederne, fordi de ikke er sikre på, om deres tilmelding er gået igennem.
"Vi har ikke fået lettet arbejdsbyrden, fordi forældrene er usikre. Der har ikke været den besparelse, som blev forventet. Men måske kan it-systemerne rettes til, så forældrene kan få en kvittering og dermed ikke har brug for yderligere vejledning", siger Lis Brok-Jørgensen.
Hun håber, udfordringerne bliver løst.
"Der er mange nye arbejdsopgaver, som skal implementeres på en gang. Lærere, forældre og vejledere har alle fået nye roller. Det giver problemer i begyndelsen. Jeg håber, det bliver bedre næste år".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS