Norge

Professor Berit Karseth fra Institut for pedagogik på Universitet i Oslo er projektleder for Eva2020, som er et af evalueringsprojekterne af den norske fagfornyelse.
Professor Berit Karseth fra Institut for pedagogik på Universitet i Oslo er projektleder for Eva2020, som er et af evalueringsprojekterne af den norske fagfornyelse.

Her har de allerede slanket deres læreplaner – men friheden blev ikke så stor som håbet

En ny arbejdsgruppe skal i år komme med et bud på, hvordan man kan fjerne ni ud af ti af skolens mål. Ideen er blandt andet inspireret af Norge, hvor man allerede har fået enklere og kortere læreplaner. Men slankere læreplaner betyder ikke nødvendigvis mere frihed, siger norsk forsker.

Publiceret

I sidste uge kom der navne på medlemmerne af den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man griber den kommende store fagfornyelse af den danske folkeskole an.

Ekspertgruppen skal blandt andet komme med anbefalinger til, hvordan man kan fjerne ni ud af ti af de vejledende og bindende Fælles Mål.

Mens vi så småt er gået i gang med fagfornyelsen i Danmark, er vores nordlige naboer i Norge syvmileskridt foran os. For her fik grundskolerne og ungdomsuddannelserne for fire år siden nye og meget slankere læreplaner.

Ideen om en fagfornyelse i Danmark er da også i høj grad inspireret af det arbejde, der er foregået i Norge. Derfor har Folkeskolen kontaktet professor Berit Karseth fra Institut for pedagogik på Universitet i Oslo, der er projektleder for Eva2020, som er et af evalueringsprojekterne af den norske fagfornyelse.

De danske tanker ligner de norske

Hun fortæller, at de danske tanker ligner de norske – og at vi måske kan lære af nabolandet, inden vi selv for alvor går i gang med arbejdet.

Berit Karseth bemærker, at intentionen bag fagfornyelserne er den samme i begge lande: Med færre læringsmål - eller kompetencemål som det hedder i Norge - håber man at styrke fagligheden og give lærerne en større undervisningsfrihed.

”I Norge bemærkede man, at der manglende sammenhæng mellem skoleloven, den overordnede del af læreplansystemet og planerne for de enkelte skolefag”, fortæller hun.

”Derfor har fagfornyelsen hos os også handlet om at gøre værdisættet fra den norske skolelovgivning tydeligere i styredokumenterne”, forklarer hun.

Der er stadig stoftrængsel i den norske skole

Som noget nyt har man i de norske læreplaner indført tre tværfaglige temaer, der skal indgå i de relevante fag. Temaerne er folkesundhed og livsmestring, demokrati og medborgerskab samt bæredygtig udvikling.

Derudover er det også blevet fremhævet i læreplanerne, at dybdelæring og elevinddragelse skal styrkes i alle fag - og så er der selvfølgelig kommet langt færre kompetencemål.

Som forberedelse til arbejdet med fagenes læreplaner blev der også sat gang i et arbejde med at beskrive, hvad kerneelementerne er i de enkelte fag. Det skulle beskrive det vigtigste, som eleverne skal lære i hvert fag.

I en evaluering fra Universitetet i Sørøst-Norge, der har kigget på arbejdet med de nye læreplaner i fagene musik, engelsk, samfundsfag og matematik, svarer lærerne, at de blandt andet oplever en større frihed og mere elevinddragelse. Især musiklærerne oplever en større frihed.

Den norske professor er dog ikke helt lige så positiv, når det kommer til frihedsgraderne i de nye læreplaner.

”Der er færre kompetencemål, men de er til gengæld meget bredere og mere omfattende, end de var tidligere”, siger Berit Karseth og sætter spørgsmålstegn ved, om de nye mål har hjulpet på stoftrængslen i grundskolen.

Fagfornyelsen i Norge

I 2020 fik den norske grundskole nye læreplaner i alle fag. Læreplanerne er kortere end tidligere og indeholder færre kompetencemål. 

For at tydeliggøre skolens indhold blev hvert fags kerneelementer beskrevet. De nye læreplaner indeholder også tre tværfaglige temaer, der skal indgå i de relevante fag. Temaerne er folkesundhed og livsmestring, demokrati og medborgerskab samt bæredygtig udvikling.

Derudover er det også blevet fremhævet i læreplanerne, at dybdelæring og elevinddragelse skal styrkes i alle fag.

Kilde: Utdanningsdirektoratet

Støtteværktøjer kan ende som politisk styreredskab

Ved siden af de digitale læreplaner har Utdanningsdirektoratet udarbejdet en række støtteværktøjer og anvisninger til, hvordan de norske lærere skal læse og arbejde med de nye læreplaner.

Ifølge Berit Karseth er det endnu et eksempel på, at lærernes frihed måske ikke er blevet helt lige så stor, som man forventede.

”Lærerne bliver jo inviteret til at have en meget specifik forståelse af læreplanerne”, siger hun.

I en evalueringsrapport fra 2022 har hun sammen med sine medforfattere også stillet spørgsmålet om Utdanningsdirektoratet gennem hjælpedokumenterne ”fremstår som fortolker af professionelle spørgsmål, og dermed bevæger sig ind i en rolle som politisk aktør”.

I evalueringen står der også, at der med de digitale læreplaner er en fare for, at ”brugervenligheden overskygger behovet for refleksion og deliberation i skolens professionelle praksis”. 

Hvad vil Norge med de nye læreplaner?

I april 2016 meldte den norske Storting ud, at Kunnskapsløftet skulle fornyes. Formålet med fornyelsen var at øge elevernes læringsudbytte og sikre, at norske elever bliver rustet til et samfund- og arbejdsliv, der er i rivende udvikling, lød det i meddelelsen.

Derfor skulle læreplanerne omskrives og forkortes, så de kun indeholder det vigtigste, som eleverne skal lære i grundskolen og den videregående skolen

Samtidig understregede Stortinget også, at det er skulle være lærernes ansvar og faglige skøn, der afgør valget af metoder og virkemidler.

Kilde: Utdanningsforbundet

Inddragelse gør det sværere at kritisere læreplanerne

I Danmark skal de nye fagplaner ifølge planen være klar om 3 ½ år til brug fra skoleåret 2027/28. 

I Norge fik arbejdsgruppen fire år til at forberede de nye læreplaner – men skolens læringsmål havde allerede været til diskussion og under forandring i mere end et årti, fortæller Berit Karseth.

Det hele startede i 2006 med en skolereform, der fundamentalt ændrede skolesystemet i Norge. Her gik man fra en indholdsorienteret læreplan til en kompetencebaseret læreplan.

”Efter en række evalueringer af reformen kunne man konstatere, at man var på rette vej, men at der også var behov for at genbesøge kompetencemålene”, siger hun.

I 2016 besluttede den daværende regering derfor at igangsætte en fornyelse af fagene i blandt andet grundskolen. Og i 2017 begyndte arbejdet.

I Danmark består ekspertgruppen både af skoleforskere og fagpersoner, der skal have hjælp af et fælles sekretariat med arbejdere fra Børne- og Undervisningsministeriet og parterne i Sammen om Skolen, herunder Danmarks Lærerforening.

På samme måde inddrog man også rigtig mange af skolens parter i det norske arbejde med læreplanerne. Her stiftede man en interessegruppe, bestående af blandt andet lærer- og elevorganisationer.

Berit Karseth og hendes hold har interviewet parterne i interessegrupperne, der hovedsageligt har oplevet processen som meget åben og nem at komme med indspil til.

”Men jeg husker også, at der var en af dem, der sagde, at man ved at være så tæt på arbejdet også bandt sig fast til masten”, siger hun.

”Det er jo svært at gå ud og kritisere læreplanerne, når man selv har været med til at lave dem”.

Powered by Labrador CMS