"Jeg har fået mere end 6 procent, og dette er nok det bedste lønresultat, jeg har fået. Nu har vi taget lidt tilbage af det efterslæb, vi har haft de seneste år", siger Synnøve Kirkebø til det norske lærermedie Utdanningsnytt.

Som lærer og strejkeleder ved den allerførste skole, Utdanningsforbundet udtog til strejke før sommerferien sidste år, endte hun med at strejke i tre måneder i forbundets kamp for mere i løn til især de højest uddannede og mest erfarne lærere. Den rekordlange strejke blev stoppet med et regeringsindgreb.

I Norge er det ikke politikerne, der derefter lovfastsætter lønnen. I stedet er det en tvungen faglig voldgift, det såkaldt lønnsnemnd, der tager stilling.

Resultatet blev en lang næse til lærerne i form af præcist det beløb, kommunerne havde tilbudt, men med en senere startdato, end de havde fået uden strejke og indgreb.

Imidlertid har man i Norge et mellemopgør hvert andet år mellem de egentlige overenskomstforhandlinger. Og her har Synnøve Kirkebø og hendes kolleger nu fået et markant lønløft.

"Lærerne i skolen er kommet meget dårligt ud af de senere års forhandlinger og har fået cirka tre procent mindre end de øvrige kommunalt ansatte de seneste fem år. Dette resultat retter ikke op på det efterslæb, men er et skridt i den rigtige retning. Det er på høje tid, der gives noget ekstra til lærerne i skolen", siger Steffen Handal, der både er formand for Utdanningsforbundet og for hovedorgansationen Unio, som forhandler på vegne af bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og akademikere i kommunerne.

Ved de årlige forhandlinger er det industriområdet, der jævnfør den såkaldte frontfagsmodel traditionelt forhandler først, og her blev resultatet 5,2 procent.

Det lykkedes Unio at opnå sit mål om at få mere end frontfaggrupperne, nemlig en ramme på 5,4 procent.

Dertil krævede Unio prioritering af dem med længst uddannelse og høj annciennitet, og det blev også indfriet, til gavn for for blandt andre Synnøve Kirkebø.