Norge

Steffen Handal overlader ledelsen af Utdanningsforbundet til Geir Røsvoll (th) ved årsskiftet.

Nyt formandskab i den største norske lærerorganisation

Offentliggjort

Den store norske lærerorganisation Utdanningsforbundet har valgt nyt formandskab. Ny formand er Geir Røsvoll, 55, der uden modkandidater blev valgt til at afløse Steffen Handal, som har valgt at trække sig. Geir Røsvoll er oprindeligt grundskolelærer og har arbejdet som sådan i Bærum, Oslo og Trondheim. Senest har han været formand for lærerne i Trøndelag.

Ann Mari Milo Lorentzen blev valgt som første næstformand med et klart flertal over begge modkandidater. Hun kommer fra børnehavesektoren. Som anden næstformand valgtes Thom Jambak, som repræsenterer ungdomsuddannelsesområdet og stillede op i kampvalg mod Terje Vilno, der også er fra ungdomsuddannelsesområdet.  

Utdanningsforbundet.no: "Dette er det nye sentralstyret"