Efter de voldsomme beretninger om vold imellem elever på Agedrup Skole i Odense igangsatte kommunen en undersøgelse af muligheden for at oprette særlige skoletilbud til børn, der har krænket andre elever.

Men danskerne er ikke de første til at få den idé.

I Stockholm har man i 11 år haft en såkaldt ’akutskole’, hvor elever fra 6. klasse og op kan komme hen i fire uger i en slags fagligt og socialt turboforløb, hvis de har været voldelige eller krænkende overfor deres klassekammerater. Og modellen breder sig i landet, som man kunne læse i denne reportage fra akutskolen i Gøteborg.

Kommunal akutskole: Her giver lærerne elever en ny chance

Per Båvner, der er konsulent i den svenske lærerforening, Sveriges Lärere, fortæller, at både eleverne og lærerne på akutskolerne lader til at være glade for konceptet. Men om tilbuddet har nogen effekt, er umuligt at sige, fortæller han, for det er så vidt han ved aldrig blevet undersøgt.

”Det er kun ganske få børn, der kommer igennem et forløb på en akutskole, så det er svært at sige noget om en effekt generelt”, fortæller konsulenten.

Han undrer sig derfor også over, at den svenske regering for lidt over et år siden afsatte 150 millioner til flere akutskoler.

”Jeg forstår ikke politikernes beslutning. Der er omtrent 50 kommuner, der har søgt om penge fra pujlen. Mange af kommuneren er meget små, og kan ikke have mere end én eller to elever, der har behov for at gå på akutskole”, siger Per Båvner og fortæller, at den svenske lærerforening frygter, at de mange nye akutskoler ender som et misforstået tilbud til elever, der ikke kan rummes i den almindelige skole af andre årsager, fortæller han.

Kan vi lære noget i Danmark?

Per Båvner vurderer, at Danmark og Sverige minder en del om hinanden, når det kommer til vold i skolerne.

For selvom den banderelaterede vold fylder meget i de svenske medier, er der mindre vold i samfundet helt generelt forklarer han, og i skolerne er det også ganske få elever, der står for den voldelige adfærd. Det er også tilfældet i Danmark, mener han, og han ser debatten herhjemme som udtryk for enkelte sager, der er eksploderet ud af proportioner og et udtryk for, at vores forhold til vold har ændret sig.

”For 20 år siden var der masser af vold i skolerne, men det blev bare ikke opdaget eller taget alvorligt på samme måde som i dag, hvor lærerne er tættere på eleverne, og hvor forældre og skoler har nultolerance overfor vold”, siger Per Båvner.

Akutskolerne i Sverige er kun et fire ugers forløb, understreger han, og skal nærmere betragtes som et pusterum for eleverne og et tidsrum, hvor de sociale myndigheder kan få tid til at sætte tiltag i gang, uden at den voldelige elev er i fare for sine klassekammerater.

Det kan være ganske fint for de voldsomme elever og for skolerne, men det er som sådan ikke noget, der løser elevernes problemer, understreger Per Båvner.

”Elevernes problemer skal jo løses i det miljø, som de opholder sig i. Og det er nogle gange en opgave for socialforvaltningen”, siger han.

Og taler man om elever, der er yngre end 6. klasse, ser Per Båvner ikke akutskolerne som en gangbar løsning.

”For små børn er det jo endnu vigtigere, at de bliver i deres sædvanlige miljø”, siger han og fortæller, at voldsomme elever i den aldersgruppe typisk bliver på deres skole og bliver tildelt en voksen ”elevassistent”, der følger dem tæt.

Debatten om vold i skolerne kører desuden også i Norge, hvor skoleordføreren fra det Norske fremskridtsparti (FrP) i december foreslog at oprette akutskoler efter svensk forbillede, fordi situationen med vold i skolerne i Oslo ifølge hende har taget overhånd.