Dagens læseresultat i den internationale læseundersøgelse blandt 4.-klasselever Pirls er ikke en katastrofe, men det er stærkt bekymrende.

Sådan lyder det fra den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark Simon Skov Fougt, der er læseforsker på DPU.

I den internationale sammenligning klarer de danske elever sig til en bedre ranglisteplacering, end da den samme undersøgelse senest blev gennemført i 2016. Her læste elever i 12 lande signifikant bedre end de danske. I den nye Pirls er antallet reduceret til fem lande.

Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse

Men kigger man de danske elevers læsescore er resultatet faktisk det hidtil dårligste for de danske elever, siden Danmark første gang deltog i 2006.

Gennemsnittet dækker nemlig over, at der er blevet flere svage læsere, og de er blevet svagere.

Ifølge Pirls er gruppen af svage læsere i Danmark vokset til at udgøre op mod hver fjerde elev i den danske grundskole, og der er en tydelig statistisk sammenhæng mellem læsescore og manglende resurser som fx bøger i hjemmet.

”Jeg er ikke på en katastrofekurs, som da vi 1991 fik resultaterne fra den første internationale læseundersøgelse. Men uanset corona, så har vi en situation, hvor omkring en fjerdedel af de danske elever ikke kan forstå og fortolke tekster. Det er et kæmpe problem”, siger Simon Skov Fougt.

Corona har ikke al skylden

Den danske måling er foretaget kort efter, at eleverne vendte tilbage fra den anden nedlukning af skolerne på grund af coronaepidemien.

Simon Skov Fougt er ikke i tvivl om, at de mange uger med nedlukning og nødundervisning er en del af årsagen til, at flere læser dårligere.

”Corona havde helt klart en social slagside, fordi eleverne var meget afhængige af, hvilken hjælp de kunne få derhjemme, når de ikke kunne komme i skole. Men jeg er overbevist om, at corona ikke har hele skylden”, siger han.

I den meget omfattende Pirls-rapport om de danske resultater konkluderer Pirls, at den danske læsescore har været nedadgående de seneste 10 år. For efter at have opnået det hidtil bedste resultat ved Pirls 2011, scorede de danske elever dårligere fem år efter ved Pirls 2016, og her yderligere fem år senere, leverer de danske elever det hidtil dårligste resultat i Pirls.

Slår fast: Det er gået den forkerte vej med folkeskolen

Direkte adspurgt om dagens resultat alene bør læses som en særskilt tilbagegang for elevernes læsekompetence, eller om resultatet siger noget mere fundamentalt om, hvordan det går med den danske folkeskole, peger Simon Skov Fougt umiddelbart på det sidste.

”Hvis jeg var politiker, ville jeg nok sige, at resultatet nok er coronas skyld, og det er formentlig også en del af forklaringen. Men Timss-resultatet (international undersøgelse af 4.-klasseelevers matematik- og naturfagskompetencer, red.) i 2019 før corona viste også et ret markant fald i matematik”.

”Med kombinationen af de to resultater, der viser tilbagegang i skolens to største fag, så tør jeg godt sige, at Pirls viser, at det er gået den forkerte vej med folkeskolen. Og at folkeskolereformens løfter langt fra er blevet indfriet”.

Læseforskeren er ikke bleg for at kommentere på de politiske beslutninger, der er taget på skoleområdet de seneste 10 år.

”Det bekymrer mig, at bunden af dårlige læsere er blevet større. Og man bør også spørge, om Danmark som velhavende og veloplyst land som gennemsnitsresultatet bør lægge på det, det vi i Pirls definerer som middel kompetenceniveau, som vi har gjort alle år på nær 2011”, siger han med henvisning til Pirls 2011, hvor de danske elever gennemsnitligt læste til på højt kompetenceniveau.

Reformen var dødfødt

Simon Skov Fougt kalder det et ”kæmpe problem”, at Pirls viser, at op mod hver fjerde elev ikke kan læse kildekritisk eller fortolke.

”Det er klart, at der er et politisk ansvar”, tilføjer han og kalder folkeskolereformen for ”den største skolepolitiske skandale i nyere tid”.

”Det siger næsten sig selv, at den fra start var dødfødt. Man indførte på et ekstremt smalt grundlag, at nu skulle alle gøre det samme, og lærerne skulle have mindre tid og samtidig præstere mere, uden man så sagde, at der så er noget, de skulle lade være med. Så der var mange gode grunde til, at lærerne ikke bakkede op om reformen”, siger Simon Skov Fougt.

Kritikken fra den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark går dog også endnu længere tilbage. Ifølge ham har Danmark købt alt for meget ind på OECD’s effektstyringslogikker.

”Det kan lyde paradoksalt, når jeg selv sidder i spidsen for en international sammenligning. Men jeg mener, at det har været ødelæggende, at man har troet på OECD-årsagstænkning om, at hvis vi ændrer på noget specifikt, så får det en bestemt betydning”, siger han.

Før Simon Skov Fougt blev lektor og ph.d. var han selv lærer i 12 år indtil 2010. Når han husker tilbage på den tid, mener han, at det var en folkeskole, der gav lærerne bedre betingelser for at lave god undervisning.

”Jeg var lærer i Ballerup Kommune. Indtil omkring 2008 gjorde vi lærere det, vi mente, der gav mening i forhold til vores elever. Det var sådan: ’Jeg har lyst til at gøre det her’, og så blev man altid mødt med: ’Superide, det gør du bare’. Ballerups skolevæsen i 00’erne var fabelagtigt. Det mener jeg virkelig”, siger han.

Ensretningen af skolen og indskrænkningen af lærernes autonomi til at handle på deres egen professionelle vurderinger er også blevet forstærket af de digitale læremiddelportaler, påpeger han.

”Noget af det, jeg værdsætter mest ved den danske skole er, at vi har et liberalt læremiddelmarked, hvor lærerne på papiret bestemmer, hvad de vil bruge i deres undervisning. Men det er blevet helt ensrettet på grund af digitaliseringen, hvor Gyldendal og Alinea i dag sidder på det hele”.

Simon Skov Fougt mener også, at der været en forfejlet strategi i forhold til opkvalificeringen af lærerne, fordi der har været for meget fælles efteruddannelse. Det bygger han på sin egen ph.d. fra 2016 om lærerkompetenceudvikling.

”Her kunne jeg helt entydigt se, at hvis lærerkompetenceudvikling ikke er forankret i den enkelte lærers praksis og på den enkelte skole, så har det ingen effekt”.

Lærertilfredshed betyder noget

Ifølge den danske Pirls-leder bør dagens resultat føre til, at der bliver gjort en særlig indsats for at løfte eleverne.

”Vi kan ikke bare sige ’pyt, det var corona’, og så bare gå efter, at næste generation af 4.-klasser klarer sig godt i Pirls 2026. Vi står med op mod 25 procent af børnene, som er dårlige læsere efter at have gået i skole i 4. år. Dem skal vi have rettet op på”.

Men hvorfor er det gået endnu mere værre med elevernes læsekompetence i mange andre lande?

”Jeg tror, at det hænger meget sammen med, at vi har den højeste it-dækningsgrad, og at vi har haft en høj dækningsgrad i længere tid end de andre lande. Vi har elever og lærere, der er vant til at arbejde med it, og vi har et utroligt veludviklet system, der er tilpasset it”, siger han.

Kigger Simon Skov Fougt på resultaterne fra de andre nordiske lande, peger han dog på, at der også må være andet, der har spillet ind.

Mens det danske fald i forhold til 2016 er på 8 point, scorer Sverige denne gang 12 point mindre, Finland 17 point mindre og Norge 20 point mindre.

”Norges fald er massivt. Et fald på 20 er kæmpe. I Norge peger de på, at en af faktorerne kan være en stigende utilfredshed blandt lærerne”, siger han.

Simon Skov Fougt har ikke bud på det finske fald, som han også kalder voldsomt, selvom de finske elever stadig læser bedre end de danske.

De finske elever læser desuden stadig mere i fritiden end de øvrige nordiske lande. 10 procent af eleverne i Finland læser en-to timer om dagen, hvilket er næsten dobbelt så mange som i de øvrige Norden, hvor det gælder 6 procent af eleverne i Danmark, Norge og Sverige.

I Finland er der også en større andel af elever, der læser 30 minutter til en time om dagen.

”I Sverige har man bl.a. nogle udfordringer i forhold til indvandring, som kan være en af årsagerne til deres tilbagegang”, siger han.