Pisa er ikke den eneste store internationale undersøgelse, hvor vi i Danmark har fritaget en meget stor andel af eleverne. Faktisk er det også sket igennem en årrække i den internationale læseundersøgelse Pirls, der måler 4.-klasseelevers læsning.

Den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark, lektor på DPU Simon Skov Fougt, mener at det er meget vigtigt at medtænke de fritagne elever for at få et mere reelt billede af, hvordan det går med elevernes læsekompetencer.

I Pirls-målingen scorede 19 procent af eleverne på eller under det niveau, som Pirls definerer som lavt kompetenceniveau, og som betyder, at de kun er i stand til at finde og gengive detaljer, som er direkte udtrykt i lette tekster, og de har svært ved at gennemskue handlingsforløb og genkende sammenhænge.

Kunstige resultater

Danmark undtog flest elever fra Pisa – og sådan bliver det nok også næste gang, forventer OECD

Eller som Simon Skov Fougt mere simpelt opsummerer det, ”at de ikke kan læse”.

Men da seks procent af eleverne var undtaget på grund af alvorlige læse-/skrivevanskeligheder, er det den danske læseforskers vurdering, at det reelle billede fra Pirls-undersøgelsen, der blev offentliggjort i maj sidste år, er, at omkring fjerde danske 4.-klasseelev er en dårlig læser.

”Jeg kan ikke sige, hvor vi præcist ville have ligget, men jeg er stensikker på, at vi i virkeligheden reelt ligger lavere, end vi gør i den officielle rapport”, siger Simon Skov Fougt.

Slørede for et nok meget større fald

Ligesom i Pisa må landene maksimalt fritage fem procent af eleverne, men samlet set endte den danske fritagelsesprocent på 9,2, når man også inkluderer de skoler, der helt blev undtaget fra at deltage.

Uden de fritagne elever viste det danske resultat på en nedgang på 8 point i forhold til den seneste Pirls-mål, der blev udført i 2016 og præsenteret i 2017. Men nedgangen var mindre end hos vores nordiske naboer.

Sverige scorede 12 point mindre end i 2016, Finland 17 point mindre og Norge 20 point mindre. Men den sammenligning er ikke retvisende, når vi i Danmark har fritaget markant flere.

”Havde vi været under grænsen på 5 procent, vil vi formentlig have scoret i 520’erne, hvilket er markant mindre end vores officielle resultat på 539 point. Så havde resultatet nok fået lidt mere opmærksomhed i medierne og blandt politikerne end den forholdsvis store opmærksomhed, som vi faktisk fik”, siger Simon Skov Fougt.

Regnet på de dårligste deltagere

Modsat Pisa-holdet har Pirls-forskerne ikke forsøgt at pege på et konkret pointmæssigt estimat for, hvor meget de antager, at de mange fritagne elever har rykket ved det danske resultat.

Men Simon Skov Fougt har beregnet, hvad de 100 dårligste læsere i Pirls betød for det samlede danske resultat. Havde de ikke været med, havde det danske resultatet ikke været signifikant dårligere end Pirls 2016.

”Men det er naturligvis ikke det samme som at vide, hvordan dem, der ikke var med, ville have klaret sig”, siger han.

Brugte 2 måneder på at ringe til lærere

Den høje fritagelse var allerede et meget stort fokusområde for den danske læseforsker, da han blev forskningsleder frem mod Pirls 2021.

Her satte han sig som mål, at han gerne ville nærme sig samme fritagelsesprocent som i Pisa, hvor Danmark gennem en årrække havde ligget omkring 5 procent. Derfor brugte han to måneder på at ringe til hver eneste lærer, der havde meldt ind, at de havde en eller flere elever, de ønskede at fritage fra Pirls-testen.

”Jeg tror simpelthen ikke på, at vi har dobbelt så mange ordblinde i Danmark, som der er i Norge og Sverige. Min hypotese er derfor, at vi er overbeskyttende i Danmark. Det lyder negativt, men på den anden side kan jeg også rigtigt godt lide, at vi har nogle lærere, som bekymrer sig om deres elever”, siger han.

Han er overbevist om, at det ikke er til lærernes og skolens fordel, hvis resultatet bliver højere end det reelle niveau ude på skolerne. Derfor var de to måneder givet godt ud, mener han.

”Jeg spurgte hver eneste lærer til begrundelsen for at fritage en elev og udfordrede dem på, om det var den rette beslutning. På den måde fik jeg reduceret fritagelsen fra 9,8 til 9,2 procent. I runde tal svarer det, at jeg fik 100 elever flere til at deltage”, fortæller han.

Det lykkedes samtidig Simon Skov Fougt at få en tredjedel af de elever, der blev fritaget på grund af alvorlige læse- og skrivevanskeligheder, til at tage testen for at få et indblik i, om de ikke burde have været fritaget.

Deres resultater ikke indgår i Pirls-resultatet, men de styrker hans indblik i, hvordan det danske resultat kunne have set ud.

”Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan de resterende fritagne ville have klaret sig, men jeg må antage, at de havde været fagligt endnu svagere”, siger han og understreger, at han på baggrund af besvarelserne fra de fritagne elever vurderer, at mindst en tredjedel af dem burde have deltaget i testen.

”Det er virkelig alvorligt”

Mens Pirls officielt viste, at 19 procent af 4.-klasseeleverne var dårlige læsere, viste den nyeste Pisa-måling på samme vis, at 19 procent af de 15-årige er dårlige læsere – eller som det hedder på Pisa-sprog, at de ikke besidder en ”funktionel læsekompetence”.

Som med Pirls-resultatet forventer Simon Fougt Skov med tanke på den høje fritagelse, at det reelle billede ude på skolerne er, at hver fjerde 15-årige ikke kan læse.

”Det er en fjerdedel af vores elever, som ikke kan læse, når de går ud af skolen. Det er vildt. Og når vi kigger tilbage i tid, er det tal steget voldsomt siden 2011. Hvis jeg bruger min sunde fornuft og laver en fremskrivning, står vi måske med 30 procent, der ikke kan læse i Pirls2026. Det er virkelig alvorligt”, siger han.

Singapore har flere fritagne, men…

Trods at skolerne også i Pirls har fritaget mange elever, er den danske fritagelsesprocent ikke blandt de højeste i verden, som det er tilfældet med Pisa.

Men her er det afgørende at se på årsagerne til, at de enkelte lande har fritaget elever, påpeger Simon Skov Fougt.

”Man kan nemt komme til at tænke, at de andre lande nok fusker sig til bedre resultater. Singapore ekskluderede fx 14 procent. Men det viser sig, at det skyldes, at de ekskluderer alle internationale skoler, og det er typisk skoler med de fagligst dygtigste. Men de har valgt, at de kun vil have deres public schools med. Og alligevel ligger Singapore over Danmark”, siger han.

Ingen udsigt til hjælpemidler

Det danske Pisa-konsortium oplyser til Folkeskolen, at OECD arbejder på, at man måske på sigt kan tillade eleverne at bruge hjælpemidler under testene.

I Pirls er det heller ikke tilladt at bruge hjælpemidler, og det bliver næppe heller tilfældet i fremtiden, siger Simon Skov Fougt.

”Det er noget, vi diskuterer rigtigt meget i Pirls. Men det er rigtigt svært at se det ske. For udfordringen er, at det vil kræve, at alle lande skal have adgang til de samme hjælpemidler, ellers er resultaterne ikke sammenlignelige”.

En kæmpe udfordring for vores demokrati

Den danske læseforsker har tidligere udtalt til Folkeskolen, at han mener, at der er behov for, at politikerne tager ansvar for at få løftet de danske elevers læsning.

Men det er langt fra det, han oplever, når han hører undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtale sig.

”Jeg mener, at det er en kæmpe udfordring for vores demokrati, at vi har så mange børn, der ikke kan læse. For de er utroligt nemme at manipulere. Skrækeksemplet er USA, hvor vi ser, at størstedelen af dem, der stemmer på Trump, simpelthen ikke ved nok”, siger han.

Derfor provokerer det ham også ”helt vildt”, når undervisningsministeren vælger at fokusere så meget på skærmene i skolen.

”I stedet for at diskutere skærme på Borgen burde de koncentrere sig om, at hver fjerde ikke kan læse. Det er en kæmpe skandale”, siger han.

Faxede opgaverne i Tyskland

Kunstige resultater

Så mange elever har Danmark fritaget i de andre internationale målinger

Simon Skov Fougt er overbevist om, at de danske elever ville have klaret sig dårligere i den seneste Pirls- og Pisa-måling, hvis ikke det havde været så forholdsvis let for de danske skoler at overgå til onlineundervisning under corona.

”Danmark har været vant til computere i længere tid end nærmest hele verden. Til sammenligning faxede lærerne opgaver i Tyskland. Det siger lidt om forskellen”.

Skal den negative udvikling for alvor vendes, kræver det nogle helt andre midler, end dem der nævnes på Christiansborg, siger han.

”Vi skal op i nogle meget større beløb, end politikerne overhovedet tør tage i deres mund. For det koster at give lærerne mere forberedelsestid, at uddanne vores dansklærere bedre, at have et velfungerende skolebibliotek, at øge kravene for undervisningsmaterialer, osv. Men det er det, der skal til”.