Arbejdsbyrden er så hård for ledere på norske skoler, at 7 ud af 10 i en ny rundspørge beskriver deres arbejde som på grænsen til det uforsvarlige.

Forskere ved Universitetet i Agder har på opfordring af det norske Skolelederforbund spurgt 539 ledere i grundskolen og videregående skole (ungdomsuddannelser) om deres hverdag. 

Her beretter flere om alvorlige konsekvenser af et job med ansvar 24 timer i døgnet, siger formand for Skolelederforbundet Stig Johannessen. 

”Verdens bedste” skoleleder sagde op på landsdækkende tv: ”Hvis vi lægger røgslør over virkeligheden, hjælper vi ikke børnene”

"Arbejdshverdagen for mange norske ledere og rektorer er præget af topstyring, uklare linjer og højt pres. Det begrænser deres mulighed for at udvikle skolen, og det påvirker både skoleledernes trivsel og elevenes resultater", siger Stig Johannessen til Utdanningsnytt. 

Om presset på danske skoleledere er decideret sundhedsskadeligt, tør skoleledernes formand Claus Hjortdal ikke gætte på. Men presset på skolelederne er meget stort fortæller han, og foreningens egne undersøgelser viser, at det bliver større år for år.

”Vi har skoleledere, der stopper, fordi de ikke kan holde til presset. Det er et hårdt job med mange krav og forventninger. Der kommer konstant nye krav til, og der bliver ikke fjernet noget”, siger Claus Hjortdal til Folkeskolen.

Flere og flere krav oppefra

I den norske undersøgelse vurderer 4 ud af 10 ledere, at de ikke har tid til at arbejde med faglig udvikling og selvudvikling, og at krævende elevsager og topstyring fra kommunen og staten er de altoverskyggende årsager. 

Samtidig er der alt for mange ekstraopgaver på skoleledernes bord, siger Stig Johannessen.

"Det kan være at rydde sne fra skolegården, drift af bygninger og alt muligt andet. Dermed får de mindre tid til at lede personalet og sørge for et trygt skolemiljø", siger han.

Selvom snerydning næppe kommer på opgavelisten hos mange danske skoleledere, melder Claus Hjortdal også om voksende mængde krav oppefra.

”Når man taler om børn, der mistrives, bliver overvægtige eller ikke møder op i skolen, så kigger man på skolelederne og siger, 'gør noget ved det'. Det er rigtigt, at forandring i skolen starter med skolelederen. Men krav og forventninger stritter i alle retninger”.

Ud over regler ovenfra skyldes de norske lederes arbejdspres i høj grad elevsager og skole-hjem-samarbejde. Samme tendens peger Claus Hjortdal på. 

”En del af grunden til, at danske skoleledere bruger så meget tid på elevsager, er, at skolerne ikke har økonomien til at hjælpe og støtte eleverne i det omfang, som de bør kunne”, siger han. 

Blevet meget, meget værre

Skolelederforeningen laver vilkårsmålinger hvert andet år, som de bruger internt til at tage en dialog med de enkelte kommuner om skoleledernes forhold. Den næste undersøgelse kommer indenfor det næste års tid, og Claus Hjortdal forventer, at den ligesom de foregående vil vise, at det ikke ligefrem er blevet lettere at være skoleleder. 

”Skoleledernes arbejdstid ligger konstant meget højt, og sådan har det altid været. Skolelederne har altid været mange timer på skolen, men der er kommet ekstremt meget mere pres på i de timer, man er der".

"Der er ikke nogle pauser, der er ikke noget tidspunkt, hvor man kan sidde og reflektere over sine beslutninger, fordi der hele tiden er nogen, der står og venter, hele tiden er noget, der skal gøres, hele tiden er møder, man bliver kaldt ind  i forvaltningen, hele tiden et eller andet man skal nå. Og det er blevet meget, meget værre".