De norske nationale test giver misvisende resultater.

Det erkendte Utdanningsdirektoratet i Norge forleden – sådan cirka et år efter at forskere fra Frischsenteret i Oslo opdagede problemet og råbte vagt i gevær.

Ifølge de nationale prøver var der stort set ingen udvikling sket i norske elevers kompetencer indenfor matematik, læsning og engelsk de seneste ti år, forklarer Jeppe Bundsgaard, der er professor på DPU ved Aarhus Universitet. 

Resultater, der står i skarp kontrast til de internationale undersøgelser som Timss, Pirls og Pisa, forklarer han.

”De nationale prøver er jo lavet for, at politikere og embedsfolk kan holde øje med skolesystemet i Norge, og den her skandale gør, at man får et falsk indtryk af, at der ikke har været en udvikling i ti år, selvom andre undersøgelser viser noget andet. Det vil sige, at millioner af elever og lærere har leveret data til det her system uden grund”, siger Jeppe Bundsgaard.

Skandalen afslører ikke bare, at norske politikere har truffet beslutninger på et falsk grundlag i et årti. 

Den tydeliggør også, at ansatte og elever i det norske skolevæsen har spildt tid og kræfter i et hovedrystende stort omfang, påpeger Jeppe Bundsgaard.

”Det har jo mange omkostninger, når man afvikler sådan nogle prøver, og alle de omkostninger har været til ingen verdens nytte. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor forfærdeligt det er at se på”.

Forældet it-system har skævvredet data

Den norske datamisere er opstået, fordi direktoratet lige fra begyndelsen har brugt et billigt amerikansk databehandlingsprogram til at analysere på elevernes testresultater. 

Programmet er konstrueret på en måde, der medfører, at elevernes resultater er blevet skævvredet, når man sammenligner over tid, forklarer Jeppe Bundsgaard.

Hvis den norske styrelse vil rette op på sine fejl, bør de genberegne resultaterne og sende de rigtige resultater til forældrene, mener Jeppe Bundsgaard, og peger på det, som han mener, er den egentlige skandale i sagen.

”Det er ret tydeligt, at opgaven ikke er blevet håndteret af psykometriske eksperter, men af nogen, der har fået en opgave, som de skulle løse. Så har de købt et billigt program uden at forstå konsekvenserne”, siger han og tilføjer,

”Det er jo dét, der er skandalen, at dem, der arbejder med nationale prøver i Norge, ikke har styr på, hvad de laver”.

Danmark kan lære af norsk fadæse

Ud over et par avisledere har nyheden ikke ligefrem ryddet forsider i de norske medier, og Jeppe Bundsgaard vurderer, at mange nordmænd slet ikke kender til skandalen. 

Det er ærgerligt, mener forskeren, for der er noget at lære af den norske datafadæse. Også i det danske undervisningsministerium. 

Her er det nemlig også i høj grad generalister uden faglig indsigt i psykometri – altså testvidenskab - der er ansvarlige for driften af nationale test. Og det er en stor fejl, mener Jeppe Bundsgaard.

”I dag gør man det, at man inviterer eksperter ind, lytter lidt til, hvad vi siger, tror at man har forstået det, og så viser det sig, at det har man ikke. Det var det, vi så med de nationale test i sin tid”.

Han mener, at forestillingen om, at generalister kan drifte nationale test er forkert. Ikke mindst fordi, der er en stor gennemstrømning af medarbejdere i Børne- og Undervisningsministeriet, påpeger han.

”Hvis det så bare var nogen, der havde det som deres livsmission og havde oparbejdet årelang erfaring, men det er er det desværre sjældent”.

Norsk datauheld bør være vigtig påmindelse herhjemme

Også forsker fra DPU Christian Christrup Kjeldsen, der ad flere har omgange været ansvarlig for den danske afvikling og analyse af store internationale test som Pisa og Timms, har fulgt sagen i Norge.

Han mener ligesom Jeppe Bundsgaard, at embedsværket i Danmark bør se det norske datauheld som en vigtig påmindelse.

”Sagen fra Norge viser med al skinbarlig tydelighed vigtigheden af, at man løbende har forskere involveret, som interesserer sig for at analysere de data, så fejl bliver opdaget i tide".

"Det var jo også det, der skete med de nationale test i Danmark, at man havde kritik og diskussioner og forundring i flere år, før man åbnede op og fik lavet ændringer”, siger Christian Christrup Kjeldsen og appellerer til mere transparens, tilgængelighed af data, åbenhed og dokumentation for, hvordan beregningerne gøres.