Inklusion

Thomas Gyldal Petersen -
”Det, vi skal bruge Norges erfaringer til, er at bede os selv om at gøre det bedre", sagde formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen til KL's Børn & Unge Topmøde.

Det kan Danmark lære af norsk inklusionssucces

100 procent inklusion i danske skoler er ikke et realistisk mål, men der er grund til at være nysgerrig på, hvordan en norsk kommune formår at inkludere alle elever i almenskolen, lyder det fra flere parter omkring skolen.

Publiceret Senest opdateret

I Lillehammer er alle kommunens 3000 elever inkluderet på almene skoler. Den norske kommune sløjfede i 2014 sine specialskoler, og kun tre procent af eleverne modtager specialundervisning på almenskolerne.

Mange skolefolk har siden besøgt Norge for at få mere at vide om kommunens erfaringer. KL havde i sidste uge inviteret skolechefen i Lillehammer til at dele ud af kommunens erfaringer på sit Børn og Unge Topmøde. 

Folkeskolen har efterfølgende talt med en række skolefolk om, hvordan de tror Danmark kan bruge erfaringerne.

Vi lægger ud med formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S). Han fortæller, at KL har lavet beregninger, der viser, at Lillehammer i gennemsnit bruger færre penge per elev end i Danmark, og at der i Danmark i gennemsnit er flere voksne per barn end i den norske kommune. 

Men det er ikke ensbetydende med, at Danmark skal gå efter, at alle elever skal inkluderes i almenskoler, understreger han.

Gordon Ørskov Madsen
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen synes, at Lillehammers 100 procent inklusion er meget interessant. "For man har jo netop flyttet specialundervisningen ind i de almene klasser og investeret de nødvendige resurser. Der er specialundervisningskompetencer og to lærere meget af tiden. Vi kan ikke blive ved med at flytte økonomi ud af almenundervisningen”, siger han.

”Det, vi skal bruge Norges erfaringer til, er at bede os selv om at gøre det bedre. Det, de gør i Lillehammer, skal vi ikke kopiere", siger han. 

"Men vi skal være nysgerrige og gøre, hvad vi kan for at bruge nogle af de elementer, der gør os i stand til at skabe en skole, der er så inkluderende som muligt og skaber en ramme om den demokratiske ret, som alle børn har til at være del af et fællesskab. Det er det, Lillehammer kan, og jeg synes, det er så inspirerende”, siger Thomas Gyldal Petersen.

Besøg har ført til forsøg i Kerteminde

Borgmester i Kerteminde Kasper Ejsing Olesen (S) er uddannet lærer og har også besøgt Lillehammer. Da han kom hjem, fik han overbevist byrådet om at få nogle af de norske tanker med ind i budgetaftalen.

”Da jeg kom hjem, bad jeg om en oversigt over, hvor mange specialtilbud vi har, og hvad det koster. Det var svimlende beløb, vi bruger på det”, fortæller han.

Den socialdemokratiske borgmester fortæller, at Kerteminde har valgt at udfordre skolelederne og skoledirektøren på, om det er muligt at beholde flere i almenklasserne.

”Vi har valgt at sætte en million kroner af om året til børn uden for fællesskaber. Penge som skal bruges til at flere kan blive i klasserne. Så man kan prøve det af". 

"På sigt kan de penge jo finansieres af, at færre kommer i specialtilbud”, siger Kasper Ejsing Olesen.

Lærer: Vi har slet ikke de faciliteter

Også formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking har været på besøg i Lillehammer. For da kommunen sendte en delegation på studietur til Norge, blev hun inviteret med. 

På turen vendte Katrine Fylking Lillehammers succes med den norske lærerforening.

”Lillehammer er et meget ensartet sted. Der er ikke ret mange forskelle på eleverne, og der er få tosprogede. De ni skoler er meget ens, og de har alle gode fysiske rammer”, fortæller hun.

Den lokale lærerformand kan godt forstå, at mange danske skolefolk lader sig inspirere af Lillehammer.

”Men vi er presset på mange ting i København. Vi har slet ikke de samme vilkår eller faciliteter, så man kan ikke overføre det direkte. Der er jo ingen, der har lyst til at sende børn ud af almenskolen, hvis der havde været mulighed for at lykkes med opgaven. Det vi skal lære er, at vi hele tiden skal tale om, hvordan vi giver eleverne det bedste skoletilbud og om, om vi gør det godt nok”.

Handicapformand: Skal vi ikke skabe en hel folkeskole?

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen var inviteret til KL’s topmøde, men da han var blevet syg, havde han sendt en videohilsen.

”Det gælder om, at så mange som muligt er en del af det fællesskab, som klassen er. Vi skal arbejde med klassen og klasserummet som det vigtigste. Der er stadig behov for specialskoler, der har en høj kvalitet, som tager sig af dem, som ikke kan være en del af en det almindelige fællesskab”.

Thomas Gyldal Petersen gengav fra scenen Thorkild Olesens to vigtigste pointer, som han havde hørt, da Thorkild Olesen i efteråret var inviteret til et møde i partnerskabet Sammen om skolen.

”Alle børn har et ønske om at være en del af fællesskabet. Der er ingen børn, der ønsker at blive udskilt som specialbørn”. 

Det andet budskab handler om det, som mange kommuner og skoler kalder mellemformer, som handler om at bruge specialpædagogiske kompetencer i folkeskolen. Til det var Thorkild Olesens budskab:

”I bliver ved med at tale om mellemformer, men er det i ønsker ikke i virkeligheden at skabe en hel folkeskole?”.

Powered by Labrador CMS