Undersøgelse: Parathedsvurdering gør ikke de unge mere uddannelsesparate

Halvdelen af vejlederne og en tredjedel af lærerne mener ikke, at uddannelsesparathedsvurderingen i sin nuværende form bidrager til at gøre flere unge uddannelsesparate.

Publiceret

Regeringen: Slut med UPV

Af forståelsespapiret mellem regeringspartietSocialdemokratiet og støttepartierne Radikale, SF og Enhedslistenfra juni 2019 fremgår det, at regeringen vil afskaffeuddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt styrkevejledningsindsatsen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har dogikke ønsket at stille op til et interview om planerne idag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en vurdering af, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Den blev vedtaget i 2009 i forbindelse med Ungepakken og er ændret flere gange siden - blandt andet med indførelse af faste karakterkrav. Eva har fulgt UPV'en siden 2014 og udarbejdet flere undersøgelser om den. Målet med UPV'en var, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Men nu viser en ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (Eva) at den ikke fungerer efter hensigten.

Halvdelen af de adspurgte elever oplever ikke, at UPV'en har hjulpet dem, og fire ud af ti af de elever, der har fået stemplet "ikke-uddannelsesparat" ser ikke UPV'en som en hjælp.

Undersøgelsen er både kvantitativ og kvalitativ.

Bruges til at motivere

Bruges til at motivere

Mange lærere bruger UPV'en til at motivere eleverne i 8. klasse til at gøre en ekstra indsats. De fortæller, at de fx er hårdere i deres vurdering af eleverne i 8. klasse end i 9. klasse.

Antallet af elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, er steget fra skoleåret 2016/17 til 2018/19. Antallet varierer meget fra skole til skole. På 7 procent af skolerne har man over 59 procent i 9. klasse, der har fået at vide, at de er ikke-uddannelsesparate.

Nogle elever går videre i 10. klasse, hvor de så erklæres uddannelsesparate og en mindre gruppe elever er alligevel i gang med en ungdomsuddannelse to år efter de har forladt skolen.

Meningerne om uddannelsesparathedsvurderingen er mildt sagt delte. Det motiverer nogle elever i 8. klasse, men flere skoler efterlyser intensive tiltag til at gøre eleverne parate til en ungdomsuddannelse.

UPV'en øger mange elevers oplevelse af stress og præstationsangst. En tredjedel af eleverne oplever det stressende i høj eller i nogen grad. Både de elever, der erklæres parate og dem, der erklæres ikke-uddannelsesparate fortæller, at processen stresser dem. Det er en dårlig oplevelse, og motivationen falder også for en del af de ikke-uddannelsesparate elever.

En elev er i undersøgelsen citeret for at sige: Jeg kan godt bruges til noget i samfundet.

En vejleder fortæller i undersøgelsen, at de oplever især piger, som ikke er parate af sociale og personlige årsager. De har høje karakterer men er pressede, og vejlederne ved ikke, hvad de skal gøre ved dette.

En forælder siger, at det virker stigmatiserende på eleven - det er flovt og pinligt at være "ikke-uddannelsesparat".

I undersøgelsen er beskrevet en klasse, hvor eleverne før UPV'en skrev en liste over de elever, de mente, ville være ikke-uddannelsesparate.

Meget delte meninger

Meget delte meninger

Lærere, skoleledere og vejledere er meget delte i deres vurdering af UPV'en, og de fortæller, at elever med særlige behov kommer i klemme.

Mange efterlyser vejledning til de elever, der bliver erklæret uddannelsesparate. Det er kun de ikke-uddannelsesparate elever, der får vejledning i dag, men rigtig mange understreger, at også uddannelsesparate elever har brug for at få en vejledningssamtale, blive afklarede og få noget hjælp.

Lærerne fortæller, at karaktererne betyder mest i UPV'en, men at de sociale og personlige kompetencer er en god anledning til samtale med eleverne om samarbejde, respekt, tolerance og ansvarlighed. Det sværeste for lærerne at vurdere er elevernes praksisfaglighed, fortæller flere i undersøgelsen.

Samarbejdet mellem lærere og vejledere fungerer godt på skolerne. Det fortæller 95 procent af lærerne. Og vejlederne fortæller, at de løbende sparrer med lærerne.

Læs mere

Eva-undersøgelsen

Powered by Labrador CMS