Der er distancer for både børn og voksne, når Danmarks første ordblindeløb samler penge ind til ordblinde børn og unge på lørdag.
Der er distancer for både børn og voksne, når Danmarks første ordblindeløb samler penge ind til ordblinde børn og unge på lørdag.

Nyt motionsløb samler penge ind til ordblinde børn og unge

Ordblindeløbet er et nyt tilbud til motionister. Startskuddet lyder på lørdag i Horsens og skal gøre den internationale ordblindeuge synlig. ASV Horsens er med til at arrangere løbet og viser sig frem for unge og voksne med behov for kompenserende undervisning.

Publiceret

Fra børneløb til maraton

Ordblindeløbet i Horsens består af fem distancer, der alle løbespå en rundstrækning i en trafikfri midtby:

  • Maraton: 250 kroner
  • Halvmaraton: 150 kroner
  • 10 km: 100 kroner
  • 5 km: 70 kroner
  • Børneløb 2,5 km: 50 kroner

Det er for sent at tilmelde sig online, men man kan møde op påløbsdagen på lørdag og få lov at deltage for et tillægsgebyr på 30kroner.

Netværkslokomotivet

Siden 1997 har Netværkslokomotivet sat fokus på opkvalificeringaf medarbejderes grundlæggende kvalifikationer.

Netværkslokomotivet startede blandt en gruppeproduktionsvirksomheder, der havde brug for at få deresmedarbejdere opkvalificeret inden for læsning, stavning ogregning.

Senere er det også blevet relevant at sætte fokus påmedarbejdernes digitale færdigheder, da flere og flere virksomhederstiller flere krav til medarbejdernes brug af it i arbejdet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Løbet løbes på en rundstrækning på to en halv kilometer i det indre af Horsens og har både fem distancer og et klart formål.

"Danmarks første ordblindeløb skal give løbere en fantastisk god oplevelse, men formålet er først og fremmest at samle penge ind til at hjælpe ordblinde børn og unge i familier, hvor det kan være svært at finde de økonomiske resurser til de it-hjælpemidler, som kan være altafgørende for den ordblinde", siger assistent Tine Bruhn Sørensen fra Netværkslokomotivet, der står bag løbet sammen med Ordblindeforeningen, lokale uddannelsesinstitutioner og 20 efterskoler for ordblinde.

Netværkslokomotivet arbejder på at udbrede kendskabet til, at alle virksomheder har medarbejdere, som har læse-, stave- og regnevanskeligheder, og til at det kan betale sig at gøre noget for at hjælpe dem.

Berømtheder skal bryde tabuer om ordblinde

ASV Horsens, der tilbyder kompenserende specialundervisning til unge og voksne, har en stand i indkøbscentret BytorvHorsens.

"De forskellige skoler præsenterer deres tilbud til ordblinde. Vi har stjålet sloganet 'Hvis du er ordblind, er du i godt selskab' fra Ordblindeforeningen og har fået det trykt på et fire meter langt banner", fortæller Claes Sundmark, der er konsulent i voksenundervisningen på ASV Horsens.

Derudover vil der hænge 17 billeder af berømtheder som H.C. Andersen, Einstein, Bubber og den svenske konge og hans datter Victoria, som alle var eller er ordblinde.

"Der er meget tabu om ordblindhed, og vi vil gerne bryde folks forventninger ved at vise, at ordblinde kan drive det til noget ved at udnytte deres øvrige evner", siger Claes Sundmark.

ASV Horsens regner med et stort rykind

ASV Horsens har interviewet seks tidligere og nuværende elever om, hvordan de er blevet hjulpet. Det kommer til at køre på en powerpoint. Samtidig præsenterer lærere diverse it-hjælpemidler på standen.

"Vi ser løbet som en reklamemulighed for os. Vi underviser ordblinde, som også har sociale, kognitive eller psykiske problemstillinger, og vi vil gerne fortælle dem, at vi er her. Deltagerne i løbet kommer ikke ind i centret, men folk har lige fået løn, så vi regner med et stort rykind, og vi vil gerne vise, at vi kan tilbyde noget, de andre uddannelsesinstitutioner ikke kan", siger Claes Sundmark.

Reklamefremstødet skal også ses i lyset af, at ordblinde kan have svært ved at finde informationer om, hvor de kan få hjælp.

"Vi får måske ikke nye kursister lige på lørdag, men mange er slet ikke klar over, at de kan få hjælp, og selv de yngre kursister, vi har interviewet, har oplevet i skolen, at de blev betragtet som ubegavede. Men med de rette hjælpemidler kan de komme langt, og derfor vil vi skabe opmærksomhed omkring vores tilbud til ordblinde", siger konsulenten.

Overskuddet går ubeskåret i en ny fond

Der er plads til 500 deltagere i motionsløbet, og selv om tilmeldingsfristen er overskredet, er det muligt at tilmelde sig på løbsdagen for et ekstra gebyr på 30 kroner.

"Lige nu har vi omkring 300 tilmeldte, og det er pænt for et løb, der afholdes for første gang. Jeg er selv løber og ved, at der er hård konkurrence om løbernes gunst", siger Tine Bruhn Sørensen fra Netværkslokomotivet.

Med løbernes startgebyr og bidrag fra sponsorer giver løbet overskud. Også større end forventet. Pengene går ubeskåret til den nye CBock fonden, som hjælper ordblinde børn og unge fra familier, som har det økonomisk svært.

"Vi ved fra temaaftener med forældre til ordblinde børn, at mange er frustrerede over, at de ikke har råd til at hjælpe deres børn med for eksempel en tablet eller smartphone. Derfor vil forældre og fagpersoner kunne søge om hjælp fra løbets overskud til enkeltelever", siger Tine Bruhn Sørensen.Med løbernes startgebyr og bidrag fra sponsorer giver løbet overskud. Også større end forventet. Pengene går ubeskåret til den nye CBock fonden, som hjælper ordblinde børn og unge fra familier, som har det økonomisk svært.

Læs mere om motionsløbet og andre ordblindearrangementer

Du kan læse mere om motionsløbet via det øverste af nedenstående link. Det andet link viser vej til en oversigt over arrangementer i næste uges internationale ordblindeuge. Der er tilbud til både børn, unge, voksne, forældre, fagpersoner og dem, der blot er nysgerrige.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 26. artikel i temaet:

Læsecenter for alvorligt ordblinde opnår gode resultater

Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser

Ordtavle giver lærere og elever overblik over hjælpemidler til ordblinde

Elever med dysleksi skal ikke kun have fonologisk hjælp

Nyt hæfte giver skoler gode råd til arbejdet med ordblinde elever

Det skal være lettere for skoler at gøre prøver klar til ordblinde elever

Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig

Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

Ordblinde elever uden en diagnose behøver ikke have været uden faglig støtte

Nu bruger alle kommuner den nye ordblindetest

Ordblindekonference: Lærerstuderende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skriveteknologier

Læse- og skriveteknologier til ordblinde stiller lærere over for nye udfordringer

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisnignscenter for voksne

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblidetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest

 

Læs mere

Ordblindeløbet i Horsens

Arrangementer i den internationaleordblindeuge

Powered by Labrador CMS