"Gud, er det med i det, og kan det bruges til det?"

Det var en øjenåbner for de fleste af eleverne, hvor meget man kan bruge tang til som fødevare og ingrediens.

Det fortæller madkundskab-lærer på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg Morten Bjerre Jørgensen, som havde taget sine 24 elever fra valgholdet i 7. klasse med på ekskursion som afslutning på et forløb om bæredygtighed, som blandt andet har handlet om sæsonvarer og CO2-aftryk.

”De var overraskede og positive over, at det smagte godt at putte tang i pesto og vafler”, fortæller han.

Iført redningsveste hev eleverne tang op fra havnen i København på havnepromenaden kaldet Kalvebod Bølge, hvor sammenslutningen Havhøst holder undervisningsforløb i bæredygtigt brug af havets resurser.

”Vi fik gennemgået en masse produkter med tang som ingrediens. Der var også en tangøl, hvilket kom bag på mig, og det var da fedt for eleverne, at også jeg fik læring med hjem. At det var noget nyt, vi fandt ud af sammen”, fortæller Morten Bjerre Jørgensen.

Det er anden gang, at Morten Bjerre Jørgensen benytter Havhøsts undervisningsforløb ’Tangmarken’, hvor eleverne høster tang for at mærke, dufte og smage på det.

”Derefter så de en kasse med et hav af produkter lavet af tang. Det var både mad, cremer og andre produkter, hvor de lærte, hvor meget tang kan bruges til. Også at det gemmer sig bag E-numre som for eksempel stivelsesmidler", siger han. 

Praktisk eksempel på bæredygtighed

Morten Bjerre Jørgensen havde valgt at afslutte sit undervisningsforløb hos Havhøst, fordi han oplever, at det samler trådene mellem teoretisk undervisning og de praktiske erfaringer med at indsamle tang, se de konkrete produkter og at lave mad med tang.

På Kalvebod Bølge lærte eleverne om havet som en stor og uudnyttet resurse til dyrkning af ingredienser og fødevarer.

”Madlavningen fyldte omkring en halv time, mens undervisningen om bæredygtighed rigtig fint dækker den teoretiske del i madkundskab, som jeg kan skrive ind i undervisningsbeskrivelsen til deres prøve i valgfaget”, siger Morten Bjerre Jørgensen.

Ønsket var at bruge tang som et eksempel på fremtidens fødevarer. Men det kan være svært at finde tørret tang som andet end en specialvare, og derfor ser han ikke tang som en fast ingrediens i skolekøkkenet.

”Forløbet er med til at pege i retning af, at tang med tiden kan blive et gængs produkt og ikke bare en specialvare. I undervisningen taler vi meget om, hvorfor vi skal spise mere grønt, og om de alternativer der er til kød, så de kan træffe begrundede madvalg, fordi faget lægger op til, at vi underviser i, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige valg”, siger Morten Bjerre Jørgensen.

Bruge greb i egen undervisning

Da eleverne skulle lave pesto og vafler med tang, blev de spurgt til, om de havde smagt mad med tang før. 

De fleste kendte det fra sushi eller tangsalat, men så snart de skulle svare på, hvad de ellers havde smagt, røg hænderne ned igen.

”De var blevet præsenteret for spørgsmålene på forhånd, så de kunne tænke over det, inden vi skulle derud. Det er godt, at der ikke er forkerte svar, alle kan være med og kan byde ind med, at de måske ved, at deres forældre bruger tang i smoothie, også selvom de så ikke selv havde smagt det”, fortæller Morten Bjerre Jørgensen.

Selv tager han flere gode ideer med hjem til sin egen undervisning. Som for eksempel at flytte eleverne fysisk mellem det teoretiske og det praktiske, fordi det at bevæge sig hjælper til at flytte fokus til den næste opgave.

”Vi har også arbejdet med madmod – at turde smage på ny mad. Her var underviseren på Havhøst meget opmærksom på at sige, ingen skulle kommentere på maden, før alle havde smagt. Det tager jeg med hjem i min egen undervisning, hvor vi også træner i, hvordan man smager på mad og taler om både smag og konsistens, og at de skal uddybe deres svar, så det ikke kun er, at maden smager fint”, fortæller Morten Bjerre Jørgensen.