”Jeg bager cupcakes og roulade, pynter op med chokolade, pisker kagecreme og flødeskum i spandevis... laver pølsehorn og tærte former bolledej til hjerter...”

De voksne hænder laver piskeris i cirkler og former boller i luften, mens de synger med på Bagesangen af Anders Møller, der strømmer ud af højtalerne.

Det er ren gestik, for deltagerne er ikke på bagekursus, men mødt op til kurset “Godt i gang med morgensang”, som Musiklærerforeningen, Sangens Hus og Phillip Faber står bag.

Vi befinder os i Herning, og derudover har kurset været afholdt i Middelfart og slutter af i Ringsted i maj. Kurset er en del af regeringens fokus på morgensang. 

Regeringen har et mål om, at hver fjerde folkeskole skal synge morgensang i dette skoleår, og derfor er der afsat en såkaldt morgensangspulje til at opgradere instrumenter og opkvalificere lærere og pædagoger til at holde og løfte morgensangen.

Forperson for Musiklærerforeningen og musiklærer på Kontikiskolen i Hillerød Karen Kjær Johansen har fået deltagerne op af stolene og i gang med piskeris og pølsehornsbevægelser.

”Hvilke fagter bruger I? Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert”, siger hun ud i salen, hvor de godt 50 deltagere står bag borde dækket af noder og Dansk Sangs ”Morgensangbogen” og ”Glade stemmer i skolen”. Bøger som dagens kursister får med hjem.

Skabe musikalsk flow

En del af pointen fra Sangens Hus er, at det ikke handler om at have så meget fokus på repertoire, men mere måden, man gør det på.

Faglig ansvarlig og sangkonsulent ved Sangens Hus Astrid Steen Noringriis er ofte ude på skoler og oplever, at det kan det være grænseoverskridende for selv musiklærere, men i høj grad også andre lærere eller pædagoger at bruge deres krop og stemme, når de skal synge en sang igennem, synge for eller starte en sang.

”Der ligger noget i at få etableret tryghed, og det kan nogle gange ligge i at vælge sange, som er meget simple, ikke teksttunge og melodisvære, men som man kan bygge en masse lag på”, forklarer hun.

De lag kan være fx fagter som i Bagesangen, puls i kroppen, body percussion, dynamik, klap, billeder af en sur eller glad smiley, der viser, hvordan sangen skal synges, og hvilken stemning man er i.

Hun fortæller, at det kan være en idé at vise med krop og stemme, hvordan man synger i stedet for at bruge en masse ord på at forklare, hvad der skal ske. På den måde kan man skabe et rum med mulighed for musikalsk flow, der giver glæde, nærvær og fokus.

Og det er et af dagens hovedpunkter. Nemlig at morgensang er mere end fællessang, men kan aktivere eleverne i et særligt fællesskab, hvor særligt de ældste elever kræver specifik opmærksomhed.

Du ligner din mor

Bag klaveret på scenen viser musiklærer, komponist og sangkonsulent i Sangens Hus Anna Kjærsgaard, hvordan man kan få særligt de ældre og ofte mere tilbagelænede elever med.

Hun sætter gang i Benjamin Havs ”Du ligner din mor” og får salen til at synge omkvædet fra ”Du ligner din mor” i loop for at vise, hvordan man aktiverer de unge.

Men arbejdet med at etablere morgensang starter med de små, som Anna Kjærsgaard siger.

”Der er en fuldstændig umiddelbarhed, når du har førskolebørn, indskoling og helt op i mellemtrinnet. En umiddelbarhed, som hvis man dyrkede det og skabte et miljø for det, ville brede sig op til udskolingen. Det er det lange seje træk. Jeg tror, der er nogle skoler derude, der er lykkedes med morgensang, fordi de har stået og sunget i indskolingen, og så gør de det også i 7. 8. og 9. klasse”.

”Men det er svært at starte med at få dem til at synge 7., 8. og 9. hvis de ikke har været vant til det. Så det er med at bygge det op”, siger Anna Kjærsgaard.

Senere på dagen fortæller Astrid Steen Noringriis fra Sangens Hus, hvad man kan gøre:

”Det er der, man kan arbejde i lag. Hvis du skal synge ’Du ligner din mor’, så kan du arbejde med et loop. Sørge for at få det til at køre hos de store, så de kan bære det, og så kan de små synge melodien. Eller en sej body percussion-rytme, som er fed at mestre for dem. Man kan også engagere børnene og de største elever og lade dem byde ind med, hvordan man kan putte lag på en sang”, forklarer hun.

Kursusdeltager og lærer Mette Østergaard underviser i musik og matematik på Spjald Skole, og hun er begejstret for valget af ”Du ligner din mor”.

”Det er rytmisk, og så er det noget, de hører i radioen. Og så får de forskellige roller. Udskolingen får her en rolle, som faktisk er rigtig nem for dem at tappe ind i. Det kræver ikke en hel masse. Det bliver en måde, hvor de kan hoppe ind og være med uden at yde en hel masse. Og så er det de små, som har de svære roller”, fortæller hun.

”Jeg vil rigtig gerne trække meget af det her ind for at aktivere børnene og de unge mennesker lidt mere, så de bliver mere aktive i det og så flest mulig deltager. Så det ikke bare bliver 20 minutter, hvor de sidder ned og synger et par sange. Hvis vi mixer indholdet, både repertoiremæssigt, men også den måde, vi arbejder på, så har vi mulighed for at ramme flere forskellige ting”, siger lærer Mette Østergaard.

Youtube og den danske sangskat

 ”Der er så meget ensomhed. Også blandt unge. Men hvis man kan fem sange fra det, man kan kalde ’kernen af danske sange’, og senere i livet er trist og ensom og går forbi en åben dør, hvor der synges, så kan man gå ind, tage en blå sangbog og så er man en del af et fællesskab”.

Ordene kommer fra dirigent og komponist Phillip Faber, der har indtaget klaveret. For ham handler det ikke om blot at vælge noget fra radioen eller Youtube.

For som han siger, har vi noget, vi kalder den danske sangskat som fx ’Kvinde min’, ’I østen stiger solen op’ og ’Nu titte til hinanden’. Sange, som er forankret i os alle sammen.

”Det er sange med slidstyrke, hvor poesien har flyvehøjde”, siger han og opfordrer lærerne til at være kritiske i deres valg af sange.

”Spørg jer selv, hvad har den her sang af værdi”, siger han og fortæller, at ungerne elsker sange fra det, han kalder tonefilmsrepertoiret fx ’Er du dus med himlens fugle’, ’Tag med ud og fisk’ og ’Jens Vejmand’, fordi det er god poesi og en god melodi, forklarer han.

Jo ældre, jo sværere

Lærer Mette Østergaard er begejstret for dagens inspiration.

”Både repertoiremæssigt men i høj grad de forskellige indstuderingsmetoder og forskellige måder at gennemarbejde et nummer på, hvor man fx kan arbejde med et omkvæd alene i 20 minutter. Og så det med at holde gryden i kog, så man ikke har for mange stop undervejs, giver rigtig god mening for mig”, siger hun.

Mette Østergaard fortæller, at hun allerede synger flere af dagens sange med sine elever, og at det mere er noget med måden at arbejde på, hvor hun kan få udskolingen med.

Hun mærker stor forskel på begejstringen fra de yngste og de ældste elever, fortæller hun.

”Når vi har morgensamling, så sidder de små forrest. Og så har vi mellemtrin og udskoling på en trappe. Og det er indskoling, som synger allermest. Det stråler ud af dem, at de nyder det og synes, det er sjovt og spændende. Jeg er primært musiklærer på mellemtrinnet, og jeg kan se, at jo ældre de bliver på mellemtrinnet, jo sværere bliver det at holde dem motiveret for andet end samspil. De vil helst bare spille. Eller lave projekter, hvor de dykker ned i nogle musikere. Men det der med at synge synes jeg bliver sværere, jo ældre de bliver”.

En anden af dagens deltagere er lærer Anna Friis Bang, der underviser i musik på Sabro-Korsvejens Skole, selvom hun ikke er uddannet til faget.

”Det er tydeligt, at morgensang er en fælles aktivitet, som binder os sammen på kryds og tværs af alder og kompetencer. Og giver en forståelse for musikkens verden, i bund og grund. Måske kommer man der ikke for musikken, måske kommer man for den gode historie, måske kommer man for at føle, at man hører til på en eller anden vis”.

Dagens program har givet hende lyst til at dele sin viden om sang over for de andre lærere på hendes skole:

”Jeg vil gerne bidrage med, at det forskningsbaserede omkring sang er vigtigt. Det træner faktisk også nogle ting, der giver noget til fællesskabet”.

Kitsch og god energi

”Hvorfor virker Danse i måneskin altid?" siger Karen Kjær Johansen og spørger ud i salen efter en, der vil flytte teksten på skærmen, så alle kan følge med.

Det er sidst på dagen og på trods af kaffe og kage har trætheden indfundet sig ved bordene.

”For jeg kan ikke lave morgensang alene. Jeg håber, der er en, der vil hjælpe”, siger hun og griner, fordi der bliver lurepasset, indtil en melder sig.

Karen Kjær Johansen slår hun et par toner an, mens salen unisont begynder at synge den velkendte Melodi Grand Prix-sang fra 1987. Bagefter gentager hun spørgsmålet:

”Hvorfor virker den her altid”?

Nogle stykker byder ind. ”Den er kitsch. Den har god energi. De voksne elsker den”.

”Lige netop. De voksne”, siger hun.

”Forældre spørger, om det er mig, der har lært børnene den. Og det er vigtigt, for så får vi bygget bro mellem generationer, og det er fedt, når forældrene bakker os op”, siger Karen Kjær Johansen.

En dag med morgensang er ved at slutte, men først gentager Anna Kjærsgaard hittet fra tidligere på dagen ”Du ligner din mor”.

Hun deler salen op mellem dem, der synger omkvædet og dem, der holder tonen efter strofen i loop. Der klappes taktfast og rummet gynger.

”Jeg vil' lige kom' forbi, Og sig', at baby, du har den, baby, du har den, Du har hele pakken. Du ligner din mor. Du ligner din mor”.