Med den nye læreruddannelse, der træder i kraft efter
sommerferien, bliver faget KLM - Kristendomskundskab, Livsoplysning og
Medborgerskab - til Livsoplysning.
Men det betyder ikke, at det kristendoms- og religionsfaglige bliver nedprioriteret.
Det understreger lektor ved
Købehavns Professionshøjskole Lakshmi Sigurdsson, som er medlem af den
skrivegruppe, der netop har afleveret sit udkast til fagbeskrivelse til
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det fulde navn på faget er 'Livsoplysning:
Kristendomskundskab, idehistorie, medborgerskab og autoritet'. KLM fylder 15
ECTS-point i den nuværende læreruddannelse, mens Livsoplysning fylder 20 i den
nye.
”Det lå i den politiske aftale, at KLM skulle videreføres
med et ekstra element, der hedder ’retorik, autoritet og dømmekraft’. Vi har i
skrivegruppen beskrevet Livsoplysning som et – fortsat – alment lærerkvalificerende fag, hvor
fokus er på dannelses- og værdispørgsmål, som skal anskues ud fra sammenhængen
mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsteoretisk
synsvinkel”, siger Lakshmi Sigurdsson.
Så selv om livsoplysning rykker om på den anden side af et
kolon, og kristendomskundskab bliver stående, så er dynamikken fra KLM-faget
videreført, understreger lektoren.
”Det bliver fortsat et integrativt fag, hvor de forskellige
synsvinkler og områder skal spille sammen. Og i vores formålsbeskrivelse
ligger, at det handler om at undersøge forskellige syn på menneske, samfund,
verden og natur. Altså det brede syn på folkeskolens opgave, og dermed også
varetagelse af dens formål”, siger Laksmi Sigurdsson.
Da der endnu udstår en høring og en politisk bearbejdelse af fagbeskrivelsen, ønsker skrivegruppen dog ikke udkastet offentliggjort i sin helhed.
Offentlig debat har ført til klart opdrag
KLM-fagets fremtid i en ny læreruddannelse har været genstand for en livlig offentlig debat, der kulminerede med en høring i folketingets forsknings- og uddannelsesudvalg i februar.
Debatten førte til, at det i den politiske aftale om en ny læreruddannelse er "meget tydeligt markeret, at man fra
politisk hold har ønsket at bevare og udvide KLM-faget i den nye
læreruddannelse, og at det religionsfaglige fortsat skal stå stærkt som en del
af Livsoplysningsfaget”, fortæller Lakshmi Sigurdsson.
Hun pointerer, at der i skrivegruppens udkast
til fagbeskrivelse indgår et indholdsområde, der hedder ’kristendomskundskab,
religion og kultur’.
Og at der i målene for faget blandt andet står, at de
studerende skal kunne forholde sig til kristendommens betydning for
værdigrundlaget i Danmark og Europa samt forholdet mellem evangelisk luthersk
kristendom, skolen og det danske samfund i historisk og aktuelt perspektiv.
”Livsoplysning kan tolkes på mange måder, men en af de
centrale referencepunkter er Grundtvig. Så i den forstand er det en fastholdelse
af pointen om, at skolens dannelsesopgave er bred og både sigter mod at
forberede eleverne på videre uddannelse og i menneskelivet i bred forstand. Og det
er klart, at forskellige syn på mennesket også omfatter forskellige religiøse
syn på mennesket”, siger hun.
Desuden påpeger Lakshmi Sigurdsson, at det ikke kun i
formålet for læreruddannelsen men også i de enkelte fag fremgår, at de
studerende ikke alene skal kunne tage afsæt i en aktuel situation, men også i
et bredere historisk perspektiv.
”Derfor er det værd at nærlæse aftalen som helhed. Det er
nyt, at man har udarbejdet et egentlig formål for læreruddannelsen, og det,
synes jeg, er meget positivt”, siger hun.
Faget risikerer at miste sammenhæng
Mindre positivt er det dog, at det i den nye uddannelse i
højere grad er op til uddannelsesinstitutionerne at vurdere, hvilken rækkefølge
fagene skal placeres i, mener Lakshmi Sigurdsson, der også er formand for censorerne i det nuværende KLM-fag.
Det betyder nemlig blandt
andet, at man nogle steder lægger op til at splitte Livsoplysnings-faget op, så en
del ligger på første semester, og resten kommer på sidste år af uddannelsen.
”Det vil sige, at der i praksis kommer til at være mere end
to års pause mellem den første og den sidste del af faget. Det finder jeg som
censorformand problematisk”, siger hun og tilføjer:
”Der er 10 prøver i alt i den nye læreruddannelse, og
Livsoplysning er en af dem. Jeg tænker, at det bliver svært både for undervisere
og studerende, hvis de skal eksamineres i noget, de har haft to-tre år
tidligere. Det er vigtigt at holde fast i, at det er tænkt som et samlet fag,
hvor der skal være integration mellem de forskellige indholdsområder og
metoder”.
Da den nuværende læreruddannelse blev evalueret i 2018,
fremhævede mange studerende, at KLM fungerede som en god indføring til ikke
bare lærerprofessionen, men også studiet.
”Den mulighed mister vi, hvis en meget lille del af faget
ligger på første årgang. I evalueringen fremhævede mange studerende almen dannelse som et vigtigt fundament for den
samlede uddannelse og for at forstå skolens dannelsesopgave. Det er et fundament,
man står på i det videre uddannelsesforløb”, siger Lakshmi Sigurdsson.
Skrivegruppen har nu afleveret sit udkast til en fagbeskrivelse for Livsoplysning.
Efter planen skal den nu gennemgås med partierne bag den politiske aftale om en
ny læreruddannelse, inden den i februar sendes i offentlig høring.
Høringssvarene fremlægges for forligskredsen i marts, og
giver det anledning til ændringer, skal det vendes med de faglige
skrivegrupper. Efter planen skal bekendtgørelsen udstedes i april.
