Fremtidens lærere får endnu mere brug for autoritet og selvtillid, mener skribenterne bag oplægget til et nyt dannelsesfag i læreruddannelsen. Refleksion og kropstræning er blandt elementerne.
Fremtidens lærere får endnu mere brug for autoritet og selvtillid, mener skribenterne bag oplægget til et nyt dannelsesfag i læreruddannelsen. Refleksion og kropstræning er blandt elementerne.

Nyt dannelsesfag skal give kommende lærere mere autoritet

Autoritet og dømmekraft bliver uomgængelige begreber i lærernes grunduddannelse, når den nye aftale om læreruddannelsen træder i kraft næste sommer. Det nye indholdsområde skal løse lærerstandens autoritetskrise og klæde fremtidens lærere på til en mere fri folkeskole, fortæller skribenterne bag.

Publiceret Senest opdateret

Det er et nyt fag på skemaet, når læreruddannelserne slår dørene op i september næste år.

Faget hedder Livsoplysning og skal erstatte dannelsesfaget Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM), som i dag er en del af lærernes grunduddannelse.

Det fremgår af den aftale om en ny læreruddannelse, der blev offentliggjort i tirsdags.

Spørger man nogle af folkene bag forslaget til det nye fag, er der dog nærmere tale om en udvidelse af faget KLM, end der er tale om en erstatning.

For udover at faget vokser fra 15 til 20 ECTS-point, er kristendomskundskab, idéhistorie og medborgerskab nemlig stadig centrale elementer i faget. Men begreberne har fået selskab af et helt nyt ord, der ikke optræder i den tidligere bekendtgørelse for læreruddannelsen, nemlig ordet autoritet.

”Når ordet autoritet kommer ind i aftaleteksten, afspejler det, at mange mener, at lærerstanden er i en autoritetskrise, og den ønsker man at løse”, siger en af forfatterne bag forslaget Keld Skovmand, der er seniorforsker ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Lærere har brug for respekt fra både ledelse, forældre og elever for at kunne udføre deres arbejde, forklarer han. Men modsat politibetjente, der får autoritet foræret af et stærkt juridisk system, skal lærerne konstant overbevise sine omgivelser om, at de fortjener deres respekt og tillid.

Og det skal læreruddannelsen forberede fremtidens lærere på.

”Hvis det var mig selv, der skulle undervise i faget, ville jeg forholde mig undersøgende til, hvad autoritetsbegrebet betyder, men samtidig undersøge med de studerende, hvordan man kan være en autoritet på en pædagogisk og demokratisk legitim måde. Man har magten i klasselokalet, men den skal altid kunne modsiges”, siger Keld Skovmand.

Han understreger, at autoritet og nabobegreberne magt og myndighed ganske givet er og har været en del af undervisningen i det eksisterende fra KLM, men siger,:

”Nu bliver det uundgåelige centrale temaer, som vi ikke kan komme udenom. Og det gør en forskel”.

Eller som der står i selve aftaleteksten:

”Indholdsområdet om autoritet, dømmekraft og retorik er nyt i faget og skal indgå med betydelig vægt i den nye fagbeskrivelse”.

Krop og stemmetræning vender tilbage

Endnu en fornyelse af dannelsesfaget er et element af krops-, og stemmetræning samt disciplinen retorik.

Det fortæller forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard, der sidder med i udviklingsgruppen, der er kommet med anbefalinger til den nye læreruddannelse.

”Lærergerningen har også en kropslig og retorisk dimension. Vi skal kunne træde ind i klasselokalet og stå foran elever og forældre, nærmest med en selvtillid som en skuespiller. Og det handler om at træne og øve, hvordan man bruger sin krop og sin stemmeføring. Ikke mindst så man ikke slider på sin stemme”, siger Caroline Holdflod Nørgaard og minder om, at de performative elementer var en del af læreruddannelsen indtil 2013.

Livsoplysning skal bidrage til de studerendes selvudvikling

I den nye udgave af dannelsesfaget er der generelt lagt mere vægt på de studerendes personlige faglige udvikling end tidligere.

”Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen”, står der i aftaleteksten.

Spørger man Caroline Holdflod Nørgaard, kan det kort fortalt oversættes til, at de lærerstuderende skal hjælpes til at tage mere personligt stilling til dannelsesfagets abstrakte begreber, end der tidligere er lagt op til i uddannelsens bekendtgørelse.

”Det betyder, at når vi for eksempel snakker om religioners rolle i folkeskolen eller magt og etik i folkeskolen, så skal vi ikke bare forholde os til det, som om det er fjernt eller teoretisk. Så skal vi sætte det i en kontekst, der handler om at, vi er på vej til at udvikle os som lærere. Så det skal nærmere ses som en mere personlig dimension i det samlede fag, end som et separat fag, som der opstilles særlige mål for”, siger hun.

Og det har manglet, mener hun.

”Vi mener, at det er rigtig vigtigt at holde fast i de elementer fra KLM-faget, der handler om at forholde sig til abstrakte begreber som etik og religion, men der har manglet en dimension af det fag, som rykker det lidt tættere på os som lærerstuderende og som mennesker”, siger hun.

Frihedsdagsorden kalder på dømmekraft

Ambitionerne om mere professionelle myndige lærerstuderende med masser af autoritet, selvtillid og god dømmekraft handler ifølge Caroline Holdflod Nørgaard også om at klæde de studerende på til den rolle, som mange forventer, at lærerne vil komme til at få, hvis skolerne sættes mere fri, og de pædagogiske og didaktiske hensyn skal være mere styrende for, hvordan skolen skal indrettes, end de har været de seneste ti år, forklarer hun.

”Hvis man gerne vil give øget frihed til læreren, bliver det enormt vigtigt, at de mennesker, som man giver friheden til, faktisk kan forvalte den . Og det kræver i højere grad at vi ikke bare er lærere, der kan finde nogle evidensbaserede metoder frem, men at vi konstant kan undres og kan overveje og kan tage modige og svære beslutninger omkring vores pædagogiske og didaktiske valg. Det, tror vi, kræver, at man styrker det, der er den fagpersonlige dannelse eller udvikling på læreruddannelsen”, siger hun og bakkes op af Keld Skovmand.

”Dømmekraft er et begreb, som også går tilbage til rådgivningsgruppen for fællesmålene, og det er i høj grad blevet et modbegreb til det, der handler om målstyring. Det handler om lærerens evne til at kunne foretage kvalificerede professionelle skøn i situationen uden handlingsanvisninger. At kunne handle med overblik og træffe de rette valg. Det handler om autonomi”.

Powered by Labrador CMS