En skæbnestund for kristendomskundskab i læreruddannelsen.

Således udlagde formand for Religionslærerforeningen John Rydahl teksten i august, mens mange ventede med spænding på den politiske beslutning om den nye læreruddannelse.

Den er nu langt om længe landet – og John Rydahl drager et lettelsens suk.

”Det er landet meget fint. Jeg er taknemmelig over, at politikerne har valgt at besinde sig i forhold til de indstillinger, der var”, siger han til folkeskolen.dk/religion.

Med det henviser John Rydahl til de indstillinger fra læreruddannelsens ledernetværk til revision af læreruddannelsen, der sidste vinter førte til så meget polemik, at det endte med en høring på Christiansborg i februar.

Temaet for den høring var faget KLM, som er en forkortelse af Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab.

Havde man valgt at følge ledernetværkets anbefalinger, havde det ”stort set ført til en slagtning af kristendomskundskab som et grundfag på læreruddannelsen”, mener John Rydahl.

KLM i den nye læreruddannelse

Hvad var nogle af overvejelserne bag ændringsforslaget til KLM og hvorfor fik det den udformning som det gjorde.

KLM er i den politiske aftale om den nye læreruddannelse afløst af faget Livsoplysning - eller rettere: ’Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’, som dets fulde navn lyder.

Dermed, mener John Rydahl, er der fundet en god balance.

”Det passer bedre til folkeskolens grundidé. Bevægelsen går i retning af, at lærerne skal opnå forståelse for, hvordan kristendommen har påvirket dansk kultur inden for rammerne af et demokratisk samfund”, siger han.

Flere ECTS-point

Med beslutningen om den nye læreruddannelse lægges der samtidig op til, at livsoplysning skal tegne sig for 20 ECTS-point mod KLM’s 17.

De endelige fagbeskrivelser skal nu udarbejdes af faggrupper med deltagelse af blandt andre censorformændene, Børne- og Undervisningsministeriets fagkonsulenter samt faglige eksperter fra både læreruddannelsen og universiteterne.

For Livsoplysnings vedkommende lægger aftaleteksten også op til en inddragelse af Lærerstuderendes Landskreds.

”Der lægges op til, at der skal mere indhold i faget, når det skal tegne sig for flere ECTS-point, og det er naturligvis afgørende, hvad det indhold så bliver. Men umiddelbart ligner det en svag styrkelse af faget, og det er jeg meget tilfreds med”, siger John Rydahl.

Kan placeres i hele uddannelsen

Han er også glad for, at der i den politiske aftale lægges op til, at undervisningen i Livsoplysning kan placeres i hele uddannelsen i stedet for i de første fem semestre, som det var indstillet fra ledernetværket.

”Der vil det være min klare anbefaling, at man lægger hovedparten af undervisningen i løbet af uddannelsens første par år. Faget er i høj grad med til at give de studerende en grundlæggende forståelse, som de efterfølgende fag kan bygge ovenpå”, siger John Rydahl.

Og det er ikke kun livsoplysning, der kommer styrket ud af forhandlingerne om en ny læreruddannelse, mener han. Det gør selve læreruddannelsen også.

”Særligt positivt er det, at man gør op med moduliseringen. Den har været en katastrofe for læreruddannelsen”, siger religionslærerformanden.