Sammen med de tre øvrige organisationer i udviklingsgruppen bag anbefalingerne til en ny læreruddannelse har de lærerstuderende foreslået at sløjfe KLM-faget og i stedet oprette to nye fag.

Men det forslag er de lærerstuderendes forperson nu klar til at revurdere. Det sker efter, at forslaget har mødt kritik.

"Det giver god mening, at vi lytter til de indspark, der er kommet fra folk med en særlig faglighed inden for det her felt", siger forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard til folkeskolen.dk.

Hun foreslåer i stedet, at man slår de to nye fag, som udviklingsgruppen har foreslået, sammen til et større KLM-fag.

"Når folk som professor Lene Tanggaard og censorformand Lakshmi Sigurdsson siger, at de ikke kan se den faglige begrundelse for at ændre på navnet, så må jeg give dem ret. Så i stedet foreslår jeg, at vi bibeholder og udvider KLM til 20 ects - og så lægger de to nye emner, vi har foreslået, ind i faget".

De lærerstuderendes forperson får opbakning fra formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, som også sad med i udviklingsgruppen.

"Det er fint at slå de fag, som vi foreslår sammen. Hvis det kan være en løsning, så kan jeg godt se, at det kan fungere. Om det skal hedde KLM eller noget andet er ikke så afgørende. Jeg hører, at politikere og folk fra uddannelsesverdenen mener, at det er vigtigt, at faget hedder KLM. For mig er det ikke vigtigste. Men hvis det kan være det, der samler, så mener jeg godt, at det kan være en farbar vej", siger han til folkeskolen.dk.

Hvorfor opløse KLM uden grund

De to var del i den udviklingsgruppe, som også bestod af KL og Danske Professionshøjskoler, der i slutningen af november præsenterede et 80 siders notat med anbefalinger til en ny læreruddannelse.

Hovedpointerne var mere og bedre praktik, flere undervisningstimer med bedre sammenhæng og farvel til kompetencemål.

Men et af de andre punkter skabte hurtigt stor diskussion. Som en del af en styrkelse af dannelsen i læreruddannelsen, foreslog gruppen nemlig at erstatte KLM-faget (Kristendom, Livsoplysning-medborgerskab, red.) på 15 ects med to nye fag på hver 10 ects-point.

De to fag ville udviklingsgruppen have til at hedde 'Skolen som dannelsesinstitution', der skulle tydeliggøre skolens alment dannende opgave, og 'Lærerens professionelle autoritet og dannelse' med fokus på de lærerstuderendes fagpersonlige dannelse.

I tirsdags afholdt Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg en høring om den almene dannelses plads i læreruddannelsen.

Her kom tre forskere og tre repræsentanter for læreruddannelsen med oplæg om deres syn på dannelsens plads i en ny læreruddannelse.

Her understregede professor Lene Tanggaard, at hun ikke ser nogen grund til opløse KLM-faget.

"Hvorfor opløse et fag uden god grund. Jeg kan ikke lade være med at sige, at der mangler almen og faglig forståelse af dannelse i forslaget. Der mangler simpelthen dannelse", lød det fra professoren.

Hun har sammen med ph.d. Keld Skovmand skrevet seks bestemmelser for dannelse, som hun mener, man kan tage udgangspunkt i. Og hun understregede, at dannelsen ikke bør tage udgangspunkt i en bestemt profession.

Ærgerligt at slippe fagets særligt dynamik

Også formand for censorerne for KLM Lakshmi Sigurdsson talte på høringen varmt for at beholde faget.

"Jeg har meget svært ved at forstå, at man lægger op til at nedlægge KLM. Jeg synes, det er ærgerligt, at man slipper den særlige dynamik, som er fagets styrke. Men vi kan godt tale om en udvidelse, som kan kobles med praktik og øvelser. Bevar KLM som alment lærerintroducerende fag på første årgang og fasthold den nuværende fagbetegnelse. Med mindst 15 ects-point", sagde hun.

Caroline Holdflod Nørgaard understregede på høringen, at udviklingsgruppen har bestået af praktikere omkring læreruddannelsen, og at når hun nu hører folk med religions- og idehistorisk baggrund diskutere forslaget, mener hun, at det vil give bedre mening at revidere og udvide faget end at erstattet det med nye.

"Det var relativt kortfattede drøftelser, vi havde om det emne i udviklingsgruppen. Jeg troede, vi havde fundet bedre navne, men det havde vi ikke, kan jeg høre. Og med de gode indspark jeg har hørt, vil jeg i stedet foreslå, at vi samler de to fag i et nyt KLM-fag, som vi hæver til 20 ects-point og dermed giver rum til at indføre noget af det fra lærerens autonomi og dømmekraft. Det tænker jeg stadig er at følge ånden i anbefalingerne", sagde hun.

Derudover understreger de lærerstuderendes forperson, at dannelsen ikke alene kommer ved at skrive det ind i bekendtgørelsen.

"Der er også brug for, at der tages politisk ansvar for, at de bygninger vi går i, faktisk skaber et læreruddannelsesstudiemiljø. De nye campusser er bare store betonbygninger med hvide vægge og meget lidt fokus på, at vi er lærerstuderende".

"Og samtidig bør man se på, hvordan vi kan få genetableret den lokale læreruddannelsesrektor, som kan være en autoritet og markant meningsdanner i forhold til, hvordan de lærerstuderende skal uddannes. De lærerstuderende har brug for én at spille bold op ad", sagde Caroline Holdflod Nørgaard.

Se på professionsidealet

Også rektor for UC Syd Alexander von Oettingen deltog på høringen. Her fortalte han, at han ikke oplever, at hans studerende holdt sig tilbage i forhold til at være kritiske over for en rektor, selv om han er det for hele professionshøjskolen.

Og så manede han til besindighed i forhold til anbefalingerne.

"Anbefalingerne er resultatet af et arbejde, som dygtige mennesker har gjort gennem længere tid. I de reflektioner, der har været bag anbefalingerne, ligger en klar tankegang om, at skolen danner på sin helt egen måde. Der findes masser af andre arenaer, der danner. Men skolen danner på sin helt egen måde. Det er det fantastiske ved den, at den undervisende danner børn".

Han henviste til det folkeskoleideal, han har hjulpet Danmarks Lærerforening med at udarbejde. Ifølge ham ligger der nemlig i idealet vigtig viden netop i forhold til dannelse og lærerprofession.