Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Forleden overhørte jeg nogle medstuderende diskutere, hvor ærgerlig og uhåndgribelig præstationskulturen i folkeskolen er. En kultur, der er medvirkende til, at flere og flere børn og unge døjer med stress, angst og depressioner. 

Jeg medgiver, at karakterræset, diverse test og eksamener fylder i folkeskolen, men det har det gjort siden den første danske folkeskolelov i 1814. Derfor undrer jeg mig over, om det i virkeligheden er præstationskulturen, der er selve årsagen bag overdiagnosticeringer og det store pres?

Jeg tror nærmere, det handler om perfekthedskulturen. En kultur, der i høj grad er skabt på de sociale medier, og som i mine øjne præger eleverne i højere grad end præstationskulturen. Perfekthedskulturen har en daglig påvirkning på alle elever, der eksponeres for en bred vifte af forventninger og idealer. Derfor kan folkeskolens karakterer, eksamener og test ikke tages til indtægt for de seneste års stigende pres. 

Eleverne skal nu ikke kun forholde sig til de udfordringer, der er forbundet med karakterer, eksamener og test. De står også over for den kontinuerlige strøm af perfekte fremstillinger på de sociale medier. Det kan resultere i en følelse af konstant sammenligning med det ideelle, som oftest er overfladisk og i virkeligheden ikke ægte. De unges konstante sammenligning og eksponering af det bedste og mest vellykkede kan skabe en følelse af utilstrækkelighed.

Absurd tendens

I en forskningsrapport udarbejdet af Børns Vilkår og TrygFonden kommer det til udtryk at, 38 procent af pigerne i 9. klasse altid, tit eller en gang imellem ændrer billeder af sig selv, inden de lægger dem op på sociale medier ved brug af et redigeringsprogram eller filtre. Det gælder for 14 procent af drengene i 9. klasse. Disse tal bliver bakket op med forklaringer fra eleverne. En af dem lyder således i undersøgelsen:

”En del af vores verden er jo på en telefon, så det der med, at nogle gange er den måde, du møder nye mennesker på, det er på din telefon. Så derfor skal du fremstå bedst og sådan overfor venner og venners venner, så kan det være, de gerne vil kende dig.”

Man behøver ikke læse det ovenstående citat flere gange for at tyde, hvor absurd en tendens de sociale medier har på vores elever, og hvor presset reelt kommer fra.

Mental sundhed i skolen

Der findes ikke én løsning på den udfordring, som jeg adresserer. Ikke desto mindre er min helt klare holdning, at vi har rettet vores opmærksomhed i den forkerte retning i alt for lang tid. Præstationskulturen har længe overskygget perfekthedskulturen, og som følge heraf, er karakterer, tests og eksamener blevet det sorte får. Den diskurs skal ændres for at imødekomme det tiltagende pres, som perfekthedskulturen er i gang med at skabe.

For mange elever, er det perfekte blevet det nye normale, hvilket netop understreger min pointe om, at vi er på vej i den forkerte retning. Vi bør blandt andet rette blikket mod en større mediebevidsthed og mental sundhed. Her kunne skolerne integrere opmærksomhedsfokuserede elementer i undervisningen, så vi på længere sigt kan styrke elevernes selvværd og udruste dem med redskaber til at håndtere både pres og de negative virkninger af perfekthedskulturen.

Deltag i debatten - sendt dit indlæg på 4-600 til debat@folkeskolen.dk.