"Sproget viser, hvem vi er, hvor gamle vi er, og hvor vi kommer fra. Ordenes begrebs-indhold afspejler vore interesser, erfaringer, uddannelse og sociale omgangskreds. Sproget er et mål for, hvordan vi har det. Vi kan være mere eller mindre veltalende afhængigt af situation og sindstilstand. Sproget er et middel til social kontakt." Peder Poulsen indleder sit pædagogiske diplomprojekt fra Professionshøjskolen Via med et citat af hjerneforskeren Kjeld Fredens.

Projektet handler om "forhold, som gør sig gældende, når der er problemer med kommunikationen. Forhold som kan have betydelige konsekvenser for individet - både fysisk, psykisk og socialt," skriver Poulsen.  Sproget "bekræfter vores eksistens, gør os levende og skaber social kontakt (…) Derfor er det et stort problem, når sprogets grammatik går i stykker," slutter Fredens-citatet.

Ikke sammenhæng mellem handicap og oplevelse

I sit arbejde som folkeskolelærer har Peder Poulsen oplevet elever, som har problemer med det kommunikative udtryk. "Børn som læsper eller har andre artikulatoriske vanskeligheder, børn som ind i skolealderen har fonologiske udtaleproblemer, til børn, som antageligt er impressivt dysfatiske og børn som stammer. Vanskeligheder som har medført forskelligartede og særlige udfordringer for barnet og de voksne omkring barnet." Men der er ikke altid sammenhæng mellem barnets problem og oplevelse af selvværd og mestring. Hvorfor medfører omfattende handicap ikke automatisk ringere livskvalitet, mens mindre vanskeligheder kan vokse over hovedet på nogle og styre hele deres tilværelse, spørger han.

En case om Ole

Peder Poulsen tager i sit projekt udgangspunkt i en case om 6½-årige Ole, som har forskellige kommunikative vanskeligheder.

Hans problemformulering lyder: "Med et særligt fokus på logopædens rolle vil jeg - på grundlag af en samlet forståelse af casepersonens kommunikative vanskeligheder - argumentere for en specialpædagogisk og samarbejdende intervention, således at barnet opnår størst mulig mestring af kommunikative vanskeligheder."

"Ole er 6 ½ år. Han bor sammen med sin mor og far og lillebror (og rottweileren Rico) på en kartoffelgård. Ole er midtvejs i børnehaveklassen, hvor han ikke synes at trives, hverken fagligt eller socialt.

Ole har stadig problemer med sin udtale, om end der er sket store fremskridt i forhold til, da han var 4½ år gammel (se senere vurdering).

Ole er ligeledes begyndt at stamme, hvilket særligt giver sig udslag i forlængelser og gentagelser initialt. Han taler utydeligt og med lavmælt stemme. Hans manglende gå-på-mod i forhold til verbal kommunikation giver ham problemer, idet han er tilbageholdende i den sociale kontakt med jævnaldrende og voksne. Han leger og går helst alene. Nogle gange virker han trist og indadvendt, men man kan ikke vurdere det som et generelt karaktertræk hos Ole.

Ole er glad for fysisk udfoldelse og kan godt lide frikvartererne, hvor han kan lege udenfor i sandkassen el. på skolens legeplads. Han er også glad for idræt. Der glemmer han sine vanskeligheder og lader sig rive med i de fysiske aktiviteter. Han er ligeledes glad for musik og har en god rytmisk sans. Han elsker at spille på skolens trommesæt.

I hjemmet foregår det kommunikative samspil ofte på et nonverbalt plan og samværet består i det praktiske arbejde på gården. Forældrene er dog åbne og rare mennesker, som vil deres børn det bedste. Meget viser, at de er omsorgsfulde og kærlige over for deres børn. De mangler dog indsigt i, hvordan de bedst hjælper Ole med at motivere og udvikle hans kommunikative kompetencer. De har selv kun gået 7 år i skole, og det var ingen succes, som de siger. Begge har de haft svært ved det faglige og særligt faderen betegner sig som ordblind.

I forbindelse med anamnese skal det nævnes, at Ole var plaget af gentagne dobbeltsidige mellemørebetændelser (SOM: sekretorisk otitis media), da han var ca. 2 år gammel, hvilket gav ham en hørenedsættelse på ca. 20 dB. Man valgte derfor at indlægge dræn, hvilket hjalp på mellemøreproblemerne. Det er dog sandsynligt, at hørenedsættelsen har givet Ole særlige udfordringer med at høre og skelne de enkelte lyde i denne særlige kritiske fase for sprogudvikling. (Benn Thomsen og Thomsen 2010; Stokes 2009) (jf. "talebananen")

I samråd med forældrene vælger børnehaveklasselæreren nu at genindstille Ole til PPR med henblik på yderligere udredning, vurdering og logopædisk intervention."

Arvelige og miljømæssige faktorer

Både arvelige og miljømæssige faktorer danner grundlag for den sproglige udvikling., mener Peder Poulsen: "Sprogudviklingen er biologisk betinget, men i høj grad også påvirket af ydre påvirkninger - specielt fra de primære omsorgspersoner. For de voksne betyder det, at vi må have indsigt i og tage hensyn til den særlige arvelige bagage barnet har med sig, samtidig med, at vi har stor indflydelse på dets sprogtilegnelse. Vi kan som forældre og professionelle gøre en positiv forskel ved at være gode sprogmodeller og skabe rum for varierede og givtige sproglige udviklingsarenaer."

Manglende udtalefærdigheder

Ole er i kommunikative vanskeligheder, idet han ikke tør ytre sig og er tilbageholdende i den verbale kontakt med andre, skriver Peder Poulsen i projektets konklusion efter teoretiske afsnit og analyser.

"Jeg har vist, at hans primære vanskeligheder består i manglende færdighed i at udtale ordene korrekt. Særligt gælder det manglende udtale af halslydene /r/ og /h/, samt konsonantklyngereduktioner (dysfonologisk diagnose). Da han tidligere har haft stor gavn af metafonundervisning vil det være naturligt, at denne anvendes i den konkrete intervention."

At turde tale trods stammen

Oles anden vanskelighed er, at han stammer med forlængelser, gentagelser og i stressede situationer blokeringer. Han er også begyndt at tænke negativt om sin stammen. Den pædagogiske intervention skal derfor både have fokus på at bedre de hørbare kendetegn, og "at smelte isbjerget under overfladen." "Jeg har beskrevet et "non-advoidance"-program, som fokuserer på både at bedre udtalevanskelighederne og på at turde tale trods det, at man stammer.

Glæde, leg og flow

Samtidig med disse traditionelle tilgange kommer Peder Poulsen med, hvad han kalder "et mere bredspektret bud på handlerepertoire." Med udgangspunkt i projekts teoretiske tilgange har han beskrevet, hvor der kan arbejdes for at opnå kommunikativ mestring, så der gennem glæde, leg, og flow-oplevelser i læringssituationer kan skabes livsduelighed og vækst. Og ved at inddrage de mange intelligenser i læringen, forbedres også muligheden for inklusion, argumenterer han.

"Mestring handler om at opnå evne til at håndtere livsvilkår (fx kommunikative vanskeligheder). Denne evne erhverves ved at føle sammenhæng i livet, når verden opleves begribelig, håndterbar og meningsfuld. På et pædagogisk plan betyder det, at vi som professionelle må arbejde for, at barnet oplever forudsigelighed i læringssituationen, at arbejdet må have den rette belastningsbalance (balance mellem udfordring og læringsforudsætning) suppletivt: "Arbejde i zone for nærmeste udvikling" og "optimal frustration: udfordr mig uden at knægte mig" og endelig, at evalueringen bliver præcis og anerkendende."

Anerkendende, ligeværdigt og respektfuldt samarbejde

Udvikling og mestring foregår i intimt samspil mellem individ og relationer og er indlejret i alle livets sammenhænge. "Det betyder, at vi som voksne har afgørende betydning for barnets mestringsbestræbelser." Anerkendende, ligeværdigt og respektfuldt samarbejde mellem alle parter er helt centralt og en udfordring i det specialpædagogiske og logopædiske arbejde. "Empowerment kan være en vej til at nå disse mål - Og lad os så være de betydningsfulde vitaliseringspersoner, som sammen tager Ole i hånden og guider ham ind i de kommunikative samspil med dens mangfoldige udfordringer, glæder og almene vækstpotentialer."

Hele diplomafhandlingen kan findes til højre under EKSTRA: "Mestring af kommunikative vanskeligheder"