Formand for Danske Professionshøjskoler er glad for udsigten til, at omprioriteringsbidraget afskaffes. Men det betyder ikke, at kvaliteten på professionsuddannelserne højnes. "Man stopper bare med at grave i hullet", siger han.
Foto: Carsten Lundager
Professionshøjskolerne mistede en milliard under blå regering
Den nye, socialdemokratiske regering vil afskaffe det udskældte omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser. Godt, men det kræver også investeringer, hvis uddannelserne skal på niveau med før besparelserne, lyder det fra Danske Professionshøjskoler.
Hvad er omprioriteringsbidraget?
Omprioriteringsbidraget er et krav til en række offentligeområder og institutioner - herunder uddannelsesområdet - om atfinde besparelser for to procent af driftsbudgetterne hvert årindtil 2022. Meningen med omprioriteringsbidraget er, at pengene,som institutionerne sparer, kan bruges af regeringen på områder,som den ønsker at prioritere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg glæder mig til at styrke vores uddannelser, stoppe besparelserne og afskaffe uddannelsesloftet".
Sådan sagde den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, da hun fik overdraget sit ministerium af Tommy Ahlers i sidste uge.
Tommy Ahlers: "Lav verdens bedste uddannelse, også for lærere og pædagoger"
Hermed gentog hun en af de ambitioner, der står skrevet i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev enige om for at gøre Mette Frederiksen til Danmarks nye statsminister.
I papiret står der blandt andet, at regeringen ved næste finanslovsaftale vil afskaffe omprioriteringsbidraget, der har tvunget blandt andet professionshøjskolerne til at spare to procent om året.
De fire partier kan tilsammen tælle til 91 mandater, og derfor ser det ud til, at blandt andet læreruddannelsen ikke længere hvert år skal finde nye besparelser.
Overblik: Se hvad de fire røde partier vil ændre i folkeskolen
Det glæder formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann. Han påpeger, at omprioriteringsbidraget har skadet kvaliteten af professionshøjskolernes uddannelser på en række parametre.
"Det er meget positivt, hvis vi ikke skal forsætte med at spare frem til 2022. Men omprioriteringsbidraget har allerede været dyrt. For vores studerende har det blandt andet betydet færre undervisningstimer, større klasser og mindre vejledning. Man starter selvfølgelig med at skære i det administrative, men på et tidspunkt går det ud over undervisningen", siger Stefan Hermann.
Ifølge beregninger fra Danske Professionshøjskoler vil professionshøjskolerne siden omprioriteringsbidragets begyndelse i 2016 have mistet 946 millioner kroner med udgangen af i år.
Hvis omprioriteringsbidraget var forsat til 2022, stod professionshøjskolerne til i alt at miste 2,6 milliarder kroner, viser beregningen.
Forventer flere penge
Stefan Hermann understreger, at afskaffelsen af omprioriteringsbidraget ikke kommer til at betyde øget kvalitet på læreruddannelsen eller de andre uddannelser på professionshøjskolerne.
"Man stopper bare med at grave videre i hullet", siger han.
Derfor forventer han, at den nye minister og regering vil sætte penge af til at investere i netop professionsuddannelserne.
"Når en socialdemokratisk regering udtrykker, at de vil styrke velfærden i Danmark, bliver vores opgave med at uddanne dygtige lærer, pædagoger og sygeplejesker helt afgørende. Derfor er det både vores forventning og forhåbning, at vi får midlerne til at styrke uddannelserne", siger Stefan Hermann.
Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt
I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne er der også lagt op til, at der kan komme flere midler til uddannelse, men det vil først ske "i takt med, at der kan anvises den nødvendige finansiering".
Udover midler til uddannelserne ser Stefan Herman også frem til at snakke med uddannelses- og forskningsministeren om, hvordan studiekvaliteten blandt de studerende kan højnes, og hvordan der skabes en bedre balance, så man kan uddanne sig i hele Danmark.
»Fandtes uddannelsen ikke i Randers, havde jeg ikke taget den«
